SStærke rollemodeller, større bevidsthed og mindre mobning. Det er blot nogle af de resultater, der er kommet ud af SSP-projektet, Det gode valg, der har til formål at påvirke de unges adfærd på de sociale medier. Projektet er søsat, fordi SSP-medarbejdere i København i stigende grad oplever, at slåskampe i skolegården bunder i en spydig bemærkning til en opdatering på Facebook eller en negativ kommentar til et billede på Instagram.

   ”Miskommunikation på de sociale medier er roden til mange konflikter blandt de unge. Man kan ikke se mimikken og kropssproget bag ordene, så en lille bemærkning, der måske er ment i al harmløshed, kan nemt udvikle sig til en stor konflikt,” forklarer Mikael Kelk, som er souschef i SSP København, der står bag projektet på foreløbig fem skoler i Brønshøj, Husum og Tingbjerg.

Unge underviser unge

På Tingbjerg Heldagsskole oplever de også, at manglende viden om kommunikation er en væsentlig årsag til problemerne.

   ”De unge ved ikke altid, hvor meget en lille bemærkning kan skade, og derfor skal vi klæde dem på til at kunne navigere i det virtuelle fællesskab på en god måde,” siger SSP’er, Tülinay Ünkap, der netop har været med til at uddanne 7. klasserne på Tingbjerg Heldagsskole til unge-ambassadører for digital dannelse. Over to dage undervises 7. klasses-eleverne af lærere, kommunikationseksperter og politifolk i, hvilke risici, der er ved at bruge de sociale medier, og hvordan man gebærder sig på nettet på en god måde. På tredjedagen videreformidler 7. klasses-eleverne deres viden til skolens andre elever ved at holde oplæg i klasserne og gå i dialog med de andre elever. Pointen bag den såkaldte ung-til-ung-metode er at lade de unge påvirke andre unge, forklarer Mikael Kelk.

    ”Forskningen viser, at ung-til-ung-metoden giver mulighed for at skubbe til de unges adfærd, fordi de kommer til at præge hinanden i den rigtige retning,” siger han. En anden central metode i projektet er social pejling, som kort fortalt går ud på, at unge gør, hvad flertallet af andre unge gør.

    ”Derfor skal vi have frem i lyset, hvad flertallet af unge gør rigtigt, og formidle det blandt de unge, så flere gør det rigtige,” forklarer Mikael Kelk.

Det virker: Spydigheder blev til omtanke

På Tingbjerg Heldagsskole oplever de, at teorierne virker i praksis. Det har specielt gjort en stor forskel for 7. klasses-eleverne, fordi de selv skulle undervise, mener Tülinay Ünkap.

   ”Når eleverne skal undervise resten af eleverne på skolen, ser de sig selv som rollemodeller, der træffer de gode valg. Det smitter, for eleverne spejler sig i hinanden, ikke i os lærere,” siger hun. Lærerne på skolen har også oplevet, at eleverne er blevet bedre til at tænke over, hvad de skriver på nettet.

   ”De overvejer, hvordan de formulerer sig og standser sig selv i at skrive grimme bemærkninger, fordi de er blevet bevidste om konsekvenserne af deres adfærd,” siger Tülinay Ünkap. Hun oplever også, at læreprocessen har været mere effektiv, fordi eleverne skulle give deres viden videre.

   ”De har lyttet mere til, hvad der er blevet sagt, de har taget noter og stillet spørgsmål. Det har virkelig en lærende effekt, når de skal omsætte deres viden til egne ord,” siger hun.

Forældre og fagpersoner inddrages

Udover de unge har projektet to andre målgrupper: De professionelle omkring de unge og deres forældre. Der er temadage for lærere, pædagoger, mentorer, klubpersonale og gadeplansmedarbejdere, ligesom forældrene på skolerne inviteres til en temaaften, hvor de undervises af eksperter i unge og sociale medier. Formålet er, at de voksne skal klædes på til at støtte de unge i at træffe de rette valg på nettet. Her spiller forældrene også en afgørende rolle, mener de i SSP København.

   ”Forældrene har et kæmpe ansvar for deres børn. Vi ser for alle andre indsatser, at hvis vi kan få forældrene som medspillere, kan vi nå de unge i endnu højere grad,” siger Mikael Kelk.