En elev med ADHD, autisme eller andre former for særlige behov er i gode hænder på Tranbjergskolen ved Århus. Her kan eleverne nemlig nyde godt af sansestimulerende møbler, som øger roen og koncentrationen, samt en forældre- og personalegruppe, der udveksler viden og erfaringer, så de er klædt på til at møde børnenes særlige behov.

   Alt dette er takket være forældregruppen Tranbjerg Inklusion, som for tre år siden slog tonen an til et tættere skole-hjem-samarbejde om inklusion af elever med særlige behov. Hvordan kan man skabe et organ, der bygger bro mellem skole og hjem og imellem de enkelte forældre, så vi kan overføre vores viden og hjælpe hinanden til at skabe de bedste forhold for de udsatte elever i stedet for at sidde i hver vores små separate verdener? Det spørgsmål fik for tre år siden Rikke Daugård, initiativtager til Tranbjerg Inklusion og mor til en pige på Tranbjergskolen med ADHD og autisme, til at kontakte den daværende skoleleder Stefan Møller Christiansen. Han tog åbent imod initiativet, og der skulle ikke mange uger og møder til, inden Rikke Daugård og skolens ledelse havde samlet alle forældre til et opstartsmøde. Alle bød ind med ideer, og der blev nedsat en styregruppe af forældre til børn med særlige behov. Herfra blev snakken hurtigt til handling.

   ”Vi ville i gang med noget konkret, der kunne gøre en forskel for børnene, så det ikke bare blev møder med en masse snak uden handling,” siger Rikke Daugård.

 

Ikke langt fra idé til resultater

Med hver deres ressourcer og netværk gik de så i gang. Som frivillig gennem mange år i ADHD-foreningen havde Rikke Daugård for eksempel et stort netværk af kyndige fagfolk omkring sig, og hun gik i spidsen for at arrangere forskellige foredrag på skolen. Ud over fagfolk har forældre fra styregruppen selv holdt en netværksaften, hvor de delte ud af deres egne daglige erfaringer. Dette oplæg blev efterfølgende også holdt for lærerne.

   ”Foredragene har været utrolig velbesøgte, både af lærere, pædagoger og forældre. Det har givet os alle sammen mere forståelse og en masse nye redskaber til at møde børnene, og så har det været en måde at mødes og skabe dialog på,” siger Rikke Daugård.

   En af de andre forældre i styregruppen arbejder på virksomheden Protac, som forældreforeningen indgik en aftale med om lån af sansestimulerende møbler og veste i et halvt år. Siden har skolen valgt at investere i de lånte ting.

   ”Ergoterapeuten fra Protac besøgte klasserne og observerede børnene i situationer, hvor kugleveste, stole og kuglepuder var lagt væk for at se, hvor stor en forskel, det egentlig gjorde. Børnene sagde med det samme ‘hvor er min vest henne, må jeg ikke godt få den på igen?’,” fortæller Rikke Daugård.

   Desuden har Tranbjerg Inklusion oprettet en Facebook-gruppe til udveksling af forældreerfaringer og udgivet folderen Netværk, Viden og Dialog, som beskriver indsatsen og deles ud til nytilkomne forældre. Her står blandt andet, hvordan forældre bliver en del af netværket, og giver gode råd til at forstå og møde sit barns særlige behov.

 

Dialog mellem to verdener

Tranbjerg Inklusion gør en stort forskel for skole-hjem-samarbejdet omkring de udsatte børn, mener viceskoleleder Sannie Ilona Leth, som arbejder tæt sammen med forældreforeningen.

   ”De skaber dialog mellem to verdener. Det betyder, at vi kan dele erfaringer og gør, at både forældrene og skolen er bedre i stand til at gøre det, der virker bedst over for børnene. Tranbjerg Inklusion giver forældrene en stemme, og den er vigtig for, at vi som skole kan gøre en endnu større indsats for inklusionen af de børn, der ikke altid har det nemt,” siger hun.

   Forældrene til børn med særlige behov har samtidig fået mere tryghed.

   ”Nu ved vi som forældre, at vi ikke er alene. Der er andre at støtte sig op ad. Tranbjerg Inklusion giver mulighed for, at al den viden, vi forældre sidder inde med, kan blive formidlet videre og hjælpe personalet til at forstå børnene bedre. Det giver mulighed for en helt ny måde at samarbejde på, skole og forældre imellem,” siger Rikke Daugård.

   Hun oplever, at skolens åbenhed over for initiativet har gjort hele forskellen.

   ”Vi har mødt så stor opbakning. Personalet har været med os i hele processen, og det er alfa og omega, at et sådant initiativ bliver taget imod med en positiv indstilling,” siger Rikke Daugård.

    På Tranbjergskolen oplever man denne åbenhed som naturlig og nødvendig.

   ”Et stærkt skole-hjem-samarbejde er i bund og grund det, der skaber en stærk skole, hvor der er overskud til at møde alle elever der, hvor de er. Når forældre byder ind med et sådant initiativ, kan det måske i første omgang virke som lidt af en opgave, men på sigt kan det styrke skole-hjem-relationen, og det gør en stor forskel for børnenes trivsel. Det er Tranbjerg Inklusion et godt eksempel på,” siger Sannie Ilona Leth.

 

”Der er 6.500 kroner i overskud. Lad os spørge, om der er en klasse på skolen, som har noget, de godt kunne tænke sig, som fremmer deres trivsel og læring,” sagde bestyrelsesformand for Bredagerskolens forældreforening Jeanett Hansen for nylig til skolens ledelse.

   Der havde nemlig lige været skolefest, og forældreforeningens tombola med sponsorerede præmier fra lokale butikker, var igen blevet en succes. Sådan er tonen i dag, men for bare tre år siden var der, ligesom på mange andre skoler, så få midler at rutte med, at der ikke var mulighed for hverken at renovere, bygge nyt eller hjælpe elever med ubemidlede forældre til at komme med på ture.

   ”Det blev et af de første punkter på vores dagsorden. Alle skal have mulighed for at komme på lejrskole,” fortæller Jeanett Hansen, som for tre år siden tog initiativet til at stifte Bredagerskolens forældreforening med det formål at støtte op om skolens liv.

   Lejrskolerne blev det første, men langtfra det sidste punkt på dagsordenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvem vil ikke støtte en flok ildsjæle?

Det er ikke uden grund, at Vejle Amtsavis og Jellingeposten har bragt over 25 historier fra forældreforeningens aktiviteter på Bred-

agerskolen, siden foreningen blev stiftet i april 2013. Det er nemlig en flok produktive ildsjæle, der sidder i forældreforeningens bestyrelse med mange ideer til at skabe arrangementer, som kan generere overskud, enten i form af kroner og øre eller igennem frivillig arbejdskraft til renovering og byggeri. Aktiviteterne omfatter blandt andet det faste loppemarked, den årlige legepladsdag, hvor forældre og børn samles om at bygge ting på legepladsen med sponsorerede byggematerialer og arbejdskraft fra lokale håndværkere, og anlægget af et stort udeområde med sponsorerede hængekøjer, urtekasser, et legetårn og ikke mindst en parkourbane.

  ”Alle vil gerne hjælpe, når vi kommer og spørger. Nu har vi efterhånden prøvet det så mange gange, og vi kender alle virksomheder og butikker her i byen, så det kun tager os syv bestyrelsesmedlemmer en halv time at samle præmier ind til tombolaen ved skolefesterne,” siger Jeanett Hansen, som sammen med den øvrige bestyrelse også dedikerer tid til at fundraise midler fra puljer og fonde.

   Lige så virkelystne forældreforeningens bestyrelse er, lige så taknemmelig er skolens ledelse for dens indsats.

”Det er simpelthen fantastisk. De er et kæmpe gode for skolen. Vi får lavet ting, som vi ellers ikke ville have ressourcer til, og det sætter vi så stor pris på,” siger Bredagerskolens administrative leder Troels Andersen, som arbejder tæt sammen med forældreforeningen om alle dens initiativer.

 

Også en gevinst for trivslen

Arrangementerne handler dog ikke kun om at rejse midler. Tværtimod.

   ”Vi har et stort og tæt fællesskab omkring alle disse sociale aktiviteter. Børnene møder hinanden på kryds og tværs af årgange, og det skaber en enorm tryghed, der gør det nemmere at gå i skole. Vi har også et rigtig godt kammeratskab forældre og børn imellem, og når ungerne kan se, at vi forældre hygger os, så betyder det også rigtig meget for deres interaktion, ” siger Jeanett Hansen.

Da Hørsholm Skole for et par år siden oprettede en forældrebank, hvor forældre kan byde ind med forskellige ressourcer til gavn for skolen, var Gitte Winter Graugaard hurtig ved tasterne. Som udbyder af mindfulness-instruktion til landets skoler havde hun nemlig stor lyst til på frivillig basis at bidrage med sine kompetencer.

   ”Jeg synes, det er vigtigt, at vi forældre viser vores engagement og byder ind med det, vi kan. Det kan bidrage til undervisningen og give børnene nogle anderledes oplevelser, end de ellers ville få,” siger Gitte Winter Graugaard, som er mor til to piger på Hørsholm Skole.

   I begyndelsen af november 2016 skulle 1. klasse på Hørsholm Skole have et tema om kroppen, og ledelsen fandt det oplagt at tage imod Gitte Winter Graugaards tilbud om at undervise eleverne i mindfulness.

   ”Vi vil meget gerne have, at forældre byder ind i forældrebanken med deres kompetencer, for de kan bidrage med ting, der ikke lige står på hylden for os. Samtidig er det en god måde at styrke skole-hjem-relationen på,” siger indskolingsleder Ane Christine Larsen.

   Gitte Winter Graugaard var glad for, at skolen kontaktede hende.

   ”Det var en rigtig dejlig oplevelse. Jeg vil jo meget gerne bidrage til, at de får nogle redskaber i mindfulness, og både børnene og læreren tog åbent imod det. Det er vigtigt, at skolen griber mulighederne og kan tænke de forskellige ting, forældrene tilbyder, ind i undervisningen. Det er ikke nok, at forældrene byder ind, skolen skal også kunne omsætte det, så rigtig dejligt, at de gjorde det her,” siger Gitte Winter Graugaard.

   Hun håber, at denne oplevelse bliver kommunikeret videre i lærerstaben på tværs af klassetrin, så andre elever også kan få glæde af effekten ved mindfulness.

 

En gave til både skole og hjem

Forældrebanken handler dog ikke kun om, at forældre giver deres ressourcer til skolen. Gitte Winter Graugaard oplever selv at få rigtig meget igen.

   ”Det er en fin måde for os forældre at lære skolen bedre at kende på og omvendt. Man får ligesom mere følelse med og indblik i dagligdagen og får mulighed for at få snakket lidt mere med læreren og alle børnene,” siger Gitte Winter Graugaard, som også har tilbudt skolen at holde foredrag om sit forfatterskab.

   Hun ser indsatsen som en mulighed for, at forældre kan lære de andre børn bedre at kende og omvendt. Det er vigtigt for børnenes trivsel, mener hun.

   ”Jo flere oplevelser jeg som forælder har sammen med de andre børn i klassen, desto større kendskab får jeg til de dynamikker, der er mellem dem. Så kan jeg få en større forståelse både for mit eget barn og for, hvad der sker i forskellige situationer og være bedre rustet til at hjælpe mit barn med at håndtere eventuelle konflikter. Derfor er det også vigtigt, at børnene kender hinandens forældre. Det skaber tryghed og kan gøre en stor forskel for trivslen. Jeg så gerne, at der var meget mere forældreinvolvering
i børnenes skoledag for de forældre, som
har tid og lyst,” siger Gitte Winter Graugaard.

3 gode råd om forældrebanker

 

1. Giv forældrene solid information
   Det er vigtigt, at forældrene bliver informeret grundigt om, hvad forældrebanken er, hvad den kan bruges til, og hvilken betydning den har for skolen og for børnene. Jo bedre information, desto større sandsynlighed for, at flere forældre vil byde ind med ressourcer. Kommunikér løbende, for eksempel gennem ForældreIntra eller mails, om afholdte forældrebanksaktiviteter til inspiration for andre forældre. Husk at gøre det klart, at alle bidrag er frivillige og for de forældre, som har lyst, tid og overskud.
   
   
2. Få forældrenes ressourcer omsat
   For at de ressourcer, som forældrene byder ind med, kan komme til optimal gavn, skal der være en eller flere ansvarlige personer, for eksempel en lærer og én fra ledelsen, til at tænke over og planlægge, hvordan forældrenes tilbud kan passe ind i undervisningen. Hvis en forælder for eksempel arbejder på en fabrik og tilbyder at tage eleverne med på virksomhedsbesøg, så overvej, hvilke fag eller undervisningsforløb det ville kunne passe ind i. Tænk også over, om man vil kunne benytte tilbuddet på andre klassetrin og eventuelt i andre fagsammenhænge end lige i den klasse, hvor barnet til den pågældende forælder går.
   
   
3. Kommunikér om forældrenes ressourcer i lærerstaben
   Det er afgørende for en forældrebanks succes, at lærerne bakker op om initiativet og ønsker at tage imod forældrenes ressourcer. Det er også en god idé at informere lærerne om, hvordan de kan tage imod og opfordre til forældreinvolvering. Forældrenes ressourcer kan komme endnu flere til gavn, hvis lærerne videreformidler deres oplevelser til lærere på andre klassetrin. Måske andre ville kunne have gavn af den samme oplevelse, blot i et andet fag eller i en anden sammenhæng.

 

Kilde: Gitte Winter Graugaard, mor