Hvad er din vision for dannelse i folkeskolen?

At eleverne bliver oplyste om livet og får mulighed for at tage ansvar for sit eget liv og det samfund, som man er en del af. Der skal være benhård faglighed i skolen, men den skal også bruges til noget. Vi sender vores børn i skole for at blive dygtige, så de kan blive klogere mennesker. Der er som om, at den sidste del er blevet glemt i de seneste års skoledebat. Det bliver vi nødt til at have fat i igen.

Hvordan synes du det er blevet glemt?

Det er der nogle ydre rammer, der har gjort. Hvis man kigger på folkeskolereformen, har man lavet et succeskriterium, hvor 80 % af eleverne skal klare sig godt i nationale test i læsning og regning. Hvis man gør det, så er skolen lykkedes. Der står altså ikke noget som helst om, at det skal medvirke til den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling. Vi har også haft hele PISA-hysteriet og nationale testprogrammer.

Du siger, at den benhårde faglighed skal bruges til at blive et klogt menneske.
Er det så ikke meget godt også at have fokus på læsning og regning?

Jo, men problemet er, at det kun er dét, som man har fokus på. Når kvalitetsmålet er nogle banale test i læsning og regning, indsnævrer vi fagligheden i ekstrem grad. Derfor får vi fjernet fokus på det, der er helt afgørende. Det med oplysning på alle livets områder, er så utrolig vigtigt. Vi har ikke kun en skole, så Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence, som de kvalitetsmål, vi sætter op i dag, tyder på.

Der er jo også mål om samarbejde og demokrati…

Tingene er blevet skilt ad, så der er nogle mål for fagligheden og nu også for det, som nogen kalder ”bløde kompetencer”. Så skal vi også til at hakke dem af: Nu kan eleven samarbejde eller ikke samarbejde. Man skal være klar over, at undervisningen er en proces, som man aldrig kan forudse. Hvis vi prøver det, gør vi undervisning til noget helt andet. Undervisning er et samspil mellem lærere og elev og eleverne imellem. Det skal vi kunne fange som dygtige lærere og bruge den situation, der opstår, og ikke bare have nogle rigide færdigformulerede mål, som der skal sættes hak ved.

Hvad med de andre ting i reformen som den understøttende undervisning og den åbne skole. Kan det ikke hjælpe med at styrke dannelsen?

Jo, men det er jo et ideal, vi altid har haft. Jeg har selv lavet planteprojekter, solfangere og rensningsanlæg for at inddrage praktiske elementer i min undervisning, og gjort hvad jeg kunne for at skabe kontakt til virksomheder og foreninger. Det handler i virkeligheden mere om at skabe rammerne for, at det er muligt. Jeg tror mange skoler vil opleve, at de muligheder, som skolen rent faktisk har for at lave den spændende undervisning, er blevet forringet, fordi der bliver skåret antallet af lærerstillinger.

Hvad er din vision for dannelsen i folkeskolen?

Jeg mener det handler om at skabe hele mennesker. Det handler om livsduelighed, tro på sig selv, forståelse for, hvad de vil sige at indgå i et fællesskab, engagement og ansvarstagen. Det handler om mange ting, som ligger ud over det bare at lære som person, men lære i en sammenhæng og også blive klogere på sig selv.

Hvordan kan folkeskolereformen styrke dannelsen?

Hele tanken omkring folkeskolereformen og målsætningen om, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, tager i høj grad udgangspunkt i et dannelsesideal, der handler om det enkelte individ. Også mange af delelementerne styrker dannelsen. Den understøttende undervisning kan eksempelvis netop være med til at man får koblet dannelsen og uddannelsen. Der er også skabt plads til, at man kan koble fagene mere til hinanden og dermed få den der helhed, der er nødvendig, hvis man skal være et dannet menneske, som ikke kun har en viden, men også kan bringe den i spil i det samfundet, man er en del af.

Kan man kan godt sætte mål op for elevernes dannelse?

Det er jo sådan noget, hvor man ikke bare kan sige, at her er en firkantet skabelon og det er så den, der gælder for alle. Det handler jo i høj grad om, at man får samarbejdet til at fungere ude lokalt og man respekterer de forskelle, der er. Men selvfølgelig kan man som lærer have en forståelse for om et barn mangler nogle sociale kompetencer i forhold til at opføre sig ordentligt overfor andre.

Danmarks Lærerforening mener det er svært at udføre intentionerne

i folkeskolereformen, fordi der bliver skåret ned på folkeskolen.

Hvad siger du til det?

Der tilføres over årene 2014 til 2020 7,2 milliarder kroner til implementeringen af folkeskolereformen, og hvis vi kigger på kommunernes budgetter for 2015, så er det det første år i rigtig mange år, at der faktisk er afsat flere penge og markant flere penge til folkeskolen end der har været tidligere. Når jeg kigger på kommunernes budgetter, så oplever jeg ikke, at tesen om, at der er færre penge, er rigtig. Men det er en ny måde at organisere sig på og det giver udfordringer. Det giver også flere udfordringer nogen steder end andre steder.

   De steder hvor skolebestyrelserne er meget klare og også kommunikerer med forældrene om, hvad man kan forvente. Og hvor ledelsen er meget klar og tydelig, der er der ingen tvivl om, at der fungerer det bedre end de steder, hvor der måske ikke er en klar værdibaseret ledelse på skolerne og hvor der ikke foregår en ordentlig kommunikation til forældrene.

   Skolerne kan også i højere grad lade for eksempel virksomheder og foreninger komme ind og bringe deres viden i spil i folkeskolen og dermed drage nytte af nogle andre ressourcer end man måske har gjort tidligere.