Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 1/2017

SIDE 10/19

Indblik. Der er bred opbakning blandt forældrene på Søndervangskolen til de mange årlige møder og reviews. For Barbara Matusiak, mor til Oliwia i 5. og Kacper i 9. klasse, er elev-reviews en fordel og ikke en ulejlighed for hende: ”Det er sådan, jeg følger med i mine børns skolegang og hvad de lærer, så det er noget, jeg meget gerne vil deltage i. Det er slet ikke for meget.”

Reportage:

TEKST OG FOTO ELISABETH LYKKE NIELSEN

SCROLL NED

Her ses forældrene som en nødvendig ressource

Søndervangskolen i Viby ved Århus har løftet overliggeren for samarbejdet med forældrene. Som et led i forsøget på at hæve det faglige niveau hos hver enkelt elev inviteres forældrene hele syv gange om året.

Det summer af liv på Søndervangskolen i Viby ved Århus på denne onsdag eftermiddag. En stor del af skolens 320 børn myldrer, leger og snakker forventningsfuldt rundt omkring på gange og opholdsarealer ledsaget af strategisk placerede og travlt beskæftigede pædagoger. Flere steder er små grupper af forældre fordybet i snak, mens andre går målrettet ned ad de lange gange.

   I dag skal alle elever på alle klassetrin og deres forældre til samtale med kontaktlæreren. Skoleleder Rani Bødstrup Hørlyck smiler og hilser, mens hun bevæger sig rundt i den gule etplansbygning. ”Hej Rani!,” lyder det fra børn og forældre overalt, hvor hun kommer frem.

   ”De her samtaler er noget, som både børn og forældre ser frem til, og som forældrene tager meget alvorligt, for de vil deres børn det allerbedste,” siger skolelederen om stemningen og fremmødet på skolen.

 

Forældrene bidrager meget mere

Et kommunalt kvalitetstilsyn tilbage i 2011 fik

skolebestyrelse og ledelsen på Søndervangskolen til at tage pegepinden i den anden hånd og udstikke nye veje for skolen, herunder for samarbejdet med forældrene. Tilsynsrapporten viste nemlig, at det faglige niveau blandt eleverne var alarmerende lavt.

   ”Vi spurgte os selv: Hvordan følger vi den enkelte elev helt tæt, og hvordan får vi forældrene til at bidrage i forhold til elevens læring og udvikling?” fortæller skoleleder Rani Bødstrup Hørlyck om de overvejelser, ledelsen og skolebestyrelsen gjorde sig dengang.

   Svaret blev at hæve barren over hele linjen, også i forhold til forældresamarbejdet.

   En af hjørnestenene i det, skolen kalder ”forældresamskabelse”, er de kvartalsvise elev-reviews, hvor skolen lukker ned for undervisningen klokken 12, og alle forældre har booket eller fået tildelt en tid hos deres barns kontaktlærer. Har man flere børn på skolen, kan man altså nå dem alle på den samme dag.

   Ud over de fire årlige elev-reviews afholder skolen tre andre årlige møder med forskelligt fokus for alle forældre. Forældrene kommer på skolen syv gange i alt, hvilket er væsentlig flere end de obligatoriske en-to samtaler og et forældremøde, som mange skoler har. Men mødernes antal og form har vist sig at bære frugt.

 

Jonas får en ny læsestrategi

For Jonas Obeid i 9.b. er det en god dag. Ganske vist er hans forældre forhindret i at komme på skolen i dag, så i stedet er hans voksne storebror, Mirveis, mødt frem for at gå til elev-review sammen med Jonas. Kontaktlærer Kerstin Seide starter med dansk.

   ”Jonas, jeg tror, du læser for grundigt. Jeg kan se, at de fejl, du har i din læseprøve, er i de sidste spørgsmål, og det får mig til at tænke, at du læser lidt for langsomt og grundigt. Har jeg ret?” spørger Kerstin. Jonas nikker.

   ”Prøv at lægge et læsekort og presse det ned over teksten, så tvinger du dig selv til at læse hurtigere,” foreslår Kerstin og tilføjer:

   ”Jeg er sikker på, at du godt kan stige en karakter mere inden afgangsprøven, hvis du øver det hver dag.”

   Mirveis lytter interesseret og kigger på karakterarket, der ligger på bordet, og som i forvejen ser ganske pænt ud.

   ”Det skal jeg nok hjælpe ham med,” lover han.

 

Resultatet er progression

Ved de fire årlige elev-reviews er der fokus på, hvad hver enkelt elev helt konkret har lært siden sidst, og ved mødets slutning går alle derfra med en klar opgave, som skal løses inden næste review; det kan for eksempel være at lære – eller for forældrene at støtte barnet i at øve – konsonanterne eller den lille tabel. Eller læse hurtigere, som Jonas.

   ”Vi var selv lidt skeptiske i starten, fordi det er mange gange om året, forældrene skal komme her, og vi forventer meget af dem. Men vi oplever, at jo tættere dialogen er, desto mere ønsker forældrene at byde ind, og samtidig giver vi dem forslag til, hvordan de kan støtte deres barn i at blive så dygtig som muligt,” lyder det fra skolelederen om det ambitiøse skole-hjem-samarbejde.

   Men skolen kræver også noget af sig selv og af medarbejderne, for at samarbejdet skal fungere: Ud over at al undervisning er aflyst fire eftermiddage om året, har lærerne i deres skema afsat fire timer hver uge, som de kan bruge på fællesmøder, afdelingsmøder, videndeling på tværs – og for eksempel forberedelse til næste runde elev-reviews.

   I dag kan skolen konstatere, at der er sket en progression over hele linjen: Forældretilfredsheden på Søndervangskolen ligger blandt den højeste andel af skoler i Aarhus Kommune med 88,8 procent – en stigning på 3,1 procentpoint siden 2013. I 2015 blev 90,9 procent af afgangseleverne erklæret uddannelsesparate, mens tallet i 2009 lå på 63,6 procent, og så er elevernes karaktergennemsnit steget fra 3,42 i 2009 til 6,13 ved afgangsprøverne i 2016.

 

SCROLL NED

Noget at komme efter. Hvis forældrene skal bidrage mere til barnets skolegang, skal de kunne se både hvordan og hvorfor. ”Det falder tilbage på os som skole, hvis vi ikke formår at inddrage forældrene, så vi har været meget tydelige i vores forventninger til både børnene og forældrene. Men der skal også være noget at komme efter, når vi beder dem om at komme på skolen op til syv gange på et skoleår,” siger Rani Bødstrup Hørlyck.

Pres. Der skal hænges i, hvis der skal være fremgang at fortælle om til hver eneste samtale. ”Det kan faktisk godt være lidt af et pres, at der er så meget fokus på resultaterne, og at forældrene bliver inddraget hele tiden. Men det hjælper helt vildt. På et tidspunkt havde jeg svært ved læsning, så min mor støttede mig i at få læst hver dag. Nu er min karakter steget med to!” lyder det fra en glad Hajer Layth fra 9.b.

Motivation. De fleste børn på skolen glæder sig til, at far og mor får at vide, hvordan det går med det faglige. ”Det er rart, at familien bliver inddraget mere, for det motiverer helt vildt, når man kan se, de bliver glade, hvis man har forbedret sig,” siger Jonas Obeid, 9.b.

Forældrenes bidrag til skolens udvikling og børnenes læring

 

  • Løbende dialog om elevens trivsel og omsorg.

  • Et stor-forældremøde årligt, hvor alle skolens forældre deltager. Fokus er skolens status, resultater og udvikling.

  • Et afdelingsforældremøde årligt, hvor forældrene i hhv. indskolingen, mellemtrinet og udskolingen mødes til en snak om aktuelle forældretemaer som fx brug af sociale medier, kost eller pubertet.

  • Et forældremøde i klassen årligt med valg til forældreråd og drøftelser om klassen.

  • Fire årlige elev-reviews, hvor elevens faglige progression bliver fremlagt for, og drøftet med, forældrene.

  • Evt. deltagelse i forældrerådsarbejde. ”Forældrerødderne” mødes 2-4 gange årligt med skolelederen.

 

 

SCROLL NED

Stolthed. Skoleleder Rani Bødstrup Hørlycks udgangspunkt er, at alle forældre vil det bedste for deres børn. Det samme vil skolen. ”Vi har fundet og aktiveret nye og ukendte ressourcer hos vores forældre, som førhen ikke blev udnyttet. Vi oplever, at de nye samarbejdsformer har givet en utrolig stolthed blandt forældrene, fordi de føler, at de er med til at bygge deres børns skole,” siger hun.

SCROLL NED

Ansvar. Der følger ansvar til alle parter med elev-reviews, også til læreren. ”Det betyder, at jeg fire gange om året helt automatisk zoomer ind på hver enkelt elev, hvilket i sig selv er godt. Samtidig giver det eleverne et større ansvar, fordi der er fokus på deres progression (faglige udvikling, red.) hele tiden. Og forældrene siger tak og samler bolden op, når vi aftaler noget til mødet,” siger Kerstin Seide.

Samarbejde er altid muligt

 

En forældregruppe med en bestemt socioøkonomisk eller etnisk profil behøver ikke forhindre et godt skole-hjem-samarbejde. Det dokumenterede en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2012. Rapporten viser nemlig, at seks skoler med en stærk praksis har fundet gode måder at samarbejde med dem, forfatterne kalder ”forældre i udsatte positioner”, på. Rapporten slår samtidig fast, at de skoler, der har en anerkendende tilgang til forældrene, og som arbejder ud fra den præmis, at alle forældre kan bidrage med noget i forhold til deres børns læring, også har et velfungerende skole-hjem-samarbejde.

 

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut: Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner - Erfaringer fra seks skoler med stærk praksis. Klik og læs mere her

 

LÆS MERE: