Sådan hjælper du dit barn til gode venskaber

1.
VÆR ÅBEN

Det er vigtigt, at vi voksne er åbne og nysgerrige på børnenes egne holdninger og oplevelser omkring venskaber, mener forsker i trivsel og børnefællesskaber, Kit Stender Petersen, fra Absalon professionshøjskole. Set med voksenøjne udefra kan det fx se problematisk ud, hvis der er drenge, der slås meget, men hvis man spørger dem, så er det måske kittet i relationen.
”Man slås ikke med hvem som helst. Nogle slås faktisk netop, fordi de er venner. Børn indgår kun i venskaber, der giver dem noget, så hvis begge børn oplever at blive forstået og anerkendt, er det et godt venskab,” siger Kit Stender Petersen.
Som forælder er det også vigtigt at være åben for, at ens barn kan blive venner med et barn, som kommer fra en familie, der er anderledes end ens egen, mener Pia Jessen, der er formand i Børnehaveklasseforeningen.
”Det at vores børn oplever, at familiestrukturerne kan være anderledes, er en ballast og en styrke, som også er med til at styrke venskabet og giver barnet en større forståelse og rummelighed over for andre,” siger hun.

2.
Invitér andre end de nære venner med hjem

Så længe vores børn går i indskolingen, har vi forældre stor indflydelse på, hvem vores børn leger med. Og det skal vi forældre udnytte til at opfordre vores børn til at invitere andre børn med hjem end dem, de selv ville have valgt. Kit Stender Petersen kalder det ’at shoppe venner’.
”Vi forældre skal være meget mere opmærksomme på hvem, vi tager med hjem og vi skal invitere forskellige børn med hjem – også af det modsatte køn,” siger hun.
Det synspunkt bakker Pia Jessen op:
”Legeaftaler kan give nye relationer, som børnene ikke troede fandtes,” siger hun.

3.
GØR LEGEAFTALERNE ENKLE

Nogle familier synes de har for travlt til at have legeaftaler, men det kan være en vigtig del af at støtte sit barn til at skabe gode venskaber. Legeaftaler giver børnene muligheder for andre lege, end de har i skole og fritidsinstitution, når de kun er sammen få ad gangen hjemme hos hinanden. Alene det at have været i hinandens hjem, giver noget ekstra. Nogle siger, at børn ikke mobber børn, de har været hjemme hos. Til gengæld behøver man ikke stå klar med friskbagte boller og et program med underholdning – faktisk kan legeaftaler være med til at frigive noget tid til de voksne, mens børnene leger.
Vi voksne overvåger generelt børnene for meget og blander os for meget i deres leg, mener Pia Jessen. Børn kan langt hen ad vejen klare det selv – og det er det de skal lære. Hvis de har brug for en voksen, skal de nok hente hjælp. En lille uoverensstemmelse kan du godt lade dem prøve selv at klare. Men er de kommet til skade, blevet kede af det, savner deres mor eller er kommet i en større konflikt, må du selvfølgelig gerne træde til med en hjælpende hånd.

Pia Jessens råd til legeaftaler:

• – Du behøver ikke at underholde børnene – lade dem lege i fred og ro, mens du gør noget praktisk.
• – Giv ro, fordybelse og plads til legen.
• – Lad børnene lege på deres værelse, udenfor eller hvor det falder dem naturligt.
• – Du skal ikke gøre det store ud af det – lad børnene hygge sig.
• – En legeaftale behøver ikke vare mere end 1-1,5 time.

4.
SAMARBEJD MED SKOLEN

Det, at vi forældre samarbejder med skolens lærere og pædagoger, har stor betydning for børns venskaber. Her er det vigtigt, at der er tryk på SAM i samarbejde – i modsætning til, at parterne hver især har forventninger til, hvad den anden part skal gøre.
”Vi forældre kan lære vores børn derhjemme, hvordan man er en god kammerat. Men det vi og skolen skal huske er, at det vi lærer vores barn derhjemme om at være en god kammerat, det skal afprøves i skolen. Det kan ikke afprøves derhjemme, for der er der aldrig 28 børn. Derfor er det vigtigt, at vi samarbejder med skolen, der kan fortælle hvordan det lykkedes med vores opdragelsesarbejde, og hvad der er brug for, at vi arbejder med derhjemme,” siger Kit Stender

Hvis dit barn mistrives er det endnu mere vigtigt at samarbejde med skolen. Husk at en problemstilling godt kan se forskellig ud alt efter, hvilke øjne, der ser, så vær åben for, hvilke oplevelser, som lærerne har af dit barn. Omvendt er det også vigtigt, at du fortæller lærerne, hvad du og dit barn oplever, så de også får jeres perspektiv med og I sammen kan finde en løsning.

5.
Husk, at dit barn er en del af et klassefællesskab

ALLE børn skal være en del af klassefællesskabet og det er vigtigt, at forældre bliver opmærksomme på, at klassetrivsel er et fælles projekt. Vi skal være opmærksomme på, om alle trives, for mistrivsel smitter. Konflikter i én gruppe kan påvirke de andre elever i klassen og en dårlig kultur i en klasse kan få mange elever til at mistrives, selvom de ser ud til at have gode venner. Også her er det vigtigt at samarbejde med klassens lærere, så I forældre kan støtte op om, at alle klassens børn har gode venskaber og er en del af fællesskabet. Kit Stender anbefaler, at lærerne giver jer forældre løbende besked om, hvad der foregår i klassen og hvilke dynamikker, der er på spil lige nu.

I kan fx på et forældremøde aftale med lærerne, hvor (fx Aula) og hvornår (fx en gang om måneden) I får den information fra lærerne og hvordan I kontakter dem, hvis I gerne vil tale med dem om noget, der har med klassefællesskabet eller jeres eget barn at gøre.  

6.
Mistrives dit barn – så hjælp

Hvis dit barn ikke finder sin bedste ven i sin klasse, så panik ikke. Det er vigtigt, at dit barn har venner, men Stender og Jessen er enige om, at det godt kan være uden for klassen.
”Alle børn skal have venner. Og alle børn skal være en del af klassefællesskabet og trives i det, men det er to meget forskellige ting,” siger Kit Stender. Det at indgå i klassefællesskabet og have gode klassekammerater, betyder, at man kan løse opgaver sammen, man kan arbejde sammen, man er gode ved hinanden, man har respekt for hinanden, man kan acceptere hinanden som man er. Man kan forhandle, diskutere osv.

Hvis dit barn har gode venner til sport, spejder eller andre steder, behøver det altså ikke at være et problem, at han/hun ikke ses så meget med klassekammeraterne efter skole. Så længe dit barn altså trives i klassen. Hvis dit barn derimod føler sig ensom eller indgår i venskaber, han/hun ikke trives i, så undersøg, hvad der er på spil. Tal med dit barn, lærerne og de andre forældre. Det kan være, at det kan løses ved at lave nogle nye legeaftaler, men det kan også være, at det kræver en større indsats i klassen og måske inddragelse af en ressourceperson på skolen, der har forstand på fællesskaber. Sørg for at holde en løbende dialog med skolen og følg op på eventuelle indsatser.