Uddannelsesvalg

Idisse dage er det ved at blive afgjort, hvilke elever, der rundt om i landets 8.- og 9. klasser vurderes parate til at tage en ungdomsuddannelse. For deres fremtid får forældrene nu en større rolle at spille. Det er nemlig mor og far, der fra i år har ansvaret for, at deres barn får taget det rigtige uddannelsesvalg. Tilbuddet om individuelle samtaler med en uddannelsesvejleder er sparet væk for otte ud af ti eleverne som et led i den nye vejledningsreform.

”Eleverne får en fælles introduktion til ungdomsuddannelserne i klasserne, men ansvaret ligger primært på forældrenes skuldre. De skal finde ud af, hvad der er af uddannelser, og hvad der kan passe til deres barn i forhold til deres interesser og kompetencer,” forklarer Helene Valgreen, der er formand i Danmarks Vejlederforening.

Magasinet Skolebørn har spurgt over 800 forældre til børn i udskolingen, hvordan de har det med den ny opgave. 76 procent vil sådan set gerne både inddrages i deres børns uddannelsesvalg og påtage sig ansvaret, men føler sig ikke klædt på til det. Samme antal frygter, at deres børn vil træffe det ”forkerte” valg uden personlig vejledning fra en professionel uddannelsesvejleder. Det er bekymrende, mener formand i Skole og Forældre, Mette With Hagensen.

”Vi forældre vil være lige så usikre som vores børn, og derfor i højere grad gå efter de kendte ungdomsuddannelser for at være på den sikre side. Risikoen er, at det ikke nødvendigvis er den rette uddannelse for vores børn,” siger hun.

Uddannelsesparate mangler udfordring

Vejledningsreformen har vakt røre hos dem, der til daglig vejleder de unge om, hvilken uddannelse, de skal tage.

”Det skriger til himlen. Målsætningen er, at alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge det, som de er bedst til. Samtidig afskærer man 80 procent af dem fra at få individuel vejledning og komme i brobygning. Det er alene begrundet i besparelser og efterlader et hul for en stor gruppe elever og deres forældre, der lades i stikken. Der er mange i den gruppe, som er meget i tvivl om, hvad de har af kompetencer, og hvad de kan blive til. De har brug for at blive udfordret, få inspiration og input,” siger Anders Ladegaard, der er centerleder på UU-Lillebælt og har mere end ti års erfaring som uddannelsesvejleder. De nye besparelser kommer oveni, at UU-vejlederne i forvejen har måttet nedprioritere deres indsats i grundskolen som følge af, at de for flere år siden blev pålagt et øget fokus på de 15-17-årige, viser en undersøgelse fra 2012.

Eleverne selv frygter også, at den manglende vejledning vil betyde, at flere kommer til at vælge forkert.

”Hvis ikke vi bliver udfordret på vores valg, kan vi risikere, at det ikke bliver et særligt bevidst valg, vi træffer,” siger Miranda Dagsson, der er formand for Danske Skoleelever. Nu hvor forældrene har fået et større ansvar, skal de også klædes på til det, mener hun.

”Mine egne forældre, som ellers har gået meget op i min skolegang, ved ikke engang, hvad HHX betyder,” fortæller formanden om den ungdomsuddannelse, som hun selv har planer om at vælge.

”De fleste forældre vil deres børn det bedste og har en idé om, hvad der ville være en god uddannelse for dem, men det er ikke altid, at det er det samme, som de unge gerne vil og har kompetencer til,” siger hun.

Flere vil vælge gymnasiet

Også i Danmarks Lærerforening ser de en fare for, at en væsentlig gruppe af eleverne ikke får en ordentlig vejledning.

”Der er en stor risiko for, at flere elever falder fra deres uddannelse eller skal vælge om igen og derfor spilder tid på omvalg,” siger Bjørn Hansen, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF. Han mener, at besparelsen på vejledningen sandsynligvis vil få flere til at vælge gymnasiet. Det samme gør vejlederne. Undersøgelser viser nemlig, at størstedelen af både elever og forældre generelt ser gymnasiet, som det bedste valg. Skolebørns undersøgelse viser da også, at ud af de forældre, der selv har gået i alment gymnasium, regner kun fem procent med at vejlede deres børn til at tage en erhvervsuddannelse. Vejledningsreformen er til dels kommet til verden for at finansiere erhvervsskolereformen, der skal gøre erhvervsskolerne til et mere attraktivt uddannelsesvalg med det formål, at flere unge får lyst til at vælge den vej. Undersøgelser af fremtidens arbejdsmarked viser, at det haster med at få udlært dygtige faglærte mennesker til erhvervslivets opgaver.

”Risikoen er, at hvis virksomhederne ikke kan finde den
arbejdskraft, som de har brug for i Danmark, så flytter de
til udlandet,” fortæller Anders Ladegaard.

Mor skal klædes på

En positiv sideeffekt ved vejledningsreformen er, at der nu nødvendigvis må komme mere fokus på at inddrage den u-udnyttede ressource, som forældrene er, mener Anders Ladegaard. Det kunne eksempelvis være i det nye timeløse emne Uddannelse og Job, som erstatter det tidligere Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA), hvor eleverne gennem hele skoleforløbet skal lære, hvad det vil sige at tage en uddannelse og have et job.

”Forældrene er lavthængende frugter, som vi ikke har været så gode til at række ud efter. Det er blandt andet en oplagt mulighed at trække forældre ind, der kan fortælle om deres job som en del af den understøttende undervisning. Vi skal til at skabe processer, hvor man får forældrene mere på banen, men det er dybest set noget, som vi ikke ved så meget om og ikke har et beredskab til i Danmark i øjeblikket.   Forældregruppen er en stor u-udnyttet ressource, men der er også et stort behov for at komme i dialog, blive klædt på og få ny inspiration,” siger han. Skolebørns undersøgelse viser, at der er et stort behov alene for viden om det nuværende uddannelsessystem. Halvdelen af forældrene ved eksempelvis ikke, hvilket krav til karakterer, der er for at komme ind på en erhvervsuddannelse og kun 15 procent er helt med på, hvor de kan finde information om de uddannelsesmuligheder, som deres børn har. Mindre end to procent synes ikke, at de har brug for hjælp. Helene Valgreen kan også godt forestille sig, hvordan forældrene kunne inviteres med til de kollektive vejledninger, som UU-vejlederne skal have i klasserne. Det skal dog ikke udelukkende være information om uddannelsessystemet, hvis det skal rykke noget, mener hun. Det kunne være workshops eller refleksioner i små grupper, hvor forældre og elever kunne få udfordret deres forestillinger og fordomme.

”Det kan sagtens vendes til noget positivt, men det kommer ikke af sig selv, og det kræver, at der bliver givet penge til det, så det kan komme op at stå,” siger hun.

Mette With Hagensen mener heller ikke, at information til forældrene kan stå alene.

”Vi forældre vil gerne på banen og være medspillere i vejledningen af vores børn, men vi skal huske på, at forældre ikke kan erstatte god vejledning fra en professionel, for vi vil altid være forældre, før vi er vejledere,” siger hun.

Elever og forældre har mulighed for at få vejledning hos den såkaldte ”eVejledning” fra en professionel vejleder over telefon, chat eller mail, men kun ti procent af forældrene mener, at det er den rette støtte, viser Skolebørns undersøgelse. eVejledningen har desuden ikke kapacitet til at vejlede noget i nærheden af de 80 procent af eleverne i udskolingen, som besparelserne rammer, vurderer vejlederne.

Læs også: ”Sådan bliver du dit barns bedste vejleder”

Læs andre nyheder:

”Så stor forskel gør forældrene” fra Skolebørn 2, 2014

”Forældre efterlyser mål for deres

børn i skolen” i Skolebørn 5, 2013