MMens 73 procent af skoleforældrene føler sig informeret om, hvordan skolen arbejder med deres barns faglige udvikling, føler kun 24 procent sig informeret om, hvordan skolen gør deres barn parat til at være en del af det demokratiske samfund. Det viser Magasinet Skolebørns nye undersøgelse blandt 1.116 forældre til børn i folkeskolen. Mens det nye mantra i skoleverdenen er at gøre elevernes læring synlig, er der kun ganske få, der taler om at gøre elevernes dannelse synlig.

Minister: Tal med forældre om dannelsesmål

Det står ellers øverst i både folkeskolelov og aftalen om folkeskolereformen, at skolen ”i samarbejde med forældrene” skal fremme elevernes alsidige udvikling og dannelse.

   Undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, mener at skolerne skal blive bedre til at tale med forældrene om arbejdet med elevernes dannelse, hvis samarbejdet skal fungere bedst muligt.

   ”Vi skal være bedre til også at tale om de ting, der er svære at sætte måltal på. Et godt samarbejde kræver, at forældrene og skolen har en tæt dialog omkring de mål, der er for børnene. Det gælder hvad enten det er læringsmål eller det er mål, der handler om dannelsen og den alsidige udvikling,” siger hun.

Forskere: Sæt ord på dannelsen

Samme budskab lyder fra to førende skoleforskere. Det er skolernes opgave at gøre dannelses-aspektet i undervisningen synlig, mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen.

   ”Det er skolernes ansvar at fortælle forældrene, at læsning og regning ikke fylder hele deres arbejde. De må også fortælle, at de arbejder med blandt andet elevernes relationer med hinanden og samarbejdet mellem dem. Ydermere skal lærerne være tydelige omkring, hvordan de gør det, og hvad de kan se, at det fører med sig,” siger han. Han bakkes op af Lars Qvortrup, der er professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet samt Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Han mener, at det modarbejder arbejdet med dannelsen, at mange ser det som noget, der er svært at beskrive.

   ”Dannelse er lige så praktisk som alt andet. Det er ikke noget luftigt abstrakt noget eller et særligt fint rum, som trænges væk af viden,” siger han.

Fælles mål som redskab for forældrene

Et af formålene med de nye forenklede fælles mål er at styrke dialogen mellem skolen og forældrene. Det er eksempelvis et krav, at omdrejningspunktet i elevplanerne er Fælles Mål.

   ”Når det bliver klarere og mere præcist, hvad eleverne skal lære, burde det styrke dialogen med forældrene,” forklarer Andreas Rasch-Christensen, der var formand for den arbejdsgruppe, der fik til opgave at forny og forenkle Fælles Mål. Han var egentlig fortaler for, at der var flere konkrete mål for elevernes sociale og personlige udvikling i Fælles Mål, men dette var ikke et politisk ønske, fortæller han.

   ”Det ville have været oplagt at have sådanne mål som omdrejningspunkt til eksempelvis skole-hjem-samtaler,” siger han.

Det kan skolebestyrelsen gøre

• Diskutér i skolebestyrelsen, hvordan skolens konkrete arbejde med dannelse kan gøres mere synligt, og hvordan forældrene kan informeres og inddrages.

• Overvej om det skal tilføjes i et princip, at forældrene skal informeres og inddrages i arbejdet med elevernes dannelse. Det kan enten være i et særskilt princip for dannelse eller i princippet for skole-hjem-samarbejdet, herunder elevplaner og skole-hjem-samtaler. Se eksempler på principper for skole-hjem-samarbejdet i Skolebestyrelsens værktøjskasse på www.skole-foraeldre.dk og download gratis hæfte til skolebestyrelsen om Samarbejdet mellem skole og hjem under www.skole-foraeldre.dk/publikation