DDannelse er en vigtig del af folkeskolens opgave. Det er alle sådan set enige om. Det er afgørende for vores børn, at de ikke kun bliver fagligt dygtige, men også livsduelige, hele mennesker, der kan begå sig socialt og engagere sig i samfundet. Den verbale slåskamp, der udkæmpes i medierne og mellem folkeskolens parter, handler mere om, hvordan vi kommer derhen. Her er stridens kerne folkeskolereformens fokus på målstyret undervisning.

 

”Læringsmål tvinger dannelsen i knæ”

På den ene side af fronten har vi dem, der mener, at vi med folkeskolereformens øgede fokus på læringsmål, bevæger os mod en ”konkurrencestat”, hvor dannelsen og det ikke-målbare lider en stille død, fordi fokus er på at optimere elevernes præstation og dermed Danmarks internationale konkurrenceevne. En af kritikerne af den målstyrede undervisning er Danmarks Lærerforening.

”Folkeskolereformens succeskriterium er snævre faglige mål. Jo mere præcist man beskriver sådanne læringsmål, jo større er risikoen for, at man kommer til at fokusere alt for meget på lige præcis de læringsmål i stedet for at fokusere på den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling og livsoplysning,” siger formand, Anders Bondo Christensen.

 

”Faglige mål er grundlaget for dannelse”

På den anden side af skyttegraven står politikerne bag folkeskolereformen, herunder undervisningsminister Ellen Trane Nørby. De mener ikke, at målstyret undervisning skulle stå i vejen for arbejdet med elevernes dannelse. Tværtimod.

   ”Hvorfor i alverden skulle det modarbejde at være et dannet menneske, at man lærer mere og bliver bevidst om sin egen læring? Hele dannelsestanken tog sit afsæt i at udbrede viden til flere og gøre flere bevidste, fordi det også er forudsætningen for at kunne stille kritiske spørgsmål og havde et videngrundlag for at deltage i samfundet. De to ting hænger sammen. Det er også derfor, at jeg som minister har sagt, at uddannelse og dannelse går hånd i hånd, og at forudsætningen for, at vi får en stærkere og stoltere folkeskole er, at man kan begge dele. Og det kan man selvfølgelig også med målstyret undervisning,” siger undervisningsministeren til Magasinet Skolebørn.

 

Forskningschef: Der er en risiko

Et af de erklærede operationelle mål for folkeskolereformen er, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Fordi det netop er dét, der testes i, er der en berettiget risiko for, at man kommer til at fokusere for meget på netop disse færdigheder, mener Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker og forskningschef på VIA University College.

   ”Der kan være en potentiel risiko for, at arbejdet med dannelsen forsvinder, fordi man arbejder med det, der kan måles og vejes i nationale test. Hvis man i nogle kommuner udelukkende fokuserer på disse resultater, så er det problematisk. Derfor mener jeg også, at det er et politisk ansvar at sige til skolerne: I skal altså også arbejde med alt det andet, så vi kommer ikke og slår jer i hovedet med resultaterne fra de nationale test,” siger han.

 

Fælles Mål driver af dannelse

Udover de konkrete mål for læsning og regning er der også lavet en lang række andre mål for elevernes læring, som er blevet omformuleret og forenklet i de nye Fælles Mål som led i folkeskolereformen. Indførslen af de nye Fælles Mål er også blevet kritiseret for at have for snævert fokus på faglige resultater. Det undrer Andreas Rasch-Christensen, der er formand for den arbejdsgruppe, der har fornyet målene.

   ”Det er simpelthen ikke rigtigt. Der er hobetal af forskellige former for dannelse i Fælles Mål både i de enkelte fag og på tværs af fagene,” siger han. Han bakkes op af Lars Qvortrup, der er professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet samt Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Han har blandt andet forsket i skolernes brug af de nye Fælles Mål.

   ”Dem, der kritiserer Fælles Mål for kun at handle om faglige færdigheder i snæver forstand, har ikke læst dem godt nok. Det handler ikke om at kunne 25 bynavne i Ungarn, men om at kunne anvende sin geografiske viden, ligesom det er en del af regnefærdighederne, at man skal kunne løse opgaver i samarbejde med andre.   Der er også mange brede mål, der handler om sociale kompetencer, demokratisk dannelse og evnen til at lære mere. Det er muligt, at det kunne blive bedre, men der er helt klart masser af dannelse i målene,” siger Lars Qvortrup.

 

 

 

 

 

 

 

Dannelse og faglighed hænger sammen

Anders Bondo Christensen mener, at alene det at have mål for undervisningen underminerer dannelsen.

   ”Jo mere præcist man beskriver læringsmål, jo større er risikoen for, at man kommer til at fokusere alt for meget lige præcis på de læringsmål i stedet for at fokusere på den enkelte elevs alsidige personlige udvikling og livsoplysning,” siger han.

   Lars Qvortrup mener, at det er et alvorligt problem for folkeskolen, hvis man adskiller faglige kompetencer og dannelse, som han ser en tendens til i debatten.

   ”Det er et problem, hvis man tror, at det går ud over elevernes dannelse at tilegne sig færdigheder. Dannelse uden kompetencerindholdsløst. Man kan ikke være dannet, hvis man ikke kan læse og skrive, ikke taler fremmedsprog og ikke ved, hvor Syrien ligger. Omvendt kan man ikke bruge sine kompetencer uden dannelse.   Hvis du kun kan årstal og geografisk viden uden at have værdier og normer, som kompas for det, så er det retningsløst,” siger han.

 

Fælles Mål styrker dannelsen

Andreas Rasch-Christensen mener også, at det er ”absurd” at opstille læring og dannelse som modsætninger og tro, at dannelsen forsvinder ved at have fokus på læring.

   ”Vi kan godt stå og levere en masse viden til eleverne, men hvis den viden kører parallelt med den personlige udvikling, så forringer det den personlige udvikling. Det man forsøger i arbejdet med Fælles Mål er at forene de to forhold. Den viden man får, skal bruges til en bestemt opgaveløsning. For eksempel kan historisk viden betyde, at man bliver klogere på sit  eget liv. Hvilken indflydelse har historien på, hvem man er, hvor man kommer fra og hvor man er på vej hen? Det er både faglig viden, men også dannelse og identitetsudvikling. Den kobling styrker de nye Fælles Mål,” siger han.

   Lars Qvortrup er enig i, at Fælles Mål styrker dannelsen i skolen.

   ”Det er vigtigt at kunne beskrive alle mål så præcist som muligt – også dannelsesmål. Det er det, man har prøvet i Fælles Mål. For mig at se, er det vigtigt for en lærer at vide så præcist som muligt om hans eller hendes mål opnås. Vi synes alle sammen, at det er vigtigt at styrke elevernes sociale og personlige kompetencer, så vil vi også vide om det er lykkedes. Derfor skal det beskrives,” siger han.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det styrker kreativiteten at have mål

Men er det ikke også vigtigt, at eleverne opnår noget, som ikke er defineret på forhånd? Man hører jo, at de unge skal lære at tænke ud af boksen, være innovative og kreative? Andreas Rasch-Christensen mener, at det netop styrker kreativiteten at have mål.

   ”Kreativitet er ikke noget, hvis ikke vi har forventninger til det. Uagtet hvor kreativt du arbejder, har man en forventning om, hvad kommer ud af det. Ellers skal vi bare sidde og flette tæer og bytte madpakker. I Fælles Mål står der for eksempel, at man skal arbejde med elevernes innovative kompetencer, kreativitet og entreprenørskab. Er det en styrke, at det står der eller ikke står der? Helt lavpraktisk, så tror jeg på, at det er en styrke, hvis det er formuleret som en målsætning. Hvis man har et mål for noget, så peger det da på vigtigheden af at have fokus på det,” siger han.

 

Man kan godt have mål, selvom det ikke kan måles

Andreas Rasch-Christensen oplever, at frygten for mål opstår, fordi folk tænker, at det så er noget, der skal testes og vejes. Sådan behøver det dog ikke at være, mener han.

   ”Når man arbejder med mål omkring dannelse, kan man ikke måle elevernes udvikling på samme måde, som man måler på deres matematiske kompetencer i problemregning. Det betyder dog ikke, at man ikke skal arbejde med det,” siger han.

   Selvom man ikke på samme måde kan sætte tal på dannelsesmål eller gå til eksamen i det, kan læreren sagtens have en klar fornemmelse af om eleverne har tilegnet sig det, som var målet, mener Lars Qvortrup.

   ”Læreren får feedback og kan evaluere ud fra, hvordan eleverne svarer på spørgsmål, deres adfærd og dialogen i klassen. Har de tilegnet sig sociale kompetencer, har de tro på sig selv? Selv om man ikke kan sige, at de har 7,5 i snit i sociale kompetencer, har læreren alligevel en fornemmelse af om det lykkes. Det er data i bred forstand,” siger han.

 

Kun elevernes oplevelser kan måles

Elevernes politiske dannelse bliver undersøgt hvert 6. år i den internationale ICCS-undersøgelse. Ifølge en af de forskere, der står bag den danske undersøgelse, er det dog ikke elevernes dannelse, de måler på, for det kan man ikke.

   ”Teoretisk set giver det ikke mening at måle på dannelse, for dannelsesbegrebet er afhængig af det politiske styre og den tid, man er en del af. Der vil være mange forskellige opfattelser af, hvad dannelse er, ligesom det vil ændre sig over tid,” forklarer Jonas Lieberkind. Det, som forskerne kan mål på er, hvordan eleverne selv oplever at blive demokratiske individer i en given tid. Oplever eleverne eksempelvis at blive opfordret til at sige sin mening i timerne, bliver deres holdninger respekteret og oplever de at have indflydelse? Det er noget af det, som skolerne faktisk selv kan måle på, ligesom der er visse spørgsmål i den nationale trivselsmåling, som man kan følge med dannelsesbriller på.

 

LÆS OGSÅ 6 eksempler på dannelse i folkeskolen

LÆS OGSÅ Elever har stor viden om demokrati, men høres ikke

Sådan vurderer eleverne

selv deres dannelse:

 

Indskolingen:

Er du god til at løse dine problemer?

Nej: 11%

Ja, nogle gange: 46%

Ja, for det meste: 43%

 

Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?

Nej: 4%

Ja, lidt: 37%

Ja, meget: 58%

 

4.-9. klasse

Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure.

Aldrig: 1%

Sjældent: 2%

En gang i mellem: 13%

Tit: 40%

Meget tit: 44%

 

Jeg er god til at arbejde sammen med andre.

Aldrig: 1%

Sjældent: 4%

En gang i mellem:  22%

Tit: 46%

Meget tit: 27

 

Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt.

Aldrig: 2%

Sjældent: 8%

En gang i mellem: 29%

Tit: 33%

Meget tit: 28%

 

Andre elever accepterer mig, som jeg er.

Helt uenig: 2%

Uenig: 4%

Hverken enig eller uenig: 18%

Enig: 44%

Helt enig: 3%

Kilde: Den nationale trivselsundersøgelse 2015

 

Det kan skolebestyrelsen gøre

 

Diskutér, hvor I som skole gerne vil hen. Hvad er det vigtigt for jer, at eleverne får ud af at gå på jeres skole? Og hvilke værdier er vigtige for jeres skole? Hvordan skal elever, personale og forældre eksempelvis være overfor hinanden? Det kan skrives ind i skolens værdiregelsæt.

 

Få skolelederen til at fortælle, hvordan der arbejdes med læringsmål på skolen som udgangspunkt for en diskussion om, hvordan de skal bruges, og hvad fokus skal være på jeres skole.

 

Sørg for i jeres tilsyn ikke kun at have fokus på udviklingen i elevernes faglige resultater, men også på eksempelvis elevernes demokratiske dannelse samt personlige og sociale udvikling. Find værktøj til arbejdet med værdiregelsæt og tilsyn i Skolebestyrelsens værktøjskasse på www.skole-foraeldre.dk. Følg udviklingen over tid. Det er også oplagt at følge udviklingen i, hvor mange elever, der ikke bliver erklæret uddannelsesparate i 8. klasse på baggrund af deres personlige og sociale forudsætninger.

 

Find værktøj til arbejdet med værdiregelsæt og tilsyn i Skolebestyrelsens værktøjskasse

på www.skole-foraeldre.dk