Stort set alle undersøgelser siger det samme: Når eleverne begynder i skole er de motiverede for at lære og glade for undervisningen. Siden hen går det ned ad bakke. I udskolingen ser det værst ud. Færre af de ældre elever oplever undervisningen som spændende, de er mere kritiske overfor undervisningens tilrettelæggelse, oplever ikke i så høj grad ture ud af huset, de bevæger sig i langt mindre og har ikke nær så tætte relationer til lærerne. Det viser tallene fra den nationale trivselsundersøgelse og evalueringen fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det sociale underprioriteres

En af årsagerne til, at elevernes motivation for skolearbejdet falder, kan være, at der i udskolingen kommer større fokus på det faglige, mens klassens sociale trivsel underprioriteres, mener Tekla Canger, der er lektor på Professionshøjskolen UCC og en af forskerne bag projektet Unges sociale fællesskaber.

   ”Udskolingen er en urolig og sårbar tid, hvor der sker heftige inklusions- og eksklusionsprocesser. Vi overser hvor stor betydning de sociale fællesskaber har for, at unge i de ældste klasser føler sig trygge nok til både at kunne lære og komme i skole.       Alligevel fylder trivsel og arbejdet med de sociale fællesskaber kun lidt i udskolingen,” siger hun til UCC’s magasin. Forskergruppen har i et halvt år fulgt en 9. klasse med fokus på det sociale fællesskab.

   ”Man forventer, at det sociale er på plads efter års indsats med legegrupper, hytteture og fælles regler for fødselsdage, så nu hvor afgangsprøverne nærmer sig, stiller mange skoler mere skarpt på fagligheden end på arbejdet med at skabe trivsel. Det er problematisk. Der ligger et stort potentiale i at anerkende den betydning det får, hvis lærere og forældre holder fast i trivselsarbejdet i længere tid,” mener Tekla Canger.

 

Arbejdsfællesskab kan være et pusterum

Også i Center for Ungdomsforsknings undersøgelse af motivation i udskolingen, fylder det sociale meget for eleverne. For nogle betyder det alt: Hvem er min bedste ven og hvem har jeg en konflikt med? Det er væsentligt at have fokus på, fordi det kan skygge for det faglige, fortæller forskerne. I deres observationer har de oplevet, at et bevidst fokus på klassen som arbejdsfællesskab fremfor et socialt fællesskab kan give eleverne et frirum for det krævende relationsarbejde. Samme konklusion er Tekla Canger kommer frem til. Hun foreslår, at udskolingslærere eksempelvis kan give eleverne faste pladser eller systematisk sammensætte grupper, som blander eleverne på kryds og tværs. Tekla Canger mener også, at det kunne være frugtbart, hvis der fortsat var klassens tid i udskolingen, som kunne give plads til samarbejdsøvelser, hvor eleverne kunne få positive erfaringer med forskellige rollefordelinger.

Det kan skolebestyrelsen gøre

 

•  Før tilsyn med elevernes motivation i udskolingen – for eksempel i den nationale trivselsundersøgelse for jeres skole.

 

•  Spørg skolelederen, hvordan de på skolen arbejder med elevernes motivation i udskolingen og styrkelsen af det sociale fællesskab.

 

•  Før tilsyn med, at også de ældste elever har en varieret skoledag med bevægelse, aktiviteter ud af klassen, understøttende undervisning mv.

 

•  Opfordr kontaktforældre i udskolingen til fortsat at lave trivselsaktiviteter.