Albertslund løser konflikter med ‘genoprettende praksis’:
Sætter fokus på alt det, eleverne har tilfælles
Metoden stammer fra retssystemet, hvor offer og gerningsmand mødes for at reparere skaden, men den har også vist sig effektiv ved konflikter i skolen. Albertslund går foran, og her er ’cirkler’ og ’genoprettende samtaler’ hverdag.
TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: GETTY IMAGES OG PRIVATFOTOS
T o børn er kommet op at toppes under en fodboldkamp i frikvarteret. De får fat i en af de voksne, som er nemme at få øje på, for de bærer en orange vest, hvor der på ryggen står: Hvad skete der? Det er også det første spørgsmål, som de to ulykkelige børn bliver stillet som det første. Når de begge har svaret, bliver de stillet fire andre faste spørgsmål:
”Hvad tænkte du på, da det skete?”.
”Hvad har du tænkt på siden?”.
”Hvordan har det berørt dig og andre?”.
”Hvad har været det sværeste for dig?”.
Når børnene har lyttet til hinandens svar, får de stillet det sjette og sidste spørgsmål:
”Hvad synes du, der skal ske nu?”.
Som regel løber børnene derfra i enighed om, at de nok ikke skal spille fodbold sammen i næste frikvarter. Eller en anden løsning, der giver god mening for dem begge.
”I stedet for, at vi som voksne hurtigt siger til det ene barn: Det må du ikke gøre,” lyder det fra lærer Line Løie fra Herstedøster Skole i Albertslund.
Her arbejder man bevidst med at løse konflikter på en ny og konstruktiv måde. ’Relationsdannende og genoprettende praksis’ (RGP) hedder metoden, som forskning viser, har god effekt.
Virker både i fængsler og på skoler
RGP er en metode under paraplyen ’genoprettende praksis’, som stammer fra retssystemet, hvor det hedder ’genoprettende retfærdighed’. Det vil sige, at man bringer parterne i en konflikt sammen med en mægler for at reparere – eller genoprette – den skade, en kriminel handling har forvoldt. Det har nemlig vist sig, at den genoprettende tilgang kan mindske risikoen for, at gerningspersoner gentager kriminalitet, og også at de forurettede oplever større tryghed.
Men det har også vist sig, at metoden er effektiv til at løse andre konflikter, fx i skolen. Forrest i dét arbejde er skolerne i Albertslund Kommune, hvor man har løst konflikter ved hjælp af RGP siden 2018. Herstedøsterskole er en af de skoler i kommunen, der bruger metoden mest systematisk.
”Før blev konflikter løst meget forskelligt alt efter hvilken lærer, der lige var i nærheden. Derfor ville vi gerne have en fælles måde at gøre det på. For det giver eleverne tryghed, at uanset hvilken lærer, det er, så bliver det løst på den samme måde,” fortæller Line Løie, som var en af de første lærere i Albertslund Kommune, der blev uddannet i RGP. Hun er i dag med til at uddanne kolleger i metoden, som bruges af alle lærere og på alle klassetrin på Herstedøster Skole.
Hverken offer eller skurk
Essentielt for metoden er, at alle børn i en konflikt bliver stillet præcis samme spørgsmål og får præcis samme mulighed for at fortælle deres side af sagen. Men afgørende er det også, at spørgsmålene har fokus på handlingen frem for personen.
”Det handler ikke om et offer og den skyldige. Dét fokus er vi gået helt væk fra. Vi har fokus på, hvad der er sket. Det giver eleverne en følelse af at blive lyttet til uden, at det er nogens skyld,” forklarer Line Løie.
’Genoprettende samtale’ hedder det, når to eller flere elever samles med en lærer for at fortælle deres side af historien, hører de andres historie og derefter nå frem til en fælles løsning på konflikten.
Men den genoprettende samtale er bare ét af flere redskaber i RGP. I sager med et højere konfliktniveau – for eksempel mobning eller voldelige hændelser – kan man også inddrage forældre, lærere, pædagoger eller ledere til mæglingsmøde. Det kalder man ’konferencemøde’, og det foregår meget på samme måde som genoprettende samtaler. De samme seks spørgsmål bliver stillet, men her skal også forældrene svare.
LÆS OGSÅ: 7 råd til skolen fra forskningen om vold og mobning
Elever ligner hinanden
RGP kan dog også bruges til forebyggelse. Det er redskabet ’cirkler’ særligt effektivt til. Klasser på Herstedøster Skole samles fast hver eller hver anden uge i en rundkreds, hvor alle får taletid. Det kan for eksempel udspille sig ved, at læreren spørger: Hvilken værdi hos din bedste ven eller veninde er vigtig for dig?. Hvorefter alle eleverne svarer på skift. ”Humor”, svarer én måske. ”Accepterende”, siger anden. ”God lytter”, kan det lyde fra en tredje elev.
Spørgsmålet kan også være af mere let karakter: Hvem er din yndlingssuperhelt?. Pointen er, at eleverne lærer hinanden bedre at kende og opdager, at de ligner hinanden mere, end de tror.
”Cirklerne handler om at øge fællesskabet. Spørgsmål og svar danner bro mellem eleverne og sætter fokus på alt det, de har tilfælles,” forklarer Line Løie, der også bruger cirklerne til at løse konflikter i klassen, fordi den fælles seance kan noget særligt.
”Eleverne bliver mere opmærksomme på hinandens trivsel og tager mere ansvar for, at alle har det godt og tager del i fællesskabet,” er hendes erfaring.
Kan godt betale sig
Forskning viser, at RGP er med til at forebygge mobning og fravær i skolen. På Herstedøster Skole er afdelingsleder for udskolingen Martin Greve Korsbæk heller ikke i tvivl om fordelene. Også selvom det i en travl hverdag kan virke ressourcekrævende at benytte sig af genoprettende samtaler, cirkler og konferencemøder.
”Om det kan betale sig? Svaret er, at det ikke kan betale sig at gøre andet,” siger han klart.
”Faktisk er det sådan, at når vi kalder folk sammen og får lyttet på hinanden, så sparer det tid og kræfter, fordi det skaber mere holdbare og langvarige løsninger. I stedet for at tingene bare får lov at rulle uforløst videre,” siger Martin Greve Korsbæk.
Han tilføjer, at det ikke altid lykkes at finde en god løsning. Nogle gange er der tilbagefald i konflikten. Så må man i gang med endnu en runde genoprettende samtaler eller konferencemøder. Han fortæller også, at det ikke nødvendigvis er alle lærerne på skolen, der har følt, at de havde brug for nye redskaber til at håndtere konflikter. Og det er heller ikke alle forældre, der forstår, hvorfor skolen ikke uddeler straf, men i stedet fokuserer på dialog.
”Der er det i høj grad min opgave som leder at få alle til at bakke op om, at det er den måde, vi har valgt at gøre det på. Det er et langt sejt træk. Men langt hen ad vejen er vi lykkedes rigtig godt med det,” vurderer han.
Ledelsens støtte er afgørende
På baggrund af de erfaringer, man har gjort i Albertslund og i andre lande, anbefaler Det Kriminalpræventive Råd brug af RPG i skoler. Det gør de, blandt andet fordi man ved, at et dysfunktionelt skoleliv er en af hovedfaktorerne i et senere kriminelt liv.
I Albertslund Kommune er det Den Kriminalpræventive Enhed og koordinator Katrine Barnekow Rasmussen, der uddanner trænerteams blandt kommunens lærere, som bagefter går hjem på skolerne og uddanner kolleger.
Katrine Barnekow Rasmussen, der har forsket i genoprettende ret og praksis, blev hentet til kommunen fordi, ungeprofilundersøgelsen viste, at udskolingselever i Albertslund lå over landsgennemsnittet i deres oplevelse af konflikter i skolen. Hun har oversat og tilpasset metoden til en dansk kontekst på baggrund af internationale erfaringer.
”Det er naturligt, at der er konflikter i skolen, og det må der også gerne være. Det afgørende er, hvad man gør ved konflikterne. Der har man en tendens i skolesystemet til at sætte nogle bestemte elever i centrum af konflikterne og så udmåle en konsekvens som for eksempel bortvisning eller hjemsendelse. Det bliver hurtigt en lidt hård og excel-ark-agtig håndtering af konflikter. Den tilgang forsøger vi at stoppe og i stedet få parterne til at komme styrkede ud af en konflikt og videre på en konstruktiv måde,” fortæller Katrine Barnekow Rasmussen.
Det er ikke alle skoler og alle lærere i Albertslund, der kører lige meget efter RGP-drejebogen, fortæller hun. Men det står klart, hvad der skal til.
”Det afgørende er, at skoleledelsen er med indover og sætter RGP tydeligt på dagsordenen. Det er nogle redskaber, der er meget sårbare overfor ledelsesskift,” siger hun.
Alle skoler i Albertslund bruger dog på nuværende tidspunkt RGP i større eller mindre grad. Og der kan også spores en forskel, fortæller den kriminalpræventive koordinator.
”Vi ser ikke så meget mere, at skolerne selv arbejder for, at elever kommer over på andre skoler i kølvandet på konflikter. På den måde kan vi se, at det gør en forskel,” siger Katrine Barnekow Rasmussen.
LÆS OGSÅ: Hvilke muligheder for sanktioner har skolen?
LÆS OGSÅ: Forældre: Det har vores børn været udsat for
DE FIRE REDSKABER I RGB
Disse fire redskaber fra ‘Relationsdannende og genoprettende praksis’ kan bruges til at øge trivslen og sænke konfliktniveauet:
1.Affektivt sprogbrug
Handler om at sætte fokus på følelser og giver barnet mulighed for at reflektere over en hændelse. Parterne mærker, at det ikke kun handler om, at en regel er brudt, men at der er nogen, der er blevet negativt følelsesmæssigt påvirket af det. Formålet er at menneskeliggøre relationer, opbygge tillid og empati og samtidig forebygge og dæmpe konflikter.
2.Cirkler
Går ud på at sende spørgsmål rundt i en rundkreds, så alle elever får mulighed for at byde ind med et svar. Det kan være forskellige emner alt efter, hvad man ønsker at arbejde med i fællesskabet. Metoden træner færdigheder i at skiftevis turde ‘være på’ og lytte til andre. Cirkler kan også bruges i en konfliktsituation, hvor alle svarer på et fælles spørgsmål og kommer med forslag til fælles løsninger. Formålet er at styrke relationer på tværs i et klassefællesskab og dermed forebygge konflikter.
3.Genoprettende samtale
Handler om at adskille personen fra handlingen. Når en konflikt opstår, sætter læreren en genoprettende samtaler op mellem sagens parter og undersøger hvem, der er blevet berørt, hvordan de er blevet berørt, og hvordan der bedst muligt kan rettes op på skaden. Det sker gennem en ikke-dømmende dialog, hvor parterne får mulighed for at fortælle deres historie, høre de andres historie og nå frem til fælles løsninger. Formålet er at reparere skaden og genoprette relationen, fremme ansvarlighed og motivere til positiv adfærdsændring.
4.Konferencemøder
Benyttes i mere alvorlige konflikter, men ligner genoprettende samtaler. I konferencemøder inddrages også forældre og fx lærere, pædagoger eller ledere. Mødelederen mødes først med de berørte parter til separate formøder om, hvad de kan forvente af konferencemødet, hvorefter de siger ja eller nej til at deltage. Til selve konferencemødet får alle parter i konflikten – både børn og voksne – de samme genoprettende spørgsmål, så alle får mulighed for at fortælle om deres oplevelse og samtidig reflektere over det, de andre har oplevet. Til sidst får parterne mulighed for sammen at finde en løsning.
Kilde: Det Kriminalpræventive Råd, dkr.dk
GODE RÅD:
Sådan kommer skoler i gang med ‘Relationsdannende og genoprettende praksis’ (RGP)
1. Start med at få skoleledelsen med på at arbejde med RGP. Det er vigtigt, at skoleledelsen står på mål for den nye praksis, fordi det giver lærerne en autoritet at læne sig op ad, også når forældrene skal med på vognen. Men også fordi ledelsen kan skubbe på for, at alle lærere på skolen tager den nye praksis til sig.
2. Hvis ikke det er muligt at få skoleledelsen med, kan RPG godt tages i brug af enkelte lærere. Man kan sagtens opleve, at tingene bedres i de klasser, der bruger metoden, men skal man for alvor ændre håndteringen af konflikter på en skole, skal alle lærere og alle klasser være med, da konflikter også går på tværs af klasser.
3. Det er godt at starte op med at uddanne et trænerteam på skolen i RPG, som består af udvalgte lærere, pædagoger og ledere. Uddannelsen tager typisk tre dage, og herefter kan trænerteamet gå i gang med at bruge praksissen i deres egne klasser, så de får erfaring.
4. Efter cirka et halvt år kan trænerteamet begynde at uddanne deres kolleger på skolen. Evt. med hjælp udefra, som f.eks. i Albertslund Kommune, hvor det er erfarne medarbejdere i Den Kriminalpræventive Enhed, der hjælper med uddannelse i RGP.
5.Det er vigtigt, at der lægges en plan for, hvordan man løbende følger op på lærernes arbejde med RGP i klasserne. Det kan være et punkt på afdelingsmøder eller møder i lærerteamet, hvor man tager dele af RGP-værktøjskassen under lup og genopfrisker redskaberne.
6.Hvis RGP skal fungere optimalt, kræver det, at der er afsat timer til trænerteamet til at hjælpe kollegerne med at bruge RGP i hverdagen. Det kan også være, at man lægger det sammen med inklusions- eller LKT-funktionen på skolen.
7.Det er også en god idé at få kommunens skolechef med på vognen, for så undgår man, at RGP-indsatsen kortsluttes af forvaltningen eller en borgmester, der handler på en klage ved at gennemtrumfe deres egen løsning. Skolechefens opbakning kan sikre skolens frirum til at løse tingene ved hjælp af RGP.
Kilde: Katrine Barnekow Rasmussen, proaktiv koordinator, Den Kriminalpræventive Enhed, Albertslund Kommune. Samt Det Kriminalpræventive Råd, dkr.dk
Udgivet: August 2024
