FORSIDE
ARKIV
Køkken-
bordsvejledning
AAt være forældre til et skolebarn har mange glæder og udfordringer, og når ungerne når op i 6.-7. Klasse begynder man at tænke: ”Det går da meget fint, vi har styr på lektier, sengetider og idrætstøj, så det kører for os”. Så kommer der pludselig nye ting at forholde sig til: Skoletræthed, uddannelsesparathedsvurdering, brobygning og et kæmpe udvalg af ungdomsuddannelser. Det kan føles lidt som at blive slået hjem i Ludo, når man var lige ved at være hjemme, det er som at begynde helt forfra, når afslutningen af folkeskolen nærmer sig og man som forældre skal til at forholde sig til overgangen til ungdomsuddannelser.
Børnene kan være enormt trætte af skolen og blot tanken om at skulle videre med mere uddannelse kan tage modet fra enhver teenager. Som forældre prøver vi at skabe overblik og indsigt i de utallige muligheder, som kun sjældent ligner noget af det, vi selv havde mulighed for at være imellem, så vi kaster os ivrigt over information fra skolen, UU-vejlederne og hvad vi finder på nettet. På trods af mængden af information kan det være meget svært at være vejleder for sit eget barn, for hvilken vej er den gode vej, når der er så mange veje at vælge imellem?
En amerikansk undersøgelse viser, at de elever som er mest glade for deres uddannelsesvalg ofte har mødt en person, som interesserede sig for dem som person, opmuntrede dem til at forfølge mål og drømme og bakkede dem op i deres valg, til at vejlede dem eller de havde haft mulighed for at være i praktik et sted, hvor de prøvede deres drømme af. Folkeskolereformen har fokus på overgange i udskolingen, så skolebestyrelserne kan sammen med ungdomsuddannelser og virksomheder skabe muligheder for praktik, mens vejledningen for de fleste unges vedkomne overlades til forældrene med reformen af UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Vejledningen hjemme ved køkkenbordet bliver en stor opgave for forældre, som har masser af hjerte og interesse i børnene men ikke meget viden om den store pallette af uddannelsesmuligheder – måske vi også kan komme på brobygning, så vi bliver klædt på til vejledning.
METTE WITH HAGENSEN, LANDSFORMAND
Mail: mwh@skole-foraeldre.dk
Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?
Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.
Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.
Skolebørn nr. 4 – november 2014. Magasinet Skolebørn udgives af Landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra. Du er velkommen til at citere og bringe uddrag fra artikler, så længe Skole og Forældres magasin, Skolebørn, tydeligt angives som kilde. Artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres holdning.
Redaktion: Redaktør: Maj Carboni (DJ): mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarsh. red. Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk Layout: Gregorius
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Bemærk: Skoleborn.dk anvender cookies til statistik med det formål at forbedre indholdet.