Stemningen er nærmest hektisk blandt eleverne i 4.B, der har fordelt sig i mindre grupper i klasseværelset og på gangen. Der bliver diskuteret, tegnet, skrevet og søgt på internettet. Flere er i gang med at ringe rundt, for der er meget, der skal undersøges og planlægges inden næste fredag. Eleverne er i gang med at finde på tiltag, som skal gøre de ældre på det nærliggende plejehjem mindre ensomme. Det er et emne, de selv har fundet på, og som deres klasselærer greb som en mulighed for at arbejde med entreprenørskab.

   ”Når vi arbejder med entreprenørskabsprojekter oplever jeg en stor indre motivation hos eleverne. De er meget ivrige og kan næsten ikke vente med at komme i gang. Under arbejdet kommer de ofte i flow, så de eksempelvis ikke gider gå til frikvarter eller sidder og taler videre om deres projekter, mens de spiser. Den samme begejstring har de altså ikke, når vi arbejder med lærebøgerne,” fortæller Jette Jul, som er klasselærer og har skrevet speciale om entreprenørskab og motivation på Aarhus Universitet, DPU.

 

Flere arbejder med entreprenørskab

Entreprenørskabsundervisning har i stigende grad vundet indpas på de danske skoler siden 2010, oplever de i Fonden for Entreprenørskab, der er en non-profit organisation, som har til formål at styrke entreprenørskabsundervisningen i den danske undervisningssektor. Interessen for deres materiale og efteruddannelse er stigende med folkeskolereformen, hvor Innovation og Entreprenørskab blev indført som et tværgående tema, som ifølge Undervisningsministeriet skal indtænkes i alle folkeskolens fag. Det er en god nyhed for elevernes motivation. Undersøgelser fra Fonden for Entreprenørskab viser nemlig, at den slags undervisning gør, at eleverne bliver gladere for at gå i skole, engagerer sig mere i skolen, er mere motiverede for at lære og får højere ambitioner for uddannelse og karriere. Undervisningsmetoden tilgodeser mange af de elementer, som motiverer eleverne ifølge motivationsforskningen, forklarer Kåre Moberg, som er phd. i entreprenørskab og arbejder med at lave undersøgelser for fonden.

   ”Eleverne bliver motiverede, fordi de får mulighed for at vælge efter deres egen interesse, der er praktiske aktiviteter og de får ejerskab for deres projekt, når de skal gennemføre det fra start til slut. Derudover skaber deres arbejde værdi for andre, hvilket både giver motivation og en større forståelse for, hvordan det de lærer i skolen, kan skabe værdi.

  ”I bund og grund handler det om at gøre eleverne robuste og livsduelige. Når de støder på problemer, så løser de dem,” siger han. Kåre Mobergs forskning viser desuden, at det er vigtigt at begynde tidligt.

   ”Hvis man får de erfaringer ind tidligt, vil det følge med i hele skoleforløbet,” siger han.

 

Kompetencer til fremtiden

På Engbergskolen har entreprenørskab været et indsatsområde de sidste fem år. Eleverne i 4.B har altså arbejdet med entreprenørskab siden de startede i skolen. Det er noget, som lærerne kan mærke, når eleverne begynder på mellemtrinnet, fortæller Jette Jul.

   ”Når de støder på problemer, tænker de i løsninger, og hvis ikke problemet kan løses på den måde, så finder de på en anden måde. Jeg oplever, at eleverne bliver meget selvhjulpne. De kigger ikke bare på én og spørger ”Hvad skal jeg så?”. De kommer selv med forslag. De tør bare tage telefonen og ringe til folk eller skrive en mail. De har modet og en personlig indstilling til at få tingene til at lykkes,” siger hun.

   Mange af de kompetencer, som eleverne får, er helt nødvendige på fremtidens arbejdsmarked, mener Kåre Moberg.

   ”De lærer at omsætte deres viden til noget brugbart, samarbejde, tage ansvar for processer, turde udfordre sig selv og håndtere usikkerhed,” siger han.

 

 

 

 

 

 

Også for de svage elever

Det kan være en udfordring for elever med eksempelvis ADHD, når der er entreprenørskabsundervisning, fordi rammerne ikke er lige så faste, som normalt. Det går dog fint, hvis grupperne er opmærksomme på det og selv er gode til at lave struktur på opgaven, oplever Jette Jul.

   ”Det kan også være en fordel for de fagligt svage elever, fordi de har hele kroppen med. Det er ikke kun hovedet, som i andre undervisningsmetoder,” siger hun.

 

Forældre er begejstrede

Flere forældre har nævnt til skole-hjem-samtalerne, at deres børn kommer hjem og fortæller begejstrede om deres entreprenørskabsprojekter. Det er ikke alle, der har oplevet, at deres børn har været begejstrede for skolearbejdet før.    Eleverne inddrager desuden selv forældrene – både deres egne og andres – hvis de eksempelvis kan noget, som kan bruges til deres projekt. Eksempelvis er der en gruppe, der gerne vil lave en fest for de ældre med store flotte kager. Der kom de i tanke om en af mødrene, der netop er god til det. Nu er hun kontaktet, så eleverne kan få opskrifterne og måske låne hendes kageforme. I andre forløb er forældre med egne virksomheder blevet kontaktet i forbindelse med sponsorater.

   ”Deres alder taget i betragtning er de rigtig gode til at tænke i netværk og bruge det. Uanset, hvad de kommer til at lave senere hen, vil det blive en fordel for dem,” siger Jette.

 

Mere forældresamarbejde

Samarbejdet med forældrene er noget af det, som skolen gerne vil udvikle fremover.

   ”Skolebestyrelsen og forældrene er en kæmpe ressource. Det er en stor hjælp, når forældrene kan byde ind med et samarbejde med den virksomhed de arbejder i eller den forening, hvor de dyrker fritidsinteresser. Der kunne være mange eksempler på, hvordan man kan bruge eleverne til at finde løsninger til problemstillinger,” siger Jette Jul.

 

 

 

 

KLIK OG LÆS MERE: Hvad er det vigtigste en elev får med sig fra skolen?

Læs svarene fra Blachman, DI-direktør, fremtidsforsker og iværksætter.