Giv dit barn mod til at vælge ungdomsuddannelse

Unge er bange for at specialisere sig tidligt, og mange foretrækker derfor gymnasiet frem for teknisk skole. For selvom børn og forældre får mange informationer om uddannelser, bliver de ikke nødvendigvis klogere på, at der er flere veje til drømmejobbet end studenterhuen, lyder det fra en lektor i uddannelsesvejledning.

TEKST: ANNETTE HAUGAARD
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH

Frisør eller fysioterapeut? Regnskabsassistent eller revisor? Måske diskuterer I også fremtidsplaner hjemme hos dig for tiden, hvor elever i 8. 9. og 10. klasse skal afgøre, hvilken ungdomsuddannelse de vil i gang med.

   Men selvom I får tonsvis af viden på internettet eller forældremøder, er det ikke sikkert, I bliver klogere. For uddannelsesvejledning guider sjældent til, hvad de mange informationer betyder for netop dit barns muligheder, mener lektor Rie Thomsen på Syddansk Universitet, der forsker i uddannelsesvejledning.

   ”Uddannelsessystemet er kompliceret, og mange forældre vil gerne hjælpe deres børn med at vælge, men vejledningsaktiviteter bliver ofte til enkeltstående oplevelser. Man får ikke hjælp til at bearbejde, hvad informationerne betyder for det, ens barn kan og vil. Konsekvensen kan nemt blive, at man tager det, der ligner et sikkert valg og overser, at der er mange veje til et godt arbejde og studieliv,” siger hun.

Unge tager den sikre hovedvej

Statistisk træffer unge forbløffende ens valg. Syv ud af ti satser på en studenterhue, men det skyldes ikke nødvendigvis de gængse fordomme om, at erhvervsuddannelser har lav prestige, eller at unge ikke vil være faglærte. Tværtimod.

   I den nye undersøgelse ”Unges uddannelsesvalg i tal” fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet svarer 40 procent af 1400 elever i de ældste klasser, at de er uenige i, at erhvervsskoler primært er for elever med dårlige karakterer, og hver fjerde mener ligefrem, at det er en hurtig vej til gode jobs.

   ”Unge kan godt se fordelene ved en hurtig og målrettet vej til jobmarkedet og et anderledes undervisningsindhold,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, ph.d.-studerende Tilde Mette Juul.

   Alligevel søger kun tyve procent af en årgang direkte ind på en erhvervsuddannelse, for unge er bange for at begrænse sig.

   ”Gymnasiet bliver betragtet som det valg, der lader flest muligheder stå åbne, og mange er bange for at specialisere sig for tidligt. I virkeligheden fravælger mange unge ikke erhvervsuddannelser, men de går på gymnasiet for at udskyde valget af en mere specifik karrierevej,” siger Tilde Mette Juul.

Fra sanseindtryk til sammenhænge

Hvis forældre granskede deres egen vej fra folkeskole til det nuværende job, ville mange blive mindet om, at en tømrer ikke nødvendigvis banker søm i hele livet, eller at titlen som cand.mag. automatisk gør en til evig gymnasielærer. I forskningsprojektet ”Udsyn i udskolingen” afprøver lektor Rie Thomsen fra Syddansk Universitet anderledes og kollektive vejledningsaktiviteter, der kan føre til kompleks uddannelsesforståelse.

   ”Til åbent hus og informationsmøder får man typisk informationer ved at se, høre og sanse og måske udpege forskelle og ligheder mellem ungdomsuddannelser. Fokus er på selve valget af en specifik retning frem for på processen, hvor man afklarer, hvad man selv vil, selvom det ofte fører et valg med sig,” siger Rie Thomsen.

   Afklaringen er typisk henlagt til spisebordet, hvor unge og forældre taler sammen bag hjemmets fire vægge. Men der er gevinst i at gøre det i et større fællesskab.

   ”Når man lytter til andre, kan man spejle sine egne tanker og sætte viden ind i en ny sammenhæng. Man kan opdage, at andre heller ikke forstår uddannelsessystemet, taler helt anderledes om uddannelsesvalg eller måske har en niece, der blev sygeplejerske ved at gå erhvervsvejen. Det kan give et mere nuanceret afsæt for, at den unge bliver klædt på til at vælge,” siger Rie Thomsen.

Det bedste match i bakspejlet

20-årige Karoline Gettermann ville gerne have haft en mere nuanceret opfattelse af de forskellige ungdomsuddannelser. Så havde hendes mange 12-taller ikke automatisk ført til hf og tomrummet, da hun efter få måneder droppede ud.

   ”Det faglige niveau var for lavt, og jeg trivedes ikke socialt, men jeg gik nærmest i panik, for jeg drømte om en videregående uddannelse, og anede ikke, at det var muligt, med mindre man gik i gymnasiet,” siger hun.

   Så det var nærmest et tabu, da hun begyndte på en SOSU-skole for i hvert fald at komme til at arbejde med mennesker, som hun gerne ville.

   ”Jeg følte, at jeg skuffede mine forældre og var forkert i forhold til mine gymnasieveninder, men det ændrede sig, da jeg opdagede, at jeg alligevel godt kunne blive jordemoder ved at bruge tre år på at blive social- og sundhedsassistent,” siger Karoline Gettermann, der har taget engelsk på hf og er i gang med kemi ved siden af erhvervsuddannelsen for at kunne søge ind på kvote to af sit drømmestudie.

   I dag betragter hun sit alternative valg af ungdomsuddannelse som det bedste match.

   ”I bakspejlet ville det have været godt, hvis jeg var blevet udfordret i mine gymnasieplaner, selvom jeg var bogligt dygtig. Vekselvirkningen mellem skole og praktik passer mig godt, fordi jeg aldrig kører sur i at lære. Jeg fik både tid til at tænke mig om og blev mere moden af at tage en erhvervsuddannelse, der kan bruges med det samme og giver mig konkrete erfaringer med det fagområde, jeg forhåbentlig skal arbejde med,” siger Karoline Gettermann.