Uden mad og drikke, duer helten ikke, lyder et ordsprog. Uden motivation og lyst, lærer eleven ikke, kunne man måske lige så godt have sagt. Motivation er for læring, hvad mad er for kroppen. Den gode nyhed er, at der ikke findes umotiverede elever, hvis man spørger de forskere, der har undersøgt sagen. Motivation er nemlig ikke noget, som den enkelte har eller ikke har. Den skabes i personens møde med omgivelserne – og for elevernes vedkommende i skolen. Heldigvis, kan man sige. For så kan skolerne arbejde for at styrke elevernes motivation og dermed læring. Se her hvordan.

SCROLL NED

SCROLL NED

Lærerne har selvfølgelig også en stor indflydelse på elevernes motivation. Det viser både den internationale forskning og interviewene, som Center for Ungdomsforskning har foretaget. Det er afgørende, at eleverne føler, at de voksne interesserer sig for dem og viser dem varme, respekt og tillid. På det punkt går det rigtig godt i den danske folkeskole, viser SFI’s undersøgelse af elevernes erfaringer. 4 ud af 5 elever føler i høj grad, at de har en tæt relation til deres lærer. Det samme billede går igen i den nationale trivselsmåling.

   I Center for Ungdomsforsknings interviews, nævner eleverne ofte, hvordan en glad lærer kan være motiverende, mens en sur lærer kan være demotiverende.

   ”Det er vigtigt, at lærerne ikke er for sure og irriterede. Hvis man kan mærke på lærerne, at de er lidt stressede og ikke kan rumme én, har man ikke rigtig lyst til at være i skole,” forklarer en af eleverne for eksempel.

   På dette punkt kan indførslen af reformen have haft en negativ effekt. Halvdelen af lærerne svarer i KORA’s evaluering, at reformen har haft en overvejende negativ- eller meget negativ betydning for deres motivation. I de kvalitative interviews præciserer flere dog, at det ikke er folkeskolereformen, der har haft en negativ betydning, men de nye arbejdstidsregler, der blev indført i forbindelse med reformen. Stort set alle lærere nævner, at de mangler tid til forberedelse, hvilket, de vurderer, er afgørende for deres motivation og professionalisme. Mange af de interviewede lærere oplever dog (stadig), at de har rig mulighed for at påvirke undervisningen, og at “det at gøre en forskel for eleverne” er afgørende for deres motivation som lærere.

SCROLL NED

Begrebet mestringsforventning er ifølge forskningen et af de vigtigste elementer, der skal til for at skabe motivation hos en elev. Det dækker over, at eleven har en forventning om at kunne klare en faglig udfordring. Som regel ud fra erfaringer med tidligere at kunne klare en lignende opgave. Flere internationale undersøgelser viser, at elever som forventer at kunne mestre de faglige opgaver, som de får i skolen, ser en større værdi i at arbejde med skolefagene, yder en større indsats i skolearbejdet, udviser større engagement og er mere udholdende, når de møder udfordringer.    Mestringsforventning har faktisk en større betydning for en elevs præstationer i skolen end vedkommendes evner.

   Når man kigger i tallene for den nationale trivselsmåling, ser det umiddelbart ret godt ud for de danske skoleelevernes oplevelse af at mestre opgaverne i skolen. I hvert fald er det kun tre procent af eleverne fra 4. til 9. klasse, der aldrig eller sjældent oplever at klare det, som de sætter sig for i skolen. 75 procent oplever tit eller meget tit at klare det. 73 procent af eleverne oplever desuden at klare sig godt i skolen.

SCROLL NED

Nogle af eleverne i udskolingen fremhæver karakterer og konkurrencen om at ligge øverst i klassen som motiverende, viser CeFU’s undersøgelse. Ikke overraskende gælder det særligt for de elever, der lever op til skolens krav og forventninger. For de andre unge kan det stærke fokus på karakterer og præstationer virke demotiverende, fordi det kobles til erfaringer om nederlag og en angst for at fejle. Hvis man kun fokuserer på præstation, kan det også give skoletræthed for den brede elevgruppe og de fagligt stærke elever, fordi der hele tiden er et pres om at præstere, som mange har svært ved at håndtere. Både Skaalvik og CeFU påpeger i den forbindelse et problem i, at der er kommet et større fokus på test i skolen og dermed præstationer. Det kan være uheldigt for motivationen, hvis det går igen i skolens syn på, hvad der ses som en succes i skolen. Det gælder i stedet om at skabe det, som Skaalvik kalder en læringsorienteret målstruktur, hvor skolen lægger vægt på indsats og fokus er på elevernes personlige faglige udvikling fremfor at sammenligne deres resultater med klassekammeraternes. I en god læringskultur er det afgørende, at fejl ikke ses som en fiasko, men som noget, man lærer af. Det skaber elever, som er mere interesserede i skolearbejdet, fordi de bliver optagede af, hvordan han eller hun kan gøre det bedre næste gang og ser indsats som noget positivt og nødvendigt for at udvikle sig.

   Det er svært at sige noget om, hvordan læringsmiljøet er i de danske skoleklasser, men den nationale trivselsmåling kan måske give et fingerpeg. Den viser eksempelvis, at 19 procent af eleverne i 4.-9. klasse altid eller for det meste er bange for at blive til grin i skolen, mens 24 % er bange for det engang imellem. Til gengæld er 75 procent af eleverne enige eller helt enige i, at de fleste elever i deres klasse er venlige og hjælpsomme.

SCROLL NED