![Film skal da ses…med hele klassen](https://skoleborn.dk/wp-content/uploads/2020/03/Skærmbillede-2020-03-23-kl.-13.37.51-150x150.png)
Har dit barn ADHD?
Børn med ADHD bliver ofte beskyldt for at forstyrre undervisningen i skolen. Men med forståelse og den rette støtte kan de blive flyvende. Klik og bliv klogere på ADHD og hvordan forældre og skolen kan hjælpe barnet.
Læs mereSkolebørn / Diagnoser
Har dit barn en diagnose? Eller har du en formodning om, at det kunne være dét, der er årsagen til, at dit barn handler som han/hun gør? Klik herunder eller scroll ned for at få et indblik i forskellige diagnoser og få gode råd til, hvordan både forældre og skole kan hjælpe og støtte barnet.
Du kan læse om:
ADHD – Autisme – Angst – Depression – Spiseforstyrrelser- Træningsafhængighed – Ordblindhed – Talblindhed – Særligt sensitive – Skolevægring – Støtte til børn med særlige behov
Børn med ADHD bliver ofte beskyldt for at forstyrre undervisningen i skolen. Men med forståelse og den rette støtte kan de blive flyvende. Klik og bliv klogere på ADHD og hvordan forældre og skolen kan hjælpe barnet.
Læs mereDorthe Olsen er lærer og har to børn med ADHD i sin femteklasse. Og en del andre med særlige behov. Her fortæller hun om sin hverdag.
Læs mereBørn med ADHD er ikke altid nogen, der forstyrrer hele tiden eller har det rigtig svært. Som mor til en dreng med ADHD vil forfatter Cecilie Kondrup Michelsen gerne vise, at den ekstra energi og kreativitet kan også være berigende.
Læs mereKom med ind i klasselærer Ann-Berits stue og hør hende hyggesnakke med 15-årige Mie og hendes mor Anne. Om dengang Mie forklarede klassen om sit indre tordenvejr, da tværfløjten røg ud ad vinduet, og da der skete noget næsten magisk med Mies udvikling.
Læs mereLivet havde nok set anderledes ud for komiker, Anders Stjernholm, hvis skolen havde været bedre til at udnytte elevernes forskelligheder.
Læs mereAutister er lige så forskellige som alle andre, men har som regel de tre s’er tilfælles: Sensitivitet, særinteresser og sociale udfordringer. Få et indblik i diagnosen her.
Læs mereHvorfor skal han altid ødelægge det hele, tænker Charlotte ofte om sin søn. Først da hun begynder at arbejde med sig selv, indser hun, at Tobias skælder ud og gør modstand, fordi han har det virkelig svært. Da hun stopper med at gøre som skolen og lægen råder hende til, begynder der en forvandling. Her får du historien om Tobias fortalt af hans mor.
Læs mereMagasinet Skolebørn tog til en forstad udenfor Århus for at møde Kirstine og hendes søn, Bastian. Og de lærere på den lokale folkeskole som Kirstine roser for at have gjort en kæmpe forskel for hendes søn. Også selvom det ikke gik helt, som de havde håbet på med Bastian.
Læs mere”Luften er tyk af larm og dårlig luft. Kvalmen sniger sig ind på Tobias igen. Hvad skal der ske nu? Skal de have vikar igen? Tobias hjerte banker hurtigt.” Det er en ganske almindelig skoledag. De andre børn ser ud til at være glade, men i Tobias’ hoved er der angst og kaos. Her giver hans mor sit bud på, hvordan en dag i hans liv må føles.
Tobias fik senere diagnosen, GUA, der er en autisme spektrum forstyrrelse.
4 elever med autisme, 12 elever fra distriktet og 2 lærere. Det er opskriften på god inklusion, oplever Katrinebjergskolen i Aarhus.
Læs mereI børnehaven og gennem de første år af skolen har 13-årige Anders haft svært ved at falde til.
Læs mereOp til hvert tiende barn vil opleve at få en angstlidelse i barndommen. Med den rette behandling kan langt de fleste dog blive helt fri
for den pinefulde tilstand, som kan have store konsekvenser for trivsel og læring. Vejen går gennem mere viden, færre særregler – og forældrene, fortæller lederen af Center for Angst.
Angst er den mest almindelige form for psykisk lidelse hos børn og unge.Læs her, hvordan forældre og skole sammen kan spotte og hjælpe de angste børn.
Læs mereSom forælder kan du selv hjælpe dit barn af med sin milde til moderate angst. Det kræver ikke den store psykologeksamen, men blot nogle få gode værktøjer. Her får du de bedste råd fra lederen af Center for Angst ved Københavns Universitet.
Læs mereBliver du også usikker på, hvordan du støtter dit barn bedst til at mindske bekymringer og øge trivslen? Så er der hjælp at hente. Læge og hypnoterapeut Anna Knakkergaard, der gennem en årrække har hjulpet børn og deres familier med at slippe ud af angst, skolevægring eller til en bedre søvn, deler her en række konkrete råd du, som forælder, kan bruge til at hjælpe dit barn med at mindske bekymringer.
Læs mereTemaet er angst blandt skolebørn. Vi skal lytte til en families historie, hvor barnets angst for at være i skole præger dagligdagen.
Læs mereAngst. Det begyndte med ondt i maven. Senere stak Isabella af fra klassen, isolerede sig og blev febrilsk, når hun skulle afleveres.
Læs mereAlt for mange børn og teenagere med tegn på depression bliver ikke opdaget. Det kan betyde fravær fra skolen og sværere sygdomsforløb. Men i samarbejde med skolen kan vi forældre gøre meget for at hjælpe, hvis vi ved, hvordan vi opdager depression og hvad vi så skal gøre.
Læs mereDepression er en psykisk sygdom, som ændrer den måde, dit barn er på normalt. Derfor skal man som forælder også hjælpe med ting, som man ikke plejer at gøre. Her får du 7 gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn gennem en depression fra professor Anne Thorup fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der forsker i børn og psykisk sygdom.
Læs mereFra skoleåret 2024/25 skal alle skolerne i gang med at screene for høj begavelse i indskolingen. Formålet er at identificere de højtbegavede elever og at støtte dem i at blive så dygtige, som de kan. Her får du mere viden om, hvilken adfærd der kan kendetegne de højtbegavede, hvordan screeningen foregår og råd til hvad man som forælder og som skole kan gøre – allerede nu!
Læs mereHøjtbegavede børn glæder sig ofte rigtig meget til at komme i skole, men ender tit med at mistrives, fordi skolen ikke er forberedt på at tage imod dem. Her får du forfatter Pia Rydings gode råd til, hvad du skal holde øje med og hvordan du kan støtte dit barn i de udfordringer, der måtte komme.
Læs mereNår børn med en høj IQ skal begynde i skole, tror de ofte det er et ”Himmerige”, hvor de kan dele deres nysgerrighed og entusiasme for viden med klassekammerater og lærere. Alt for ofte ender de i stedet med at føle sig anderledes og alene i deres måde at opleve og forstå verden på. Se, hvad der karakteriserer højtbegavede børn, og få gode råd til skolen og til forældrene.
Læs mereMange udskolingsbørn bliver optaget af sund kost og træning, når deres kroppe begynder at ændre sig. Det er sundt og godt, men for nogen kan det kamme over i en usund optagethed af kroppen og måske ende i en spiseforstyrrelse eller træningsafhængighed. Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på.
Læs mereEt svært 9. klasse-år blev startskuddet til, at Nikoline Pilgaard begyndte at træne for trøst og kontrol. I starten virkede det godt, men igennem nogle svære år tog træningen overhånd, og nu har hun foreløbig overtrænet i 10 år. Med skader og livsfare til følge.
Læs mereLaura Pedersen begyndte at tabe sig, da hun gik i folkeskolen. Ti år senere kan hun se tilbage på et ungdomsliv med voldsomme konflikter, forgæves indlæggelser og afbrudte uddannelser. I dag er hun rask, og håbet er hendes vigtigste råd til de voksne omkring unge spiseforstyrrede.
Læs mereNår man skal lære nyt i skolen, foregår det ofte ved at læse og skrive. Som ordblind kan det derfor blive en udfordring at følge med i alle fag. De har behov for hjælp og støtte fra både forældre, pædagoger og lærere. Lyt med i denne udgave af Spørg om skolebørn, der sætter fokus på ordblindhed.
Læs mereTrods et stigende fokus på ordblindhed, mangler mange skoler og lærere viden om, hvordan de støtter ordblinde elever. Hver anden folkeskole nedprioriterer at afsætte tid til efteruddannelse i ordblindhed.
Læs mereLigesom ordblinde er født med udfordringer i forhold til læsning, er talblinde født med manglende talforståelse. Læs om talblindhed, matematikangst og få gode råd.
Læs mereNogle børn sanser mere intenst end andre. De kan fx blive meget påvirket af larm, konflikter eller tøj, der sidder stramt. I sig selv er det hverken en diagnose eller nødvendigvis et problem at være særligt sensitiv – stærke sanser er gode for både læring og trivsel. Men et sensitivt barn kan blive overstimuleret, og så bliver trækket en belastning. I dette webinar kan du høre Ulla Hinge Thomsen, forfatter til bestselleren Særligt sensitiv fortælle om de sensitive træk, og møde lederen af Skole og Forældres forældrerådgivning, Rikke Alice Bille, der hver dag hjælper forældre med børn i mistrivsel.
Læs mereI hver skoleklasse sidder i gennemsnit mindst fem særligt sensitive. Det er børn, der suger indtryk til sig i højere grad end andre.
Læs mere7 gode råd til forældre med særligt sensitive børn TEKST: ULLA HINGE THOMSEN ILLUSTRATION:...
Læs mereEt stigende antal børn og unge har svært ved at komme i skole og isolerer sig i stedet derhjemme. For dem er det at gå i skole forbundet med noget, de ikke tør eller magter. Men fraværet har store konsekvenser for børnene både fagligt og socialt. Lyt til podcast om skolevægring
Læs mereForældrerådgivningen om skolevægring: “Få hjælp så hurtigt som muligt” Jo længere et...
Læs mereI snart tre år har Petras søn Alvin mistrivedes i skolen, og det sidste år har han slet ikke været i skole. Han er ordblind, viser tegn på autisme og er angst for at komme uden for sit hjem. Her fortæller Petra, hvordan Alvin’ problemer har væltet hendes lille familie, og hvordan hun har oplevet at blive mødt, når hun har bedt om hjælp til sin søn.
Læs mereHele familier går ned med stress og depressioner, når et barn har bekymrende meget fravær på grund af mistrivsel i skolen. Skolevægring kunne måske undgås med den rette støtte i rette tid. I Aalborg er forældrene gået sammen for at gøre noget ved sagen.
Læs mereEn manual på over 300 sider – med konkrete spørgsmål til forundersøgelser, dagsorden til møder og arbejdsark til elever og forældre – skal hjælpe skolevægrende børn ved at gøre indsatsen systematisk og forskningsbaseret. I Aarhus Kommune har projektet Back2School hjulpet familier med at øge trivslen. Nu vil forskerne bag udbrede konceptet til resten af landet.
Læs mereMila går i 2. klasse. Meget nødtvungent. I næsten to år har hendes forældre forsøgt at få hende til at gå i skole. Det er blevet bedre, men de må også efterhånden erkende, at ”let bliver det nok aldrig”. Mød Milas mor, der er slidt efter flere hundrede svære afleveringsmorgener. Magasinet Skolebørn har fulgt familien i et halvt år.
Læs mereFlere og flere børn og unge kæmper med angst, depression, autisme, ADHD og spiseforstyrrelser. Forskning viser, at pårørende er afgørende i behandlingen af psykiske problemer, men at de ikke nødvendigvis får hjælp til at håndtere den opgave. Det efterlader mange forældre under stort pres. Tea Sletved har derfor skrevet Bogen til pårørende, som tilbyder viden, vejledning og gode råd baseret på fagfolks erfaringer og forskning inden for feltet. Her får du et uddrag.
Læs mereMange forældre kontakter Forældrerådgivningen med problemer omkring skole-hjem-samarbejdet. Det fortæller leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning i podcasten Spørg’ om Skolebørn. Her fortæller en mor om, hvordan det er at føle sig afvist af skolen og ikke blive lyttet til
Læs mereAntallet af børn, der får en psykiatrisk diagnose, er fordoblet på få år. Forældre og skole kan have behov for at få sat navn på barnets udfordringer. Men diagnoser kan også stemple et barn, og udløser ikke altid den støtte, som forældrene håbede på. Temaet i dette afsnit af Spørg om skolebørn er: Diagnose – og hvad så?
Læs mereForældre og skole kan have behov for at få sat navn på barnets udfordringer. Men diagnoser kan stemple et barn og udløser ikke altid støtte.
Læs mereFå ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.
Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.
Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.