Der bliver efterhånden lavet rigtig mange data, som skolebestyrelserne kan bruge i dag. Hvad er god praksis for anvendelsen af data i skolebestyrelsen?

 

Svar:

Der bliver ganske rigtigt lavet meget store mængder data, som er relevant for skolebestyrelsen at forholde sig til. Det kan være data fra nationale test, afgangskarakterer efter 9. klasse, nationale trivselsmålinger, kommunale kvalitetsrapporter m.v.. Mange af tallene er samlet i en database - www.uvm.dk/lis - som er offentligt tilgængelig. Øvrige data kan rekvireres hos skolelederen.

   I LIS kan man lave en rapport for hver kommune og hver skole.

   Når man bruger data i sit arbejde i skolebestyrelsen er der en række forhold man skal overveje, inden man drager konklusioner - hvis man vil holde sig til god praksis for brug af data:

 

Se på flere år

Små ændringer fra år til år i eksempelvis skolens afgangskarakterer efter 9. klasse er ikke nødvendigvis noget, der behøver give anledning til bekymring. Små forskelle kan være naturlige variationer fra år til år på baggrund af elevsammensætningen i klasserne. Det er god praksis at se på resultater fra eksempelvis de sidste tre år, før man begynder at drage konklusioner om skolens resultater.

 

Statistisk signifikans

Små afvigelser fra et landsgennemsnit skal heller ikke give anledning til bekymring. På www.uvm.dk/lis kan man se tal for skolens gennemsnitlige afgangskarakterer efter 9. klasse i forhold til socio-økonomi, dvs. forældrenes baggrund. Her er der eksempelvis en *, hvis forskellen mellem den forventede karakter på baggrund af socio-økonomi og de faktiske afgangskarakterer er statistisk signifikant - det vil sige større, end usikkerheden i selve beregningen. I disse socioøkonomiske beregninger er det som udgangspunkt kun de statistisk sikre resultater, som man skal tage alvorligt.

 

Brug flere datatyper

Hvis de nationale test på skolen viser, at der er et problem i dansk i 2. klasserne, kan man indhente lærerteamets vurdering af elevernes niveau, inden man konkluderer noget. Computerbaserede test viser et øjebliksbillede af et begrænset område. Det er generelt relevant at efterspørge data, der er lavet på andre måder, end det ”datasæt” man allerede har.

 

Brug de rigtige sammenligninger

Når man bruger data sammenligner man ofte med gennemsnittet i kommunen eller det nationale gennemsnit. Det er en god ide at få et indtryk af, hvordan skolen klarer sig generelt, men denne type sammenligninger har også klare begrænsninger. Der kan være store forskelle i eksempelvis elevsammensætningen fra skole til skole. Hvis man vil have en kvalificeret sammenligning, kan man eksempelvis finde andre skoler eller kommuner, der ligner ens egen så meget som muligt.

 

Skjulte sammenhænge

I løbet af et år oplever en skole et stort fald i den gennemsnitlige afgangskarakter efter 9. klasse. Når man går data efter, viser det sig, at andelen af elever, der går op til eksamen i samme periode er steget fra 88 til 95 % af årgangen. Man må forvente, at en så stor stigning i andelen, der går til eksamen, vil have en negativ effekt på karaktergennemsnittet.

 

Indikator eller hårde facts

Mange data er såkaldte indikatorer. Det betyder, at de giver et fingerpeg om noget, men ikke viser hele den komplekse virkelighed. De nationale test er et godt eksempel på en såkaldt indikator. Modsætningsvis er en opgørelse over antal sygedage blandt personalet hårde data – altså fakta.

 

Sikre vurderinger

Hvis 74 % af indskolingseleverne mener toiletterne på skolen er ulækre og samme tal kun er 25 % i gennemsnit for hele kommunen, kan man konkludere, at netop ens egen skole har et problem. Hvis dette kan bekræftes af andre typer input, er der tale om en sikker vurdering.

   Det gælder derfor om at overveje, hvilke vurderinger man kan anse som sikre - og så handle på dem.