‘Compassion’
hjælper voksne til at være i børns smerte
Når dit barn lider, lider du også. Men det behøver du ikke gøre. Med compassion-træning kan både lærere og forældre trænes i at være i børns smerte uden at blive slidt op selv.
TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: iSTOCK
ender du det at sidde overfor en nær person, der er ked af det, alvorligt syg eller hårdt ramt af livet? Måske er det endda dit eget barn? Fordi hun bliver mobbet i skolen? Eller han altid får skylden for balladen i frikvartererne? Kender du dét, så kender du også følelsen af afmagt, frygt, og smerte.
Dén følelse kan slide dig op. Og det er du ikke alene om. Dansk forskning viser, at pårørendes mentale sundhed påvirker én selv. For eksempel er det påvist, at 61 procent af pårørende til personer med psykisk lidelse selv oplever øget stress, angst og depression. En undersøgelse viser også, hvad der faktisk kan hjælpe. Compassion-træning hedder det og er en nytænkende metode til bedre at håndtere sin egen og andres smerte.
Træningsforløbet er udviklet på Stanford University i USA, og i Danmark er det Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet, der forsker i metoden, som har vist sig at nedsætte bekymringer og øge accepten af svære følelser hos pårørende. De bliver mere robuste.
”Compassion handler om at træne ens tolerancetærskel – eller muskel – til at kunne være med det, der skaber ubehag i vores hverdag. Det handler om at blive opmærksom på det ubehag, der opstår, når noget er svært for os selv eller andre, og så turde møde det med omsorg på den mest hensigtsmæssige måde,” lyder det fra Nanja Holland Hansen, Ph.d., der er autoriseret psykolog, forsker ved Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Dansk Center for Mindfulness på og certificeret Compassion-træner fra Stanford University.
Væk fra ’empatisk lidelse’
Compassion skal ikke forveksles med empati. For pointen er netop, at det er vores empati, der slider os op. Nanja Holland Hansen forklarer, at når vores børn har det svært, er det vores såkaldte ’affektive empati’, der instinktivt aktiveres. Vi overtager barnets lidelse, bliver overvældede følelsesmæssigt og ryger over i det, man kalder ’empatisk lidelse’. Men der kan vi ikke holde ud at være, så derfor går vi i et mode, hvor vi enten over- eller underinvolverer os – det vil sige ’fix-det-mode’ eller ’det-må-andre-tage-sig-af-mode’.
”Lige i dét øjeblik har vi brug for at blive opmærksomme på at prøve at regulere den affektive empati og i stedet tage et bevidst valg: Vi kan forblive i empatisk lidelse eller vi kan agere med compassion i stedet,” forklarer Nanja Holland Hansen.
Ikke selv ked af det
Compassion er modsat empatisk lidelse forbundet med det, man kalder ’kognitiv empati’, hvor man er opmærksom på, at barnet er ked af det, men man er samtidig bevidst om, at det ikke er ens egen ked-af-det-hed.
”Det er det sted, hvor man kan holde fast i, at man selv har haft en god dag og ikke selv er ked af det, men at ens barn er det, og hvad er så det mest hensigtsmæssige at gøre her,” forklarer hun.
Med andre ord handler compassion-træning om at lære at komme derhen, hvor man ikke selv lider, men i ro kan tage stilling til, om det er et lyttende øre, et kram eller en opringning til klasselæreren, der er brug for.
”Uden at aktivere sin egen lidelse ind i det. Det er dér, forskellen ligger,” siger hun.
Væk fra ’empatisk lidelse’
Compassion skal ikke forveksles med empati. For pointen er netop, at det er vores empati, der slider os op. Nanja Holland Hansen forklarer, at når vores børn har det svært, er det vores såkaldte ’affektive empati’, der instinktivt aktiveres. Vi overtager barnets lidelse, bliver overvældede følelsesmæssigt og ryger over i det, man kalder ’empatisk lidelse’. Men der kan vi ikke holde ud at være, så derfor går vi i et mode, hvor vi enten over- eller underinvolverer os – det vil sige ’fix-det-mode’ eller ’det-må-andre-tage-sig-af-mode’.
”Lige i dét øjeblik har vi brug for at blive opmærksomme på at prøve at regulere den affektive empati og i stedet tage et bevidst valg: Vi kan forblive i empatisk lidelse eller vi kan agere med compassion i stedet,” forklarer Nanja Holland Hansen.
Ikke selv ked af det
Compassion er modsat empatisk lidelse forbundet med det, man kalder ’kognitiv empati’, hvor man er opmærksom på, at barnet er ked af det, men man er samtidig bevidst om, at det ikke er ens egen ked-af-det-hed.
”Det er det sted, hvor man kan holde fast i, at man selv har haft en god dag og ikke selv er ked af det, men at ens barn er det, og hvad er så det mest hensigtsmæssige at gøre her,” forklarer hun.
Med andre ord handler compassion-træning om at lære at komme derhen, hvor man ikke selv lider, men i ro kan tage stilling til, om det er et lyttende øre, et kram eller en opringning til klasselæreren, der er brug for.
”Uden at aktivere sin egen lidelse ind i det. Det er dér, forskellen ligger,” siger hun.
Compassion (vs empati)
Når man er vidne til noget smertefuldt hos andre, kan man blive overvældet af egne følelser og tanker. Det kan føre til empatisk udmattelse. Noget, som mange, der arbejder i hjælpefag, f.eks. sygeplejersker og lærere – eller forældre – kan opleve. Empati udmatter nemlig, når man ikke ved, hvordan man skal håndtere sin egen smerte over, at andre har det svært. Forskning viser, at når man træner den empatiske respons, lyser den del af hjernen op, som bearbejder smerte, hvorimod når man træner den compassionate respons, aktiveres den del af hjernen, som har med kærlighed, belønning og tilhørsforhold at gøre. Derfor giver det god mening, at fagfolk og også forældre, som dagligt oplever smerte og lidelse, træner at have compassion frem for at forblive i den empatiske lidelse, så man kan være kompetent i sit fag eller sin forældrerolle uden at brænde ud. Man kan træne compassion blandt andet gennem meditationer.
Kilde: www.mindfulness.au.dk
Udgivet: august 2024
