Anders Ladegaard har igennem ti år arbejdet med uddannelsesvejledning af unge. I dag er han centerleder for UU-Lillebælt og næstformand i Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark.

 

Brug frustration positivt

Som forældre kan man hjælpe et frustreret barn på to måder. Enten kan man fjerne årsagerne til frustrationer og gøre vejen nem og gnidningsløs, eller også kan man lade barnet blive lidt længere i den situation, der fremkalder frustration. Og det er det sidste, der er den rigtige løsning, hvis man gerne vil styrke sit barn i at kunne tackle modgang. En kompetence, som er afgørende senere, når barnet skal videre i uddannelsessystemet, mener Anders Ladegaard.

”Vi skal bruge frustration som noget positivt, og turde lade vores børn være frustrerede lidt længere tid ad gangen, uden at gribe ind. Det giver selvtillid og sejren smager bedre, når barnet selv har løst et problem, fremfor at forældrene har fejet vejen, siger han.

Det betyder ikke, at man som forældre skal se passivt til, mens barnet river håret ud af hovedet, når matematikken driller, eller der er konflikter i klassen. Men i stedet for at komme med løsningen, skal man som forældre stille barnet spørgsmål om, hvad der skal til for at det kan blive bedre og give dem et vink om, hvor de kan starte deres jagt på løsninger.”

 

Inspirer med eksempler fra det virkelige liv

Klassens forældre sidder på lidt af en guldmine i forhold til at styrke børnenes motivation for at lære. Forældre har nemlig adgang til nogle virkelighedsnære udfordringer gennem arbejde og  hverdagsliv, som kan bruges til at gøre undervisningen mere vedkommende.

”Elevers motivation udspringer ofte af, at de kommer ud i det virkelige liv. For eksempel ud på en virksomhed og se, hvordan det foregår,” siger Anders Ladegaard.

Han foreslår, at man i stedet for at lave et traditionelt forældremøde, næste gang sætter tiden af til at finde ti gode problemstillinger fra forældrenes hverdag, som lærer og elever kan bruge i undervisningen. Det kan både være direkte hentet fra arbejdspladsen, men det kan også være helt lavpraktiske ting som en opmåling af, hvordan nye fliser skal lægges på badeværelset.

 

 

 

Margrethe Brun Hansen er psykolog og forfatter til en række bøger og artikler om børn, institutioner og forældre.

 

Vis engagement

Motivation handler om at blive ved, selv om noget er hårdt og svært. Derfor har forældre en vigtig rolle i at lære børnene at løse deres opgaver selv på tidspunkter, hvor det er nemmest at give efter for træthed eller manglende overskud, mener Margrethe Brun Hansen.

”Det nytter ikke, at man lærer sit barn, at de lige kan springe lektierne over, fordi de kommer sent hjem fra besøg hos vennerne.”

I stedet for at lade dem slippe for pligterne, skal man hjælpe dem med at organisere og strukturere hverdagen, så fornøjelse og pligter spiller sammen. For eksempel ved at udskyde det sjove til lektierne er lavet, så det virker som en belønning.

Men motivation handler også om at inspirere børnene ved selv at vise engagement og indlevelse. Det kan være helt enkelt at tage børnene med til noget, som man selv brænder for.

”Børnenes motivation tændes ofte af, at vi som forældre er engagerede,” siger hun.

 

Lær ansvar og demokrati i familien

Familien er en miniatureudgave af et samfund. Og et godt sted at øve sig på de udfordringer, unge møder senere i livet. For eksempel at have pligter.

”Man skal som forældre ikke stille sig tilfreds med, at børn kan ramme vasketøjskurven med deres snavsetøj. De skal gøre en reel indsats derhjemme og opleve, at de har en funktion i familien,” siger Margrethe Brun Larsen.

Det kan være en fast maddag om ugen eller at hente lillesøster efter skole. Og det skal have konsekvenser, hvis pligterne ikke bliver opfyldt. De skal lære, at verden hænger sammen, fordi alle yder en indsats. Hvis de glemmer at købe ind, når det er deres tur, bliver der ikke købt ind den dag.

”Det er det samme, de vil møde i uddannelsessystemet. Hvis de ikke laver deres opgaver, er der tre andre i gruppen, der skal vente på dem.”

På samme måde skal børn selv lære ansvarlighed overfor penge.

”Hvis man har brugt alle sine lommepenge på en enkelt weekend, skal forældrene ikke træde til med nye penge. Børn skal lære, at penge ikke bare kommer fra mor og far, hvis de har brugt hele deres SU på en weekend,” siger hun.

 

 

 

Anne Skare Nielsen er fremtidsforsker. Hun beskæftiger sig blandt andet med, hvilke kompetencer der bliver behov for i fremtiden. Og så er hun mor til fire børn.

 

Dit barn skal kunne pakke en skoletaske

Børn kommer til at vokse op i en tid, hvor der ikke er for lidt, men for meget at vælge imellem. Det kan give handlingslammelse. Derfor er det en vigtig kompetence at kunne skære det uvæsentlige bort og fokusere på det, man har brug for. Og at kunne pakke en skoletaske med det nødvendige til dagen, er derfor en vigtig konkret færdighed, som kan bruges i hverdagen. Men en godt pakket skoletaske er også øvelse i at tage beslutninger, som kan bruges senere i livet, når man for eksempel skal i gang med uddannelse. At pakke en taske er også en måde at lære børnene at stå ved deres valg. Hvis de kun har taget fire farveblyanter med, så må de få det bedste ud af dem.

”Du har en rygsæk, som du har med dig ud i livet, hvis den er fyldt med bras, så giver det en tyngde, hvor du hele tiden skal forholde dig til, om du har det rigtige med,” siger Anne Skare Nielsen.

Modsætningen er en fiks og let rygsæk med kun det allermest nødvendige. Det er hverken enkelt eller banalt at kunne overskue at pakke en skoletaske. Anne Skare Nielsen mener, at man som forældre skal gå foran med et godt eksempel. Det kan være ved, at næste gang familien skal på ferie, smider man kun det allermest nødvendige i kufferten.

”Så er der både plads til at tage oplevelser med hjem, og det man ikke fik med i kufferten, kan man skaffe sig adgang til senere.”

 

Skab rum til fordybelse

”I min virksomhed laver vi kun en opgave ad gangen, og det er rigtig dejligt. Det er stressende, når man laver for meget på en gang, og man er ikke særlig effektiv,” fortæller Anne Skaare Nielsen.

”Det er en luksus at få lov til at sidde stille og fordybe sig igennem længere tid, som børn i dag ikke har meget adgang til. En ting er forstyrrelser fra sociale medier, tv og musik, og oven i købet medvirker forældre også i at forstyrre deres børn. Mor tænder fjernsynet eller far taler i mobil, selv når børnene sidder i spisestuen og prøver at koncentrere sig om centicubes eller ord med bløde d’er,” siger hun.

At kunne slå forstyrrelser fra selv - det vil sige slukke mobilen, fjernsynet og musikken, fordi man kan se, det er nødvendigt for at koncentrere sig - er en færdighed, børn skal støttes i at udvikle. Igen kan forældrene gå forrest.

”Vi skal hjælpe vores børn med at blive gode til at fordybe sig. Og vi kan starte med os selv. Man kan jo godt blive helt misundelig over, hvor opslugte børn kan blive af at lege, eller spille eller tegne, så hvad med bare at sidde ved siden af, være sammen med dem, mens man læser i en god bog,” siger hun.

 

 

 

Læs også:

”Sådan bliver dit barn vurderet”

”Sådan bliver du dit barns bedste vejleder”

”Forældre forudser forkert uddannelsesvalg”

Fremtidsforsker: ”Forny jeres syn på uddannelse”

 

Læs også tidligere artikler fra Skolebørn:

B.S. Christiansen: ”Lær jeres børn at konfrontere deres frygt”

”Guide: Styrk dit barn med mål og feedback”

”7 tips til lærerige oplevelser med dit barn”

”Mor tester mindfulness”