TEMA: KONFLIKTER

7 råd til skolen fra forskningen om håndtering af vold og mobning

Når Noah har slået Viggo i maven i frikvarteret. Eller Beate har kaldt en pige fra klassen for “klamme kælling”. Hvad kan skolen så gøre for at løse situationen bedst muligt? Det har forskningen faktisk et bud på. Se her, hvad der virker – og ikke virker. Og få eksperternes 7 gode råd:

TEKST: MATHILDE WEIRSØE
ILLUSTRATION: METTE EHLERS

LÆS OGSÅ: Gode børnefællesskaber forebygger vold og mobning – det gør sanktioner ikke

Genoprettede praksis virker

Genoprettende praksis er kun i sin vorden herhjemme, men mange andre lande har gode erfaringer med metoden, som har vist sig meget anvendelig i praksis. Erfaringerne fra fx New Zealand, USA, England, Holland og Norge
peger på, at genoprettende praksis styrker elevernes personlige og
faglige udvikling, deres indbyrdes relationer, trivsel og skolemotivation, relationen mellem elever og skolens voksne, samt nedbringer
mobning, konflikter og eksklusion. Brug af sanktioner og bortvisninger
minimeres og samtidig styrkes fællesskaber, hvilket øger skoletilhørsforholdet, fremmøde, skoleudbytte og gennemførselsprocent.

Kilde: Dansk Institut for Restorativ Praksis (dirp.dk).

LÆS OGSÅ: I Albertslund løser de konflikter med ‘genoprettende praksis’: Sætter fokus på, hvad eleverne har tilfælles

LÆS OGSÅ: Hvilke muligheder for sanktioner har skolen?

Sanktioner virker ikke

Hvis et barn overtræder skolens retningslinjer, har nogle en antagelse om, at hvis barnet udsættes for sanktioner (såsom udelukkelse fra
klassen, hjemsendelse, bortvisning eller eftersidning), vil barnet forbedre sig. International forskning viser, at dette ikke er tilfældet. Her er nogle eksempler:

• To amerikanske professorer i hhv. psykologi og specialundervisning Russ Skiba og Reece Peterson peger på, at forskning har identificeret en sammenhæng mellem brugen af sanktioner som pædagogisk redskab og øget aggressiv og voldelig elevadfærd (Skiba & Peterson, 2000).
• Et team af skoleforskere ved Oregon Research Institute og University of Oregon, USA, gennemførte et komparativt studie med to skoler, hvor der på den ene skole ikke blev ændret på tilgangen, mens brugen af sanktioner på den anden skole blev sat på pause. I stedet blev der arbejdet med positive respon – ser og anerkendelse. På sidstnævnte skole medførte det en række positive resultater: Færre elever blev sendt på skolelederens kontor, der blev mindre antisocial adfærd, færre elever begik hærværk mod skolen, færre opførte sig aggressivt, færre elever pjækkede og færre tog stoffer og drak alkohol (Metzler et al., 2001).
• Forskere fra to universiteter i Norge undersøgte interventioner målrettet elever med alvorlige adfærdsmæssige udfordringer. De fandt ud af, at eleverne havde færre konflikter, når skolens professionelle evnede at etablere støttende sociale relationer, hvilket også medførte en øget accept fra de øvrige elevers side. De fandt også ud af, at interventioner, der er rettet mod at skabe positive og støttende relationer mellem lærere og elever, har langt bedre resultater end interventioner, som involverer eleven/eleverne i terapeutiske processer. Men de gode resultater forudsætter, at skolens professionelle lykkes med at give positive responser i stedet for at fokusere på, hvordan de skal håndtere den aggressive og negative opførsel hos eleven (Drugli et al., 2007).
• Den amerikanske professor i uddannelsespsykologi Gale Morrison og den amerikanske skolepsykolog Barbara D’Incau konkluderer, at sanktioner som pædagogisk redskab bliver brugt langt oftere end anerkendelse og forståelse, på trods af at forskningsresultater fastslår, at det ingen positive effekter har på elevernes opførsel at sanktionere (Morrison & D’Incau, 2000)

Kilde: Fra fravær til fællesskab, Gro Emmertsen Lund, 2021.

Udgivet: august 2024