NNår man spørger børn og unge, hvordan de har det, svarer stadig flere, at de føler sig stressede. Ifølge Stressforeningen oplever hver fjerde teenager, at de er stressede, mens hver femte barn er berørt af stress.

   Og børn reagerer forskelligt på presset, siger lektor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, Hans Henrik Knoop. Nogle giver op og melder sig ud af fælleskabet, eller forsumper foran computeren. Andre forsøger at leve op til kravene og bliver overambitiøse og perfektionistiske. Imens skrumper den velafbalancerede midtergruppe ind. Hans Henrik Knoop forklarer, at de overambitiøse og perfektionistiske elever nemt kan blive slået ud af selv de mindste ridser i lakken.

   ”Perfektionisme er en skrøbelighed som er stressende, fordi den sætter eleverne i en form for permanent alarmberedskab, de har svært ved at holde fri fra, fordi konkurrencen mellem dem foregår døgnet rundt i skolen, på de sociale medier og i fritiden,” siger Hans Henrik Knoop.

   Den anden gruppe stresses af det, der får dem til at vælge skolen fra, men også af deres til dels selvvalgte marginale position i samfundet, som kan gøre det sværere at få job, tjene penge og klare sig godt fremadrettet, forklarer han.

 

Skal tages alvorligt

Carsten Obel, der er professor i mental børnesundhed ved Aarhus Universitet peger på, at det er et paradoks, at danske børn og unge på den ene side lever i et samfund med stort materielt overskud og samtidig oplever, at de bliver presset.

   ”De tilhører den mest priviligerede generation nogensinde, og derfor kunne man nemt afvise deres oplevelser som useriøse. Men jeg mener bestemt, det er nogle tegn, vi skal tage alvorlige,” siger han.

   Han understreger samtidig, at det faktisk ikke kan slås fast med sikkerhed, om børn i dag reelt er mere stressede end tidligere generationer.

   ”Vi skal skelne mellem, hvad børn og unge selv oplever, og hvilke objektive tegn, der er på stress hos dem. Det sidste kan vi ikke sige noget endegyldigt om, er blevet værre med tiden. Men når man spørger dem selv, så fortæller mange, at de føler sig stressede,” siger han.

 

Stigende fokus på præstation

Men hvad ligger der så bag den følelse af stress? Ifølge Carsten Obel er der mange ting på spil: Verden bevæger sig hurtigere og er mere kompleks end før, der er et stigende fokus på at præstere, og så er der forældrene, som måske har for høje forventninger til, at deres børn skal føle sig glade og lykkelige hele tiden.

   ”Nogle forældre sætter måske overlæggeren for højt, og tror, at der ikke må være en dårlig dag for deres barn, for så er der noget galt. Men selvfølgelig er der dårlige dage. Det er der gennem livet og det er kun en fordel så tidligt som muligt at kunne håndtere det på en passende måde,” siger han.

 

Tests skal give mening

Men også skolen har en rolle. For her kan børnenes stress både forstærkes, men også forebygges. Hans Henrik Knoop mener, at skolen skal sikre, at læreprocesserne er ”psykologisk bæredygtige”.  Altså, at eleverne bliver undervist på måder, så de bevarer nysgerrigheden og lysten til at lære.

   ”Det er helt perspektivløst at kvæle elevernes lyst til at lære, for det betyder, at de lærer langsommere, husker dårligere og typisk får dårligere karakterer end de ville, hvis de var engagerede i undervisningen. Det er altid mere eller mindre stressende at være tvunget til noget ubehageligt i længere tid ad gangen,” siger han.

   Carsten Obel mener, at de mange tests og prøver, eleverne skal igennem, risikerer at efterlade eleverne i en tilstand af usikkerhed, hvis de blot får en karakter eller tilbagemelding, som ikke bringer dem videre.

   ”Tests kan være gode og brugbare, hvis de er meningsfulde for eleven. Det betyder, at eleven skal have en forståelse af, hvad testen kan bruges til, og hvordan de kan arbejde videre bagefter,” siger han.

 

Skal ikke være konkurrenter

Carsten Obel mener også, at der - især fra politisk hold - er for stor fokus på, at børn skal klare sig godt i PISA-tests og kunne måle sig med udlandet. Det bliver på bekostning af at styrke, det som folkeskolen i forvejen er dygtig til: at gøre børnene til at begå sig socialt og kunne samarbejde. Det er kompetencer, som vil være i høj kurs fremadrettet, vurderer han. Men lige så vigtigt, er det med til at lægge en dæmper på stressniveauet, når børn lærer at tackle krav i fællesskaber.

   ”Vi skal ikke arbejde på at lære børnene at blive hinandens konkurrenter, men lære dem at samarbejde. Det er lettere, når man står overfor store krav, at man kan sige: Det er ikke kun mig der skal løse det alene, men os, der skal gøre det sammen,” siger han.

   Samtidig peger han på, at skolen skal lære børn at navigere i en verden, der hurtigt ændrer sig og kan virke uoverskuelig. Netop uoverskueligheden er en af de faktorer, der fremkalder stress, fortæller han. Derfor bør skolen styrke elevernes kompetencer i at afgrænse opgaver og skabe overskuelighed.

   ”Man kan godt tage de pessimistiske briller på, og tænke, at verden er blevet svær og stressende. Men vi har nogle store fordele i Danmark, fordi vi har en skole, der kan lære eleverne at løse tingene i fællesskab, skabe meningsfuldhed og styrke deres evne til at gøre opgaverne mere overskuelige,” siger han.

 

Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?

 

Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.

Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.