Jeg har fra starten haft en vision om folkets skole. Folket – forældrene - skal kunne påvirke skolen mere sammen med skolelederne, lærerne, pædagogerne og børnene.”

   Ordene er Merete Riisagers (LA), Danmarks undervisnings-minister siden november 2016. Hun uddyber:

   ”Folkeskolen har været igennem for mange nye styringslag både statsligt og kommunalt i jagten på det perfekte system. Vi skal ind i en periode, hvor vi giver mere frihed tilbage til folkeskolen, hvor systemlagene skrælles af, og vi igen sætter fokus på kerneydelsen: Den gode undervisning og det gode børneliv. Det er det, alting skal dreje sig om – for det perfekte system findes ikke. Og forældrene spiller her en vigtig rolle.”

   Merete Riisager er uddannet cand.mag.pæd., har arbejdet med pædagogik i det private erhvervsliv og har i årevis beskæftiget sig politisk med undervisningsområdet som Liberal Alliances børne- undervisning- og uddannelsesordfører. Med sig ind i ministerkontoret bringer hun derfor en viden om praksis og lovgivning, men også et netværk af skoleledere, lærere, pædagoger og forældre. En stor fordel, mener hun, idet Undervisningsministeriet dækker over et komplekst område, der om noget kan bringe befolkningens sind i kog, da det jo handler om vores børns fremtid.

   ”I Danmark har vi en skoletradition, hvor forældrene betyder rigtig meget. Så meget, at forældre kan tage skæbnen i egne hænder og starte deres egen friskole, hvis det er det, de ønsker. Den frihed har smittet af på folkeskolen, hvor forældre gerne må blande sig, ja skolerne efterspørger faktisk, at forældrene er aktive. Det er prisværdigt, for sådan er det ikke i alle lande,” siger Merete Riisager:

   ”Men det er min bekymring, at forældre fravælger folkeskolen, fordi der er nogle ting, som ikke fungerer. Og det skal vi kunne tale åbent om. Derfor vil mit fokus som minister ligge primært på folkeskolen.”

 

Forældres engagement er afgørende

I en god folkeskole skal der være plads til alle. Både de fagligt stærke og fagligt svage elever. Der skal være plads til at komme fra forskellige samfundslag, forskellige kulturer og baggrunde. Og det betyder, at især forældre til de børn, som har det svært i skolen, skal inddrages, mener ministeren. Også selv om forældrene ikke nødvendigvis er de mest ressourcestærke eller fagligt dygtigste.

   ”Højtuddannede forældre laver lektier med deres børn, uanset om børnene får lektiehjælp i skolen eller ej. De tager dem med på museer, finder lærings-apps og viser dem naturfaglige udsendelser. Det skal vi selvfølgelig bakke op om, men vi skal også have fat i de forældre, som ikke har disse ressourcer,” siger Merete Riisager.

   I stedet for at overtage ansvaret fra forældrene, som ikke selv er fagligt stærke, ønsker hun, at man får dem inddraget eksempelvis igennem en model, hvor der er et pædagogisk bindeled mellem skole og forældre, og skolen dermed hjælper forældrene.

    ”Som skole risikerer man at gøre børnene en bjørnetjeneste ved at udelukke forældrene og klare det hele selv. I stedet skal vi vise dem, hvordan de kan hjælpe. Selv om forældrene måske ikke kan hjælpe med besvarelser på grund af sprog- eller andre barrierer, vil de kunne motivere og konstatere en fremdrift i børnene. Vi ved fra forskning, at forældres engagement og støtte er afgørende for børns skolegang uanset baggrund. Så det betyder alverden – for ingen kan overtage den hjælp, det er, at forældre anerkender deres børn,” slår hun fast.

 

Skolen har ansvaret i skolen

Men selv om det er en stor bonus, at forældre blander sig og bliver inddraget i deres børns skolegang, mener Merete Riisager, at skolerne bør afstemme forventninger om henholdsvis skolens og forældrenes rolle.

   ”Det er skolelederne og lærerne, der er de professionelle, og dem, der har ansvaret for undervisning og disciplin i skolen.  Men forældrene har et kæmpe ansvar for det, der sker inden skolen, at gøre børnene skoleparate og præge beslutninger gennem skolebestyrelserne,” siger Merete Riisager:

   ”Der er ingen tvivl om, at i skolen er barnet skolens ansvar. Dermed er det også lærernes ansvar eksempelvis at løse almindelig børneuro ved hjælp af didaktiske redskaber. Men hvis en elev ikke forstår skolerammen, eller eleven udviser urimelig adfærd i form af vold eller mobning, skal lærerne have mandat til at bede forældrene om at tage det ansvar på sig.”

   Hvor stor en rolle forældrene skal spille i børnenes skolegang – og hvor meget de må blande sig – er dog altid ikke helt nemt for forældre at gennemskue.

   ”Jeg tror, at rigtig mange skoler ville have gavn af at kommunikere mere tydeligt, hvad de forventer af forældrene. Forældre er travle, så det vil være en lettelse for dem at vide, hvad de skal, og hvad de ikke behøver at tage ansvar for. Her kan skolebestyrelsen hjælpe,” siger Merete Riisager, som generelt gerne ser, at skolebestyrelserne, og dermed forældrene, får endnu mere indflydelse, end de har i dag.

 

Uddannelse af skolebestyrelserne

Undervisningsministeriet har mellem 2014 og 2017 afsat 12,3 millioner kroner til et firårigt kompetenceløft af skolebestyrelsernes medlemmer i alle folkeskoler landet over. Kompetenceudviklingen, der er sket i samarbejde med Skole og Forældre, har fokuseret på regionale Viden- og Erfaringsseminarer, publikationer, rådgivning, en kampagneindsats og en online læringsplatform, hvor skolebestyrelsesmedlemmerne har kunnet gennemføre fem moduler om forskellige elementer af skolebestyrelsesarbejdet og på den måde få en grunduddannelse. I 2016 holdt man desuden DM i skoleudvikling, hvor Eltang Skole og Børnehave i Kolding vandt for at gøre op med fejlfinderkulturen og i stedet fokusere på bæredygtig innovation (Se side 11, red).

   Ifølge Merete Riisager bør skolebestyrelserne da netop også være en buffer, som skal sørge for, at børnene får en rolig ramme. En vigtig del af at kunne udføre dette arbejde, er, at man som bestyrelsesmedlem og forælder kender lovgivningen og den danske folkeskoletradition.

   ”Voksne kan jo være glade for forandringer, men det er vigtigt, at strukturen ikke ændres hele tiden. Her kan kvalificerede skolebestyrelser være med til at sortere i alle de ideer, de voksne kommer med, så det ikke bliver en belastning for skolen og børnene,” siger hun:

   ”Folkeskolen skal nok blive ved med at udvikle sig – det er jeg slet ikke bekymret for. De voksne er interesserede i, at skolen afspejler verdenen. Men jeg kan godt af og til blive lidt bekymret for, at vi kan beholde roen, fordi de voksne omfavner forandringer i så høj en grad. Man skal huske, at det altid er nyt for børnene – de har aldrig gået i 4. klasse før. Så skolen skal være en tryg og rolig ramme, men også en membran til verden. Det har børn udviklingsmæssigt brug for, og det skal vi voksne værne om.”

 

”Velkommen,

Merete Riisager”

 

Ved sin tiltrædelse udtalte undervisningsminister Merete Riisager (LA), at hun vil arbejde for at skabe mere tilfredshed med folkeskolen hos både brugere og ansatte. Skole og Forældre er helt enig med ministeren i det fokus. Tilfredshed kommer, når vores børn lærer noget og trives i skolen, og når vi i skolebestyrelsen oplever at have reel indflydelse på skolens udvikling. Siden reformens indførelse har vi løbende spurgt forældre om deres holdning til skolen, så vi ved, hvor skoen trykker, og vi bidrager gerne til at finde løsninger, så vi kan få den fantastiske folkeskole, vores børn fortjener.

   Skole og Forældre har gennem længere tid arbejdet med Undervisningsministeriet om at sætte fokus på forældres rolle i skolen, både som forældre til børnene i skolen og som flertallet i skolebestyrelsen. Det arbejde slipper vi heldigvis ikke med en ny minister ved roret. På det første møde med folkeskolens parter satte Merete Riisager netop forældreinddragelse på listen over områder, som hun vil have særligt fokus på, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi skaber et godt samarbejde mellem skole og hjem.

   Skole og Forældre har haft et fint samarbejde med uddannelsesordfører Merete Riisager, hos hende fik man både medspil og modspil, og det fortsætter ganske sikkert i samarbejdet med undervisningsminister Merete Riisager. Velkommen til, vi ser frem til samarbejdet.

 

 

Merete Riisager

 

• Født 1. marts 1975.

• Undervisningsminister (LA) siden 28. november 2016.

• Har siddet i Folketinget siden 2011, hvor hun blandt andet var børne- og undervisning- og uddannelsesordfører.

• Uddannet cand.mag.pæd. fra Københavns Universitet i 2003 og har blandt andet arbejdet for LEGO.

• Gift og mor til to børn.