Når idrætslærer Morten Mau samler eleverne til en snak efter boldspillet, så er det ikke kun for at tale om teknik og taktik. I et spadestik dybere spørger Morten ind til elevernes oplevelser af sig selv og hinanden. Spørgsmål der ’udfra fællesskabets præmisser’, som Morten udtrykker det, kan skabe refleksion og dialog, om den måde hvorpå eleverne hver især og sammen agerer og er med til at løfte hinanden og gruppen.

   Mortens spørgsmål kan fx handle om de signaler, der bliver udsendt gennem spillet, verbalt som fysisk. Her reflekterer eleverne over, hvad de selv føler, de signalerer, når de gør visse ting og ligeledes hvordan de opfatter andres signaler.

   ”Dette dialogrum højner ikke blot elevernes faglige niveau,” siger Morten, ”men i ligeså høj grad deres bevidsthed om sig selv, om de andre og deres aktive deltagelse i fællesskabet.”

En gruppe elever bygger energibesparende miniaturehuse. Nogle plukker ukrudt til hjemmelavet pesto. Andre kigger på genbrugstøj, mens en helt fjerde gruppe interviewer forskellige mennesker om deres oplevelser af det gode naboskab.

   Alt sammen, og meget mere, som led i et fire måneders undervisningsprojekt der, under navnet ’Modstandskraft og naboskab’, har gjort Sejs Skole til de danske forsøgskaniner i et nyt EU-læringsprojekt om miljømæssig og social ansvarlighed.

   ”Det kan godt virke temmelig virkelighedsfjernt, når man sidder i klasselokalet og får serveret et ord som global opvarmning, men nu har eleverne virkelig taget det til sig,” fortæller underviser Jeppe Pedersen. ”Det er da ikke særligt bæredygtigt” kan man nu høre dem sige for eksempel når madrester smides ud, når man kører afsted i to biler i stedet for kun én eller når mennesker ikke passer på hinanden.

Hvordan kan en skoleklasses klappende rytmer, taktfulde fodslag og mangfoldige stemmeharmonier gå op i en højere enhed? Det kræver selvfølgelig en vis koordinationsevne og rytmisk snilde, men vigtigst af alt, siger musikunderviser Marianne Vinther Olesen, som flittigt bruger stomp-genren i sin undervisning: ”Så kan det kun fungere, hvis man har sans for fællesskabet.”

   At kunne vente, lytte og være opmærksom både på sig selv og andre, beskriver Marianne som helt fundamentale evner, der bliver udviklet gennem et sådant samspil.

   ”Når det lykkes bliver eleverne helt høje. Så har de oplevet fællesskabets potentiale på egen krop,” siger Marianne.

   Marianne beskriver, hvordan eleverne lærer vigtigheden af både at turde tage sit rum og at kunne vige pladsen for andre. Det styrker elevernes samarbejdsevner og det skaber en forståelse for hvor vigtig hver enkelt person er i en gruppe, ikke blot i klasselokalet, men også på et mere generelt samfundsplan.

Mandag morgen præsenterer underviser Signe Marmolin Thalwitzer sine elever for ugens skema, der indeholder såvel faglige opgaver, som fysiske øvelser og forskellige former for spil. Herfra og resten af ugen er det op til eleverne selv at få udført de forskellige opgaver, alt afhængig af hvordan det passer bedst til deres individuelle behov.

   ”Nogle børn har brug for at røre kroppen 5 minutter en gang i timen for at kunne fokusere på at skrive den danske stil, hvor andre hellere tager 4 timers regneopgaver og 2 timers motion i streg,” fortæller Signe.

   Ifølge Signe er det ikke uden grund, at denne undervisningsmetode bærer navnet ’ugeskema-

revolutionen’. Eleverne bliver ikke blot bedre til at mærke, hvordan de arbejder bedst, men det udvikler samtidig evnen til at prioritere sin tid og planlægge sit arbejde. ”Evner, der blandt andet udvikler deres selvstændighed og ansvarsbevidsthed og gør dem i stand til selv at styre deres arbejdsliv,” tilføjer Signe.

Ærlighed og vedholdenhed, lederskab og humor er blot 4 ud af de 24 styrker, som eleverne arbejder med at fremelske hos sig selv og hinanden, når ugens ’styrkespil’ er i gang.

   Gennem forskellige ’styrkekort’, der udspringer af teorien om og beskriver menneskets 24 styrker, skabes der afsæt for refleksion og dialog, både om alle de styrker eleverne allerede har og om de styrker, der kan arbejdes med.

   ”Det stærke fokus på vurderinger og karakterer har skabt et boom af angst- og stresstilfælde hos udskolingseleverne.” Sådan beskriver underviser Mette Møller Nielsen skolens bevæggrunde for at deltage i pilotprojektet ’LIVSPARAT’, hvor ’styrkespillet’ er ét af elementerne i en samlet undervisningspakke.

   Håbet er, at elevernes selvindsigt og selvværd vil blive styrket og som Mette udtrykker det; ”at det vil gøre dem mere robuste i forhold til at kunne håndtere den modgang man som menneske, uundgåeligt vil møde i livet.”

”Hvad er ugens øver?” spørger specialklassepædagog Litta

Arndt sine elever mandag morgen.  Herpå begynder snakken om, hvordan det kunne blive endnu bedre at være elev i 2. c. I fællesskab finder eleverne frem til det tema, som de finder vigtigst at øve sig på i den kommende uge. Det kan for eksempel være at tale pænere til hinanden, at undgå at kaste med ting eller at lade være med at slå.

   Når ’Ugens øver’ er nedskrevet på et skilt og hængt op på væggen, så går eleverne i gang med forskellige aktiviteter, som for eksempel at lave fotoserier, rollespil og lignede, der kan hjælpe ’ugens øver’ på vej. Ugen afsluttes med en evaluering, hvor eleverne giver sig selv et antal smileys, der indikerer, om samme tema skal tages op igen ugen efter, eller om de er klar til et nyt.

   ”Før var børnene konstant ude efter hinanden, men nu er der mere hjælpsomhed og ro i klasselokalet,” fortæller Litta og pointerer endvidere, at ’ugens øver’ styrker deres evner til at mærke og sætte ord på deres følelser og respektere andre for det samme.