Forældre:Skolers konflikthåndtering halter
49 procent af forældrene har oplevet, at deres barn i løbet af det sidste år har været udsat for udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd fra en anden elev i skolen, viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre. Over halvdelen af dem oplever ikke, at skolens måde at håndtere konflikter på virker – i hvert fald ikke på længere sigt.
TEKST: MAj CABRONI
ILLUSTRATION: METTE EHLERS
%
procent af forældrene i ny undersøgelse angiver, at deres barn i løbet af det sidste år har været udsat for udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd fra en anden elev i skolen*.
%
af dem oplever ikke, at skolens måde at håndtere konflikter på virker – i hvert fald ikke på længere sigt*.
*Undersøgelse foretaget af Skole og Forældre i juni 2024 med besvarelser fra 980 forældre til børn i folkeskolen.
K vælertag, spark i hovedet og trusler med skarpe genstande. Der er mere end hundrede eksempler på voldsomme situationer, som børn har været udsat for i skolen i Skole og Forældres nye spørgeundersøgelse, der er besvaret af 980 forældre til børn i folkeskolen. Her angiver 45 procent, at deres barn inden for det seneste år har været udsat for udadreagerende adfærd. For syv procent er det sket mere end ti gange. 30 procent af forældrene angiver, at deres barn har været udsat for grænseoverskridende adfærd som eksempelvis seksuelle tilnærmelser, bodyshaming eller racistiske kommentarer.
Børnene reagerer på pres og mistrivsel
De fleste af forældrene oplever, at årsagen til episoden var, at barnet manglede støtte fra voksne til at lære hensigtsmæssige måder at handle på, eller at barnet var presset eller i mistrivsel. En dårlig kultur i klassen med hård tale og manglende empati bliver også nævnt i kommentarerne. 20 procent af forældrene til de børn, der har været udsat for udadreagerende adfærd mener, at den primære årsag er, at barnet ikke er godt nok opdraget af forældrene. Det er forældrene til de udadreagerende børn dog ikke enige i (bortset fra 2,6 procent). For nogle har det været en enkelt uheldig episode eller en konflikt på fodboldbanen, der kammede over, men langt de fleste fortæller, at deres barn reagerer på pres og mistrivsel og ofte mobning eller overfald begået af andre børn. En forælder skriver fx:
”Min datter har været så presset og stresset efter adskillige voldsomme episoder, at hun er blevet udadreagerende, når hun får overtrådt sine grænser. Hvis nogen fx bliver ved med at tale grimt om hende, drille hende eller følge efter hende, selvom hun har sagt fra, ender hun i en kamp-reaktion, hvor hun truer med at dræbe og/eller slår.” En anden forælder skriver: ”Sammenholdet og fællesskabet i klassen er udfordret, og det skaber en følelse hos flere af børnene af, at det er bedre at gøre noget mod de andre, før de gør noget mod mig.”
Forældre: Skolens konflikthåndtering halter
Over halvdelen af forældrene til de børn, der har været udsat for udadreagerende adfærd, oplever ikke at skolen får løst konflikten. Nogle af dem måske i øjeblikket, men ikke på længere sigt, så udfordringerne fortsætter efterfølgende. Mange forældre skriver i deres besvarelse, at de ikke oplever, at skolen tager situationerne alvorligt eller ikke handler tilstrækkeligt på dem. En forælder skriver: ”Jeg oplever, at skolen er alt for langsom med at gribe ind – eller blot tilkendegive en opmærksomhed på sagen. Resultatet er, at min datters trivsel er blevet mærkbart forringet, og jeg må sætte skub i jagten på en privatskole.” 41 procent af de forældre, hvis børn har oplevet udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd, har i ringe grad eller slet ikke tillid til, at skolen kan løse de konflikter, deres barn er en del af på en god måde (mod 26 procent af alle forældrene). ”Det giver manglende tillid til skolen for både barn og forældre, når der ikke følges op på hændelser, og når klasselæreren ikke efterfølgende gør, hvad vi har aftalt på mødet om hændelsen,” forklarer en forælder i undersøgelsen.
%
af forældrene har i høj grad tillid til, at skolen håndterer en konflikt, som deres barn er en del af, på en god måde.
%
af forældrene mener, at pædagogiske metoder er bedst til at løse konflikter. 52 % oplever, at deres barns skole bruger pædagogiske metoder til konfliktløsning.
Pædagogiske metoder løser konflikter
Hver fjerde forælder oplever ikke, at deres barns skole har en metode til at håndtere konflikter (og 19 procent kender ikke til en strategi). Mange af dem oplever ikke, at skolens tiltag virker.
”Vi tager altid en dialog med klasselæreren, men hun er meget opgivende og ved ikke, hvad hun skal gøre,” skriver en forælder.
”De brandslukker her og nu, men det hjælper ikke på den lange bane. Der skal sættes gang i nogle pædagogiske arbejdsmetoder,” skriver en anden.
Netop pædagogiske metoder ser ud til at gøre en forskel, viser undersøgelsen. Dobbelt så mange forældre vurderer nemlig, at ”konflikterne løses på en måde, så eleverne selv lærer af det” på de skoler, hvor forældrene oplever, at der bruges pædagogiske metoder til at håndtere konflikter.
Omvendt er der kun få forældre, der oplever, at konflikterne bliver løst på den lange bane, når skolerne primært løser konflikter med sanktioner eller ikke bruger en bestemt metode. Flere nævner, hvordan det ikke har hjulpet, når børn er blevet bortvist i en periode, eller der kun er skrevet hjem til deres forældre. Der er ikke mange forældre, der direkte har beskrevet en skoles metode, som de mener virker. Men dem, der har, fokuserer på at styrke sammenholdet og venskaberne i klasserne, ligesom forældrene oplever, at det virker, når lærerne er dygtige til at tage ting i opløbet og lytter til alle parter. En forælder oplever, at skolens konflikthåndtering har haft en positiv betydning for hendes barn: ”Indsatsen i klassen har medført et bedre sammenhold, og at mit barn er blevet bedre til at tale med flere, hvor det før har været svært. Mit barn har fået en større forståelse for konsekvenserne af sin opførsel.”
Kan forværre mistrivslen
Specielt forældrene til de børn, der har været udadreagerende eller grænseoverskridende mod et andet barn, oplever, at skolen mangler at lytte til deres barns version af sagen. ”Jeg har flere gange oplevet at få trælse beskeder på Aula, som ”Tal lige med dit barn”– ergo dit barn er problemet. Der står intet om, at de har spurgt eller været nysgerrige på hans perspektiv,” skriver en forælder. Nogle af forældrene oplever endda, at skolens konflikthåndtering har forværret situationen for deres barn. ”Sanktioner og trussel om bortvisning får mit barn til at føle sig forkert, når han kommer til at reagere uhensigtsmæssigt,” skriver en forælder. I en anden situation mener forældrene også, at skolens handlinger har haft negative konsekvenser: ”Alt andet i klassen var min datters skyld efterfølgende. Hun har af skolelederen fået at vide, at hun er den direkte årsag til, at andre piger er selvskadende og destruktive. Dette har vi på skrift. Når vi har spurgt efter eksempler på, hvad hun har gjort, kan skolen ikke pege på noget konkret. Skolen har været medvirkende til en fortælling om vores familie, som på ingen måder er sund for børn og forældre at være i. Skolens medvirken og ageren har kun givet mistrivsel for vores piger.”
Forældre er ikke de rette til at løse konflikterne
”Vi fik at vide, at vi som forældre selv skulle håndtere det,” skriver en forælder om skolens måde at gribe en konflikt an på. Omkring en tredjedel af forældrene i undersøgelsen har oplevet, at skolen har ladet det være op til forældrene at løse en konflikt mellem eleverne, der er sket i skoletiden. Det er ikke nødvendigvis en god idé, når man spørger forældrene selv. Kun 12 procent af forældrene oplevede, at det løste konflikten mellem eleverne. Til gengæld endte situationen for 24 procent med at skabe konflikt eller dårlig stemning i forældregruppen. ”Forældrene kunne ikke blive enige, så det blev til en konflikt i forældregruppen også,” lyder en af kommentarerne. Her kan skolerne måske hjælpe til. Syv ud af ti forældre vil i hvert fald gerne have gode råd eller retningslinjer fra skolen i forhold til at håndtere konflikter blandt børnene. En oplagt mulighed ville være at tage konflikthåndtering op på et forældremøde. Det er indtil videre sket for en tredjedel af de forældre, der har besvaret undersøgelsen.
Skole og Forældres konfliktundersøgelse
Undersøgelsen er gennemført af Skole og Forældre i perioden 21.-28. juni med besvarelser fra 980 forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ. Blandt respondenterne er der en overvægt af kvinder og af personer med videregående uddannelse. Resultaterne er derfor vægtede i forhold til respondenternes køn og uddannelsesniveau.
HAR DIT BARN UDFORDRINGER I SKOLEN?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68
Udgivet: august 2024
