B”Børn i Danmark kan få lov til at vælge hvilken is, de vil have eller hvilken farve kjole, de skal have på. Men når det kommer til valg af uddannelse og fremtid, får mange børn ikke et reelt valg.” Sådan lyder dommen fra Xinxin Ren Gudbjörnsson. Hun er kendt for blandt andet DR’s tv-programmer Xinxin og de fortabte indvandrere, hvor en række familier bliver udsat for Xinxins ”kineserdisciplin” og mindst to timer hver dag skal lave lektier sammen. I løbet af en måned tager alle børnene et fagligt tigerspring – nogle fra at være håbløst bagud i dansk og matematik til at komme op på landsgennemsnittet. Xinxins råd til indvandrerfamilierne var enkelt:

   ”I skal bare arbejde hårdere end danskerne. Det er ikke så svært.”

 

Forældre er for behagesyge

Xinxin kom til Danmark som 12-årig og har derfor prøvet, hvad det vil sige at være barn og gå i folkeskole i både Kina og Danmark. Hendes dom over de danske forældre er hård: Mange fratager deres børn de valg i livet, der kan gøre dem lykkelige på den lange bane, fordi de er for behagesyge og lader deres børn slippe for det hårde arbejde.

   ”I Kina går vi meget op i børnenes skolegang, fordi vi tror på, at deres basale skolefærdigheder skal være i orden, hvis de skal have flest mulig valgmuligheder, når de bliver store. Børn finder først langt senere i livet ud af, hvad de gerne vil være. Det er ikke vigtigt om man bliver kok, snedker, advokat eller læge, men det er vigtigt, at man selv har valgt det. Livet kan blive meget langtrukkent, hvis man er nødt til at arbejde med noget, fordi man ikke kan få andet,” siger hun. Hvis ens børn er bagud i skolen, er det bare om at komme i gang med at rette op på det. Så er det ikke sikkert, at to timers lektielæsning om dagen er nok!

Jamen skal børnene ikke også have lov til at gå til fodbold og have legeaftaler?

   ”Måske, hvis de klarer sig rigtig godt i skolen. Det handler om at have en god dømmekraft som forælder. Hvad tror man er bedst for barnet? I Danmark snakker man så meget om, at det er vigtigt at ”leve i nuet”, men i Kina tror man, at hvis man udelukkende fokuserer på ”nuet”, ødelægger man sin fremtid. Kinesiske forældre tænker meget over barnets langsigtede lykke. De kigger på markedsmekanismen: Hvad kan sikre, at ens barn får flest muligheder senere i livet? Hvis man er god til noget, plejer man at kunne finde et arbejde. Hvis man er flittig og arbejder hårdt, vil der være mange arbejdsgivere, der godt kan lide én. Hvis man ikke er overvægtig, vil det være lettere at finde en partner. Danske forældre er alt for behagesyge og bange for at blive upopulære hos deres børn, hvis de siger, at de skal lave lektier og ikke spise så meget slik. Forældrene risikerer, at deres børn som voksne giver dem skylden for ikke at have fået nok valgmuligheder.”

 

Danskere lyver for børnene

Xinxin undrer sig over, at man i Danmark fortier sandheden for børnene og bilder dem ind, at alle har lige muligheder.

   ”Hvorfor fortæller man ikke Mohammed, at han skal arbejde mere end de fleste andre, hvis han vil opnå det sammen,” spørger hun. Måske fordi sandheden er lidt for barsk?

   ”Jamen, det er jo sådan det er. Hvis man prøver at skåne børnene, slår de sig bare ekstra hårdt, når de indser det som voksne. Og så har de måske spildt deres chance,” siger hun. Udover forestillingen om, at børns sociale baggrund afgør deres fremtid, er danskerne også hjernevasket med, at talent og held er medfødt, mener Xinxin.

   ”De sidder fast i sociale fængsler med troen på et lige samfund, hvor alle har lige muligheder, men ikke alle er lige talentfulde. Kineserne, derimod, ved, at alle ikke har lige muligheder. Kinesere tror, at hårdt arbejde betyder meget mere end talent, og at alle kan ændre deres egen situation, hvis de vil.”

   I fjerde klasse lagde Xinxins egen far kortene på bordet: ”Jeg er en mand med begrænsede økonomiske midler, ikke noget stort netværk og jeg ved ikke om du kommer til at se godt ud. Du er nødt til at arbejde hårdt, for vi har ikke alle de fordele, som mange andre har,” fortalte han.  ”Hvilken del af det er hårdt?” spørger Xinxin. Hun svarer selv.

”Jeg oplevede det ikke som hårdt. Det var bare en erkendelse af, at jeg skal arbejde mere end andre for at opnå det samme. I dag kan jeg møde meget modstand uden, at det slår mig ud, for jeg blev jo forberedt på det som barn og ved, hvad jeg skal gøre ved det,” fortæller hun.

 

Begyndte at arbejde som 8-årig

Når Xinxin i dag arbejder med ledercoaching, laver salgsstrategier, projektplanlægning eller finder fejl i IT systemer, siger hendes kunder nogle gange, at hun er ”skræmmende effektiv”.

   ”Det skyldes naturligvis at jeg startede med at arbejde som otteårig, og at man lærer hurtigere som barn,” forklarer hun. Da Xinxin var otte tog hendes far hende med til forretningsmiddage, hvor han lærte hende at aflæse folks intentioner. Xinxin arbejdede også på farens forlag, hvor hun besvarede telefonopkald og skrev beskeder ned. Da hun blev 10 år begyndte hun at læse korrektur. Der gik ikke lang tid før, at hun kunne læse og skrive på samme niveau som elever flere klasser over hende. Nu tænker du måske, at Xinxin må være mere intelligent end gennemsnittet. Det tænkte hendes far faktisk også, og fik hende testet. Det viste sig, at hun var helt normal.

   ”Jeg fik bare mere øvelse end de andre, fordi jeg var med min far på arbejde.

 

For meget snak om kvalitetstid

Xinxin synes, at danske forældre snakker alt for meget om kvalitetstid.

   ”De har en formodning om, at der er forskel på kvalitetstid og en anden slags tid. Jeg tror, at det vigtigste for børnene er, at man er sammen med dem. Når et barn laver lektier og far sidder ved siden af, så er det også tid man har sammen. Al den tid jeg sad sammen med min far og rettede tekster, tænkte jeg jo ikke hov, det her er jo ikke kvalitetstid. Jeg gik bare op i, at jeg var sammen med min far. I Danmark tænker man, at lektier ikke er lige så sjovt at lave med sine børn, som alt muligt andet, men det er helt misforstået.”

   Børnene der deltog i Xinxins lektiekur på tv, var rigtig glade over, at de har brugt så meget tid sammen med deres forældre, fortæller hun.

   ”Når man arbejder sammen, så kommer man også tættere på hinanden og lærer hinanden bedre at kende,” siger hun.

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.