Forrige - Næste

FORSIDE

ARKIV

INDHOLD

MAGASINET

SKOLEBØRN

SIDE 11/19

Hovedet lærer gennem kroppen Ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at læringen øges betydeligt, særligt for drenge, med Udeskoleundervisning. ”Når man får det, man skal lære ind gennem sanserne og kroppen, for eksempel ved at nedfælde ord eller billeder på papir, så lærer man det bedre fordi, begreber via handling og sansning kommer før ordene,” siger hjerneforsker Kjeld Fredens.

Når undervisningen rykkes væk fra klasselokalet og ud i land og by, så er det kroppen og sanserne, der er i centrum for læring. Og for eleverne i 2.c. på Guldberg Skolen i København, får det motivationen til at stige til sit højdepunkt.

Udeskole:

Udeskole er megafedt, sjovt og så lærer man meget mere,” siger Alma, mens hun sammen med sine ligeså forventningsfulde klassekammerater traver gennem byen, på vej til Statens Museum for kunst, hvor denne uges Udeskole finder sted.

   ”Hver uge, når vi skal i Udeskole, så er morgenhumøret, i modsætning til alle andre dage, altid på sit max. Og det gælder alle elever,” siger klasselærer Ditte Rønn.

   Hun kan sagtens forstå elevernes begejstring for, at det faglige stof i blandt andet natur/teknik, dansk og billedkunst bliver formidlet gennem udeskoleformen:

   ”Når man er ude og sanse det man skal lære, når man har hands on, i stedet for bare at sidde i klasselokalet, så bliver det bare meget sjovere og mere meningsfyldt for eleverne. På den måde lærer de også tingene meget bedre - og det er jo i sig selv motiverende,” siger hun.

   Således er det ikke uden grund at udeskolepraksis er blevet et fast ugentlig element i skoleskemaet for mange klasser på Guldberg Skolen, hvor de både benytter naturen og  byens kulturliv som integrerede dele af den daglige undervisning.

 

Læring med alle sanser

Hvor udeskoleturen ugen forinden gik til Hareskoven for at undersøge dyrefodspor, så handler det denne dag om at studere menneskekroppens forskellige udtryksformer og følelser. I dyb koncentration bevæger eleverne sig rundt blandt billeder og skulpturer af menneskekroppe gennem tid og sted, som de får til opgave at tegne og lade sig inspirere af til efterfølgende at kreere deres egne figurer.

   ”Så koncentrerede og optagede er de altid, når de er ude. De suger det til sig,” fortæller Ditte.

   At Udeskolen har en så positiv effekt på børns motivation for at lære, kommer ikke bag på hjerneforsker Kjeld Fredens.

”Børns foretrukne måde at lære på er med kroppen forrest og i Udeskolen er det netop kroppen, der er i centrum for læring. Børnene iagttager nogen gøre noget og så gør de det derefter selv,” siger Kjeld Fredens, som gennem mange år har forsket i blandt andet i undervisning og læring.

   De autentiske omgivelser har også en stor betydning for læringen, forklarer han:

   ”Kontekst spiller en stor rolle, når man skal genkalde sig det, man har lært. Det at have iagttaget og været i tingenes sammenhæng, i stedet for at lære om ting isoleret fra deres helhed.

   Når kroppen aktiveres i sin kontekst, så åbnes en mangfoldighed af sanser og det er herigennem vi lærer,” siger han.

Denne pointe lægger Ditte Larsen tydeligt mærke til hos eleverne i 2.c.

   ”Alt det de lærer bliver knyttet til steder og oplevelser, hvor de kan hente det frem, så de husker det bedre. Samtidig forbinder de det, de har lært med nogle gode oplevelser. Det får jo eleverne til at glæde sig,” siger Ditte.

 

Glæden ved at lære sammen

Udeskoleformen tilfører ikke blot den faglige læring større meningsfuldhed. Den bidrager samtidig til øget trivsel, inklusion og fællesskab i klassen og det er i ligeså høj grad med til at styrke motivationen hos eleverne.

   ”Når børnene er ude, går de hele tiden ind og ud mellem hinanden på andre måder end de gør på skolen. Udeskole er baseret på den kollaborative, fremfor den individuelle læring og det er en stor glæde for børn at lære sammen. Det giver appetit på læring og det styrker trivsel og inklusion i klassen,” siger Kjeld Fredens.

   Ditte beskriver, at mange af de vante gruppemekanismer bliver sat ud af spil, når eleverne bevæger sig ud af klasselokalets faste rammer.

   ”Der sker altid nye ting blandt eleverne, når vi er ude. De snakker med andre end dem de plejer at snakke med. De finder sammen i andre grupper med klassekammerater, de ikke har arbejdet sammen med før. De lærer hinanden meget bedre at kende og det gør bare fællesskabet så meget stærkere,” fortæller hun.

   Herudfra oplever Ditte desuden, at Udeskolen er med til at rykke elevernes evner og roller i nye retninger:

   ”Dem der normalt ikke ville sige så meget, er ofte meget mere på og omvendt. Pludselig finder de ud af, at der faktisk er nogle ting de kan, som de ikke har været bevidste om før. Os lærere ser jo også nye sider ved eleverne, der måske får os til at agere anderledes, end vi ellers ville have gjort,” siger hun.

   At sammenholdet og inklusionen i klassen styrkes gennem udeskole bekræftes ligeledes af en ny undersøgelse af elevernes erfaring med Udeskole, foretaget af Undervisningsministeriet.

 

 

SCROLL NED

Støtte til udvikling af Udeskole

Frem til den 22. februar 2016 kan skoler, der ikke har så meget erfaring med udeskole, ansøge om at blive demonstrationsskole for udeskole i skoleåret 2016/2017. Demonstrationsskoler vil, foruden konsulentstøtte og kurser, modtage et tilskud på 20.000 kr. til fx materialer og udstyr.

Læs mere på www.uvm.dk

Nemmere og sjovere Efter eleverne har iagttaget og tegnet forskellige kroppe, går de til værks med selv at forme deres egne små menneskefigurer med hænderne.

   ”Når vi er ude i stedet for bare at være i klasseværelset, så er det meget nemmere at lære det. Og det er sjovere. Man kan bedre forstå det, for man skal ikke bare sidde og lytte, men man skal lave det,” siger Ali til venstre i billedet.

 

LÆS MERE: