Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

NR. 1/2017

SIDE 4/19

TEKST SOFIE WINTHER ASKGAARD

FOTO SINE NIELSEN

Hvad tror

lærere og forældre om hinanden?

Sidste år bragte avisen B.T. en klumme, hvor en lærer havde opstillet ti karikerede forældretyper som fx ‘Speltmor’ og ‘FarUdenFilter’. Har lærere virkelig så mange fordomme om forældre – og omvendt? Og hvordan påvirker fordommene samarbejdet? Vi har spurgt klummens forfatter og en forælder til to skolebørn.

SCROLL NED

Louise Mørup Sonne, 41 år Redaktør på ugebladet Hendes Verden. Mor til Villads på 6 år, 0. klasse, og Gustav på 9 år, 3. klasse.

Forælderen:

”Fordomme kan ødelægge samarbejdet”

Har du haft fordomme om dine børns lærere?

Man kan ikke undgå at danne et umiddelbart indtryk af andre mennesker, og det kan føre til fordomme. Men når man møder sit barns lærer første gang, ønsker man for alt i verden at få et godt indtryk af ham eller hende. Måske lever vedkommende ikke op til det, man havde forestillet sig; måske ser han træt ud eller virker uengageret, men man må gøre en kraftanstrengelse for ikke at lade sig rive med af det første indtryk – som måske ikke holder stik. Jeg har haft den fordom, at lærere er forkælede, fordi de har haft nogle særlige vilkår, og da det blev lavet om med reformen, havde de temmelig ondt af sig selv – sådan fremstod det i medierne. Det er forståeligt, men jeg har oplevet, at frustrationen stadig skinner igennem hos nogle lærere, selv om der er gået to år, og det irriterer mig. Nu må man arbejde med de vilkår, der er.

 

Hvordan påvirker fordomme dit forhold til lærerne?

De kan betyde, at jeg ikke er så åben over for, at en situation kan løses på flere måder. Men det er vigtigt ikke at gøre fordommene til en egenskab hos læreren, for så mister man tilliden til vedkommende. Jeg kan dog godt være tilbøjelig til at forvente noget negativt af læreren, hvis jeg én gang har oplevet, at der var sjusk i kommunikationen, eller at han eller hun håndterede en situation på en, i mine øjne, ufornuftig måde – og så bliver jeg gnaven på forhånd. Hvis mit barn for eksempel er blevet drillet, kan jeg have en forestilling om, hvordan jeg synes, lærerne bør reagere, og hvis de så ikke gør det, ryger jeg på krigsstien, uden måske at være åben for, at der kan være andre måder at løse det på.

 

Kan fordomme bruges positivt i samarbejdet med lærerne?

Jeg tror ikke, der kommer noget godt ud af at putte mennesker i kasser. En fordom er en vurdering, man har foretaget på baggrund af noget overfladisk, og det blokerer efter min mening for både samarbejde og god kommunikation. Selvfølgelig skal man reagere, hvis man opfatter noget som en tendens, men jeg tror ikke på fordomme, som opstår ud fra et første indtryk eller en enkelt handling. Vi skal gøre alt for at bevare åbenheden over for hinanden, selv om vi er forskellige.

 

Hvad tror du, at dine børns lærere tænker om dig?

De synes nok indimellem, at jeg er en pain in the ass, for jeg har høje forventninger til skolen. Min mand og jeg er typerne, der bider os fast, hvis vi ser et problem. Det er ikke nok, at der bliver snakket; der skal også handles. Jeg vil gå langt for at sikre mine børns trivsel, uanset hvad andre tænker om mig. Jeg håber dog ikke, at jeg bliver opfattet som hverken en ’curlingmor’ eller én, der kun tænker på sit eget barn, for jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at alle børn i klassen trives, og at vi dyrker og styrker fællesskabet. Jeg kan dog godt forstå lærerens afmagt, hvis der sidder 22 forældrepar med hver deres mening om, hvordan klassen skal håndteres.

 

Hvordan kommer vi negative fordomme til livs?

Hvis man ikke kommunikerer, finder man ikke ud af, om fordommene har noget på sig, og både forældre, lærere og ledelse skal være bedre til at lytte til hinanden. For mig er det ikke et spørgsmål om mere eller mindre dialog, men om kvaliteten af dialogen. Jeg kan ikke bruge 20 mails om, hvad mit barn har gjort, til noget. Jeg vil hellere have én mail, hvis de ser et mønster hos mit barn – om, hvordan de takler det i skolen, og hvad jeg kan gøre for at bakke op om deres arbejde. Det vil også skabe en mere konstruktiv dialog, hvis både lærere og forældre husker at kommunikere positive ting frem for kun negative (’nu har din søn igen...’, ’husk nu at møde til tiden...!’). Jeg kan fx godt finde på at sende læreren en mail, hvis mit barn har haft en god oplevelse med undervisningen.

Ann-Louise Fischer Kristensen, 38 år Klasselærer på 1. klassetrin på Vanløse Skole. Mor til to børn på 8 og 11 år. Forfatter til blogindlægget 10 forældretyper.

Læreren:

”Bedre kommunikation og mere dialog skaber færre fordomme”

Har du fordomme om forældrene?

Der kan godt opstå situationer, som gør, at jeg får en fordom om nogle forældre. Det tror jeg ikke er specifikt forbundet med lærerjobbet, men mere noget, man ikke kan undgå som menneske. Hvis man har læst min klumme om forældretyper, kan jeg godt forstå, hvis man tænker, at lærere har mange fordomme om forældre. Men den er et humoristisk indslag, og det er let at finde stereotyper alle steder, ikke kun hos lærere og forældre. Jeg har med rigtigt mange forskellige forældre og børn at gøre, så det ville være spild af energi, hvis jeg skulle holde fast i fordommene. En fordom er jo ikke endegyldig, men vil ændre sig i takt med samarbejdet. Som professionel skal man også kunne hæve sig over det.

 

Kan du bruge fordomme positivt i samarbejdet med forældrene?

Jeg tror ikke, man får noget ud at dyrke dem, men kendskabet til de forskellige forældretyper kan hjælpe mig til at møde forældrene dér, hvor de er, for jeg vil gerne prøve at forstå dem, selv om jeg ikke altid er enig med dem. De har jo en reel bekymring, ellers ville de ikke agere, som de gør, og det kræver så lidt ekstra af mig som lærer – måske nogle ekstra samtaler eller tiltag omkring deres barn – som vil gøre, at de føler sig trygge og hørt.

 

Hvornår kan fordomme blive et problem?

Jeg oplever engang imellem krav fra forældrene, som er svære at håndtere, særligt hvis de kun ser tingene fra deres eget barns perspektiv og ikke ud fra fællesskabets bedste. Der kan også være forældre, hvor det er virkelig svært for mig – og andre lærere – at forstå deres motiver. På vores skole har vi oplevet, at flere forældre fritog deres børn fra en tur, hvor de skulle samle skrald op som en del af et tema om bæredygtighed og miljø, fordi det var ulækkert. Som lærer var det svært at forstå, hvorfor de ikke kunne se læringen i det, og det kan selvfølgelig være med til at puste liv i nogle fordomme.

 

Hvad tror du, forældrene tænker om dig?

Jeg har ikke tænkt over, om ’mine’ forældre har fordomme om mig. Men jeg kan lave fis og være mindre pædagogisk, så nogle gange burde jeg måske overveje, om det er for meget. Den offentlige fordom om lærere, især efter skolereformen, har jeg dog mærket, nok også fra forældrene. Vi har hørt meget for, at vi før reformen havde verdens bedst betalte halvtidsjob, og at vi nu klynker over at være blevet ’normaliserede’. De fleste lærere arbejdede dog væsentligt mere før reformen, fordi vi selv kunne tilrettelægge vores forberedelse og brugte mange aftentimer. Nu bliver forberedelsen på skolen ædt op af møder, mails med videre, så kvaliteten af undervisningen er væsentligt forringet. Når man så får skudt i skoene, at man tuder, er det ret svært at håndtere – og lidt paradoksalt, for det er jo i virkeligheden forældrenes børn, det går ud over.

 

Hvordan kommer vi negative fordomme til livs?

Dialog, dialog, dialog. Nøgleordet til et godt samarbejde er positiv dialog, hvor alle strækker sig lidt for at forstå hinanden. Jeg tror, at lærernes fordomme om forældrene handler meget om, hvordan de kommunikerer til os. Det handler ikke om deres tøj, eller om de spiser speltboller, men om, hvordan de møder os. Hvis jeg gentagne gange får henvendelser som ”vil du godt lige at forklare” og ”kan det virkelig passe?”, kan jeg få en fornemmelse af, at forældrene tager udgangspunkt i, at jeg tager fejl, og de ikke har tillid til min håndtering af klassen. Som lærer ville jeg ønske, at der var mere tid til skole-hjem-samtaler og forældremøder. Men med reformen er der skåret ned på de ting, lærere må deltage i om aftenen. Det tror jeg ellers ville give bedre dialog og sikkert aflive nogle fordomme.

SCROLL NED

Gode råd til skolebestyrelsen: Undgå fordomme – sådan

 

  • Afstem forventninger mellem skole og hjem: Hvilke krav kan forældre for eksempel stille til skolens information, og hvilke forventninger har skolen til forældrenes deltagelse i aktiviteter?

  • Formuler eller reformuler principper for skole-hjem-samarbejdet. De kan fx handle om forældremøder, skole-hjem-samtaler og forældrenes deltagelse i skolens liv.

  • Inddrag alle parter i principperne. Skolebestyrelsen kan fx få input fra forældre, medarbejdere og elever, eller I kan formulere principperne og derefter sende dem i høring, så alle får medbestemmelse.

  • Kommuniker skolens principper grundigt. I kan fx bruge ForældreIntra, nyhedsbreve eller fortælle om det til klassernes kontaktforældre. Sørg for, at det fremgår tydeligt, hvordan og hvornår forældre kan komme i kontakt med skolen, og hvornår de kan forvente svar.

  • Før tilsyn med principperne. Det er både en ret og en pligt for skolebestyrelsen, og det kan hjælpe at opstille succeskriterier for principperne som fx, at forældre henvender sig til de rigtige personer på skolen på de rigtige tidspunkter, og at flere læser ForældreIntra.

  • Vær bindeled mellem forældre og skole ved fx at udsende nyhedsbreve, invitere klassernes kontaktforældre til møder, eller hold forældrecafé, hvor I kan svare på spørgsmål fra forældrene.

 

Kilde: Skolebestyrelsens arbejde, hæfte 3: Samarbejdet mellem skole og hjem, Skole og Forældre

 

SCROLL NED

LÆS OGSÅ: