Vi har brug for flere unge, der tager en erhvervsuddannelse og flere unge, der har mod på at starte en virksomhed selv. Sådan lyder vurderingen fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

   “Et job er ikke længere noget, du får. Det er noget, du selv skaber. Man kan ikke som ung regne med at komme ud og få en fastansættelse. Man kommer til at arbejde som praktikant, freelancer og projektansat og så starter man måske sin egen virksomhed. Derfor er det vigtigt, at man ikke er bange for livet og får en robusthed med fra folkeskolen, så man kan tåle nogle tæsk,” siger hun.

   Anne Skare Nielsen mener, at skolen stadig er gennemsyret af, at gymnasiet ses som det rigtige valg, men samfundet har ændret sig. Derfor skal forældregeneration tage et opgør med deres måde at tænke uddannelse og deres syn på, hvilke kompetencer der bliver brug for. Det gennemgående spørgsmål skal ikke være, om eleven kan sidde stille og holde ud, at undervisningen er kedelig, og det skal ikke være et succeskriterium at lægge bånd på sin impulsivitet, mener hun:

   “Det er kompetencer, der passer til industrisamfundet og fortidens bureaukratiske system.”

   I fremtiden vil folk, der kan tænke selvstændigt eller lave sin egen forretning være i stigende kurs. Der bliver brug for færre, som kan administrere, lave statistik eller formidle, for mange af de opgaver vil blive løst af teknologien. Folk, der kan skabe reel værdi vil også være eftertragtede. Og hvad er så reel værdi?

   “Stort set alt andet end at sidde stille på et kontor og taste på en computer,” siger hun.

   Jordemoderen, der hjælper et barn til verden, tømreren, der bygger et hus eller programmøren, der får den lille knap på hjemmesiden til at fungere, skaber reel værdi.

 

Spørg ikke, hvad dit barn vil være

Lige som man ikke kan regne med at gå direkte fra uddannelse til fastansættelse, så kan man i dag heller ikke spørge sine børn, hvad de vil være, når de bliver store. Det spørgsmål skal vi pakke helt væk, siger Anne Skare Nielsen:

   “Hvor skulle børn vide fra, hvad de vil være? Det er et dumt spørgsmål, der lægger et pres på barnet om at skulle vælge rigtigt, fordi bordet fanger.”

 

 

“Hvis du ikke er parat til at skulle videre, så bare læg dig ned og slap lidt af, hold en fest, tag ud at rejse eller tag på højskole”

 

 

Men bordet fanger netop ikke. I dag kan man starte med at uddanne sig til sygeplejerske, arbejde et par år og senere læse til læge. Eller måske finder man ud af, at man hellere vil lave noget helt tredje, forklarer hun. Uddannelsesvalg er ikke længere noget, man træffer en gang for alle. Det foregår hele livet igennem, og faktisk er det vigtigt, at man ikke ser en endestation for sig, men derimod er i stand til at lære nyt og flytte sig hele tiden. Derfor er det en afgørende kompetence for børn, der forlader folkeskolen, at være helt tændt på og klar til at skaffe sig adgang til den viden, de skal bruge.

  Samtidig er mængden af uddannelses- og karrieremuligheder steget eksplosivt, og det betyder, at det i dag er vigtigere at kunne forstå og skabe overblik over de mange muligheder, end det er at være en ekspert i matematik eller fremmedsprog.

  “At kunne navigere i det store morads, finde ud af hvad man har lyst til og træffe et valg, er måske den allervigtigste kompetence for unge i dag”, siger hun.

  Man kan koge det ned til et helt simpelt spørgsmål, man bør stille børn, når de forlader skolen, mener fremtidsforskeren: ”Kan du selv pakke din skoletaske? Ved barnet, hvad der skal være i skoletasken for at lære det, der skal læres i dag? Eller på et lidt større plan, ved barnet, hvad der skal til for at komme i mål med sine ønsker og drømme?”

 

Ingen får succes alene

Anne Skare Nielsen fortæller, at stadig flere virksomheder har øje for, at unge i dag ikke nødvendigvis møder op med alle de kvalifikationer som et job kræver. Derfor kigger virksomheden mere på de unges indstilling, end på hvad de kan.

“Virksomhederne har forståelse for, at unge har brug for at prøve tingene af for at finde det, som de har lyst til og kan blive gode til. De har brug for at få en helt fysisk fornemmelse for, hvordan der er i de forskellige afdelinger,” siger hun.

  Det betyder dog ikke, at børn bare skal fjolle rundt, uden at lære noget i skolen. En af de allervigtigste kompetencer er at være dygtig og vide, hvad der skal til for at blive dygtig. Hvad man er dygtig til, er mindre vigtigt. Dygtighed giver selvtillid, men det kræver vedholdenhed og disciplin - altså at man ikke giver op, fordi man har en dårlig dag.

“Børn skal opleve at mestre noget. De skal vide, hvordan de tilegner sig teknikker for at blive dygtige. Og så skal de oversætte det til deres egen måde at lære på,” forklarer Anne Skare Nielsen.

  Børn skal også lære at indgå i det, fremtidsforskeren kalder “dedikerede fællesskaber”. Det er fællesskaber, hvor man bidrager positivt til udviklingen og ikke giver op, fordi der opstår konflikter. Det er en kompetence, der vil blive stadig mere efterspurgt på arbejdsmarkedet.

  “I fremtiden er der ingen der får succes alene. Så børn skal lære at dedikere sig over for et team. Ikke kun over for læreren. At kunne tage ansvar for, at tingene lykkes i et team, er mere vigtigt end om det lykkes for en selv alene,” siger Anne Skare Nielsen.

 

Fest, rejs og vær nysgerrig

Hun understreger også, at det ikke nødvendigvis er et succeskriterium at ramme plet ved første uddannelsesvalg. Mange dropper ud af en ungdomsuddannelse, men det kan der faktisk være positive ting ved.

  “Det vigtige er, om du kan dedikere dig til et valg, indtil du har fundet ud af, om det er noget for dig. Folk føler sig ofte som tabere, når de dropper ud, men det behøver ikke være sådan. Hvis man har lært noget om sig selv, så kan det bruges”, siger Anne Skare Nielsen.

  Derfor mener hun, at forældrenes vigtigste opgave ved skolens afslutning er at skabe tryghed om det kommende uddannelsesvalg. Og unge kommer hurtigere frem til deres mål, hvis man giver dem lov til at prøve sig frem. Der skal med andre ord være plads til at fjumre:

  “Man er stadig et barn, når man går ud af folkeskolen, og det skal man have lov til at være. Det bedste ville være, hvis man siger til sit barn: Du skal bare føle dig tryg og finde tid og rum og ro. Hvis du ikke er parat til at skulle videre, så bare læg dig ned og slap lidt af, hold en fest, tag ud at rejse eller tag på højskole. Eller snak med nogle Vvoksne, som gerne vil vise dig, hvordan der ser ud på arbejdspladserne,” siger hun.

 

 

Læs også:

”Sådan bliver dit barn vurderet”

”Gør dit barn parat til uddannelse”

”Forældre forudser forkert uddannelsesvalg”