Elever lærer om bæredygtighed ved at begå fejl

På Eltang Skole i Kolding står der et lille fint halmhus i haven, som eleverne på mellemtrinnet selv har designet og bygget. Det har de gjort ved først at være på forskellige virksomhedsbesøg, hvor de blandt andet har lært om klimavenlige byggeformer, og herudfra har de konstrueret deres egne små halmhusmodeller ved at forsøge sig frem med forskellige materialer. Undervejs i processen har de lavet en masse fejl, som de har lært rigtig meget af. Netop derfor er det lykkedes dem at nå frem til et endeligt design og rejse deres eget halmhus.

   Det er lige præcis denne proces, som Eltang Skoles nye fag Bæredygtighed, Innovation og design – i daglig tale på skolen kaldet BID – handler om. Halmhusbyggeriet er bare én ud af mange bæredygtige designprocesser, som eleverne har været igennem over de sidste tre år.

   ”De lærer om bæredygtighed ved at se, hvordan tingene fungerer derude og så bagefter få lov til selv at lege på den kreative platform, hvor dét at begå fejl jo er helt naturligt, ja faktisk nødvendigt, for at ende med et brugbart design. Det giver en flok topmotiverede elever, der lærer meget mere og har mod på at kaste sig ud i nye ting uden at være bange for at fejle,” siger fagets tovholder og underviser Peter Blirup.

 

 

​​ Engagement. Halmhusmodel bygges i dyb koncentration. ”Det er meget sjovere selv at sidde med noget i hænderne og eksperimentere med det end at læse sig til det i en bog. Børnene går virkelig op i det,” siger Peter Blirup.

 

 

​”Det er 100 gange meremotiverende for eleverne, og så lærer de meget mere af selv at være ude at opleve, undersøge og designe ting, som nogen rent faktisk kan bruge til noget,i stedet for at sidde med hovedeti en bog eller gange ogdividere i et hæfte.” Peter Blirup, BID-lærer, Eltang Skole

 

 

   Med BID-faget sikrede Eltang Skole sig en pris på 50.000 kroner, da skolen i november 2016 blev kåret til den allerførste vinder af konkurrencen DM i skoleudvikling. Prisen blev overrakt ved Skole og Forældres landsmøde i Nyborg og vakte stor glæde.

   ”Det er jo et fantastisk skulderklap at få, men det vigtigste er, at vi nu kan få mulighed for at dele vores erfaringer og inspirere andre skoler. Og så skal de 50.000 kroner selvfølgelig bruges på nye investeringer til BID,” siger Peter Blirup.

   Med støtte fra Kolding Kommune har BID kørt som pædagogisk forsøgsordning gennem de sidste tre år, og faget fortsætter nu som en del af skolens understøttende undervisning.

 

 

​​ Samarbejde. Når man sammen skal måle op og tage det første spadestik til et halmhus, kræver det gode samarbejdsevner: ”De arbejder hele tiden sammen både i udviklings-, produktions og præsentationsfaserne. Det styrker deres samarbejdsevner og giver også noget nyt til kammeratskaberne på tværs af klassetrin,” siger Peter Blirup.

 

 

Se, find, gør, kan

Når der står BID på skemaet, ved mellemtrinseleverne på Eltang Skole, at det ikke bliver en traditionel dag på skolebænken. De skal lære om endnu et bæredygtighedstema inden for klimaforandringer, ressourceforbrug og bæredygtig arkitektur, men det foregår ikke foran tavlen eller med hovederne i bøgerne. Tværtimod er undervisningen, som siden august 2013 har forløbet over 16 hele blokdage om året, udelukkende bygget op om innovative arbejdsprocesser, hvor eleverne lærer ved selv at designe bæredygtige produkter. Det foregår altid gennem de fire handlinger: Se, find, gør og kan.

   ”Når vi ser, er vi ude og undersøge, hvordan tingene fungerer. Find handler om at søge nærmere viden og gå i fordybelse. Gør er der, hvor vi skaber nye erfaringer ved at eksperimentere os frem og begå en masse fejl, som vi kan lære af, og kan er der, hvor vi kommer frem til et brugbart design og implementerer vores læring ved at formidle projektet videre,” forklarer Peter Blirup.

 

 

​”Når vi hører om folkeskolen, så er det oftest med fokus på det, der ikke virker. Med DM i skoleudvikling vil vi nedbryde det rygte og fremhæve alt det, der rent faktisk fungerer rigtig godt ude på skolerne og vi vil skabe muligheder for, at skoler herfra kan lade sig inspirere af hinanden.” Mette With Hagensen,landsformand for Skole og Forældre

 

 

   Metoden se, find, gør og kan er inspireret af et skoletjenestemateriale fra Vestforbrænding, som er Danmarks største affaldsselskab, der arbejder for mere genbrug og effektiv udnyttelse af energi. Som en central del af denne metode har eleverne været på en lang række virksomhedsbesøg, blandt andet på Energimuseet i Kolding, hvor de har eksperimenteret med solcelleenergi, og på Lego, hvor de har lavet forsøg med vind og bygget deres egne små vindmøller. Desuden har de aflagt besøg i et byggefirma, hvor de har lært om miljøvenlige materialer, hvorudfra de blandt andet har designet modeller af bæredygtige hytter og møbler i børnehøjde. Oven i købet i en sådan kvalitet, at den lokale golfklub for nylig tog ideerne til sig.

   ”Da de kom og præsenterede deres tegninger og modeller, blev vi vildt imponerede. Det er jo helt fantastisk, og nu har vi fundraiset midler til at sætte det i produktion til gavn for golfklubbens børn,” siger klubmanager i Birkemose Golf Club, Claus Valter.

 

 

​​ Bæredygtig byudvikling. Ud fra temaer som bæredygtig arkitektur og alternative energiformer har eleverne ikke blot konstrueret modeller af energivenlige møbler, køretøjer, huse osv. De har sågar udviklet modeller af hele byer, som en gruppe elever på billedet er i færd med at præsentere.

 

 

   Peter Blirup oplever tydeligt, hvordan den innovative læringsform har løftet undervisningen.

   ”Det er 100 gange mere motiverende for eleverne, og så lærer de meget mere af selv at være ude at opleve, undersøge og designe ting, som nogen rent faktisk kan bruge til noget, i stedet for at sidde med hovedet i en bog eller gange og dividere i et hæfte,” siger han.

   Den konklusion er eleverne helt enige i.

    ”Det er rigtig sjovt at være ude og opleve så mange ting og vildt fedt, at man selv kan være med til at udvikle ideer. Så tager man det ligesom også lidt mere seriøst, og det er meget nemmere at forstå, når man selv ser det og kan få lov til at afprøve det. Vi lærer meget mere, og så er det jo helt vildt at se, at man selv er med til at skabe noget. Det ville være fedt, hvis vi skulle det i alle fag,” siger 6. klasse-eleven Michelle Siebert, som har haft BID-faget i to år.

 

 

​Hvad er DM i skoleudvikling?DM i skoleudvikling er en konkurrence for alle folkeskoler i Danmark, hvor det gælder om at være bedst til at udvikle den danske folkeskole. Mange skoler er i gang med forskellige udviklingsforløb, der på lokalt plan forsøger at finde svar på implementering af blandt andet folkeskolereformen. DM i skoleudvikling ønsker at skabe fælles synlighed omkring udviklingsforløb på skolerne og dermed videndeling af best practice. Konkurrencen er udviklet af Skole og Forældre i partnerskab med Danske Skoleelever. Der åbnes for nye tilmeldinger i marts 2017. Læs mere om kriterierne, og tilmeld skolen på www.dmskoleudvikling.dk

 

 

Opgør med fejlfinderkulturen

De innovative arbejdsprocesser har ikke blot givet eleverne mere viden om bæredygtighed og færdigheder i selv at udvikle og skabe. Det har også givet dem et nyt syn på det at begå fejl.

   ”Innovation er en måde at arbejde på, hvor det er tilladt at begå fejl. Faktisk er det rigtig godt, for det er det, vi lærer af. Vi prøver os frem på forskellige måder og bliver klogere i processen. Der findes sjældent et facit, det handler om at eksperimentere sig frem,” siger Peter Blirup.

Et af formålene med faget er netop at gøre op med den gængse måde at se fejl på.

   ”Vi er opdraget til at se fejl som noget negativt, og det gør, at mennesker er bange for at fejle. Vi vil erstatte frygten for straf med ambitioner om succes og lyst til læring. Vi gør fejl til noget, man kan lære af på den kreative platform,” siger han.

   Den tilgang oplever han kun, at der kommer gode resultater ud af.

 

​​ Talentudvikling. ”Alle har talenter. Man skal bare finde ud af, hvor de er, og så øve sig på dem. Det kan man i den innovative proces, hvor man slipper tøjlerne og eksperimenterer sig frem uden at være bange for at begå fejl. Her kan der dukke talenter og ideer op, som man aldrig ville have opdaget, hvis man bare skulle leve op til en facitliste,” siger Peter Blirup tv. i billedet, der står sammen med 6. klasse-eleverne Michelle Siebert til højre og Tilde Täubt Mathiesen i midten.

 

 

  ”Eleverne får en meget større glæde ved at lære og får mod på at kaste sig ud i nye ting. Deres resultater i nationale test er også blevet bedre, og vi tror, der er en klar sammenhæng. De er ikke så bange for at fejle mere,” siger Peter Blirup.

   Eleverne mærker også en tydelig effekt af den anderledes tilgang til det at fejle.

   ”Det er supersjovt, når man kan kaste sig ud i alt muligt uden at være bange for at begå fejl. Vi har lært, at selv om man ikke på forhånd ved, at det bliver godt, så kan man jo altid prøve det. Og hvis man begår en fejl, jamen så er det jo en positiv ting, for så har man lært noget nyt,” siger Tilde Täubt Mathiesen fra 6. klasse.

   Hun oplever tilmed, hvordan denne tilgang smitter af uden for BID-undervisningen.

   ”For eksempel når vi har diktat i dansk, ja, så kan det da godt være, at det ikke er rigtigt, det jeg skriver, men så ved jeg det jo bare til næste gang. Det smitter også af på alt muligt andet. Man er ligesom ikke så bange for at kaste sig ud i alt muligt mere.”

 

 

Derfor vandt Eltang Skole 1. pladsen i DM i skoleudvikling 2016

”Det er helt klart deres anderledes tilgang til det at fejle, som gør dem til vindere af DM i skoleudvikling. De gør op med en præstationskultur, hvor vi skal være fejlfri, og ser i stedet fejl som noget vi kan lære af gennem det innovative og praksislærte. Det er helt befriende.”

 

Mette With Hagensen, landsformand for
Skole og Forældre