1

Vær sikker. Er dit barn særligt sensitivt, eller har det i virkeligheden andre udfordringer, som giver de samme udslag? Hvis dit barn for eksempel har problemer i skolen eller er ved at udvikle angst, skal det have hjælp og ikke ‘bare’ kaldes særligt sensitiv. Spørg en professionel, hvis du er i tvivl.

2

Accepter sensitiviteten... Måske er du selv mere robust og ønsker, at dit barn skal ‘tage sig sammen’ og ikke være så sensitiv. Den kamp er ikke blot umulig at vinde, den går også ud over barnet, der nemt kommer til at føle, at det ikke er god nok, som det er.

3

… men dyrk den ikke: En ting er at være særligt sensitiv, en anden ting er, hvordan man selv og omverdenen forholder sig til det træk. Et særligt sensitivt barn skal også prøve at komme i konflikt, møde modstand og blive udmattet – og klare det hele.

4

Kør en fast rutine. Særligt sensitive børn har nok at gøre med at bearbejde alle deres indtryk og har ikke brug for at skulle forholde sig til, hvad der skal ske. En fast rutine er en lettelse for systemet, om end der skal være smidighed til at bryde den indimellem.

5

Find balancen. Et særligt sensitivt barn må gerne blive overstimuleret indimellem, men helst ikke hver dag. Prøv jer frem, til I finder et aktivitetsniveau, der både giver plads til udfordringer og pusterum.

6

Sæt krop på. Særligt sensitive børn skal tumle ligesom andre børn – klatre i træer og falde ned, løbe, hoppe, danse, kravle og slå koldbøtter. Det er helt nødvendigt for den motoriske udvikling, og så giver det hovedet en livgivende pause at bruge kroppen.

7

Tag ud. Naturen er en lise for et overstimuleret nervesystem, og ‘naturen’ kan godt komme i form af en park eller bare en rigtig god legeplads med nogle træer og lidt grønt. Sådan en tur vil også gøre det nemmere at få barnet til at tumle.

7 gode råd til lærere om særligt sensitive børn

1

Formuler dine forventninger klart. Alle børn har brug for at vide, hvad de skal, og for særligt sensitive børn er det ekstra vigtigt. De vil formentlig gøre alt, hvad de kan, for at leve op til dem. Et vist mål af forudsigelighed er også godt, og i hvert fald er det altid vigtigt at formulere, hvad der skal ske, også selv om det måske ikke var planlagt.

2

Sørg for arbejdsro. Larm og forstyrrelser overvælder og overstimulerer særligt sensitive børn ekstra meget. Det betyder ikke, at de ikke kan føre an og lave ballade. Men det udmatter dem ekstra, hvis der konstant er støj.

3

Giv børnene mulighed for at trække sig.
En skoledag på seks-otte timer er lang for et særligt sensitivt barn. Måske kan nogle børn få lov at blive siddende i klassen i frikvarteret eller gå en tur ud og lufte i timen? Måske kan der indrettes stilleområder, som alle kan få glæde af, også de ikke-sensitive børn (som jo også bliver overstimulerede på et tidspunkt)?

4

Udfordr stille og roligt. Nogle særligt sensitive børn er bange for at præstere eller at prøve nyt. Det er vigtigt, at de overvinder sig selv, men det skal ske stille og roligt. Ingen børn har godt af at blive presset over evne, men for særligt sensitive børn er det endnu værre. Tilsvarende slemt er det, hvis de slet ikke bliver presset, for de skal mærke, at de godt kan.

5

Drop skældud. Ingen børn har godt af at blive skældt ud, og for særligt sensitive børn er det ekstra slemt. De vil føle sig forkerte og ofte uretfærdigt behandlet og krænkede. En klar melding om, hvad de har gjort forkert, og hvad du i stedet ønsker, vil til gengæld virke ganske hurtigt. Husk også at rose dem for at gøre det rigtige, for det gør de sig meget umage for.

6

Giv tid til overgange. Dage eller uger efter en ferie eller blot nogle få fridage kan være svære for et særligt sensitivt barn. Vær rummelig og tålmodig især i de perioder, hvor barnet lige skal vænne sig til at gå i skole igen – det skal nok komme!

7

Hold kontakt. Et særligt sensitivt barn kan blive overset i mængden og visne lidt hen af mangel på kontakt, men vil blomstre hurtigt op i din opmærksomhed. Et særligt øje på de sensitive børn vil også gøre, at du kan sætte ind i tide, hvis barnet mistrives.