Formodentlig ved du ikke, hvorfor Mathias’ mor blev pædagog, at Ida og Emma fra dit barns klasse ikke gider forholde sig til tiden efter sidste skoledag, eller at to af de dygtige drenge overvejer at blive elektrikere.

   Ofte er det en privat sag, når forældre taler med deres børn om, hvilken uddannelse de skal vælge efter 9. eller 10. klasse. Man kan let tro, at alle andre er afklarede, mens man selv er forvirret og i tvivl. Det vil projektet Udsyn i Udskolingen mellem KL og Danmarks Lærerforening ændre på ved at lade 17 skoler i hele landet udvikle nye vejlednings-aktiviteter, hvor udskolingselever og deres forældre får hjælp til at flytte fokus fra den forsimplede duel mellem studenter¬eksamen og svendebrev til såkaldt karrierelæring.

   På Helsingør Skole afprøver de for øjeblikket, om café-dialoger kan inspirere fædre og mødre til at tale med deres unge om uddannelse på en ny måde.

”Der er uendelig mange muligheder i dag og et stærkt krav om, at alle får en uddannelse, så forældre kan komme til at tro, at man kan vælge forkert, eller at gymnasiet er det sikre kort. Det giver stof til en mere kvalificeret og nuanceret dialog derhjemme, hvis man i stedet taler sammen og kender andres holdninger, erfaringer og ved, hvad der er vigtigt for andre,” siger Ian Iisager, afdelingskoordinator på Helsingør Ungdomsskole og en af idémagerne bag cafémøderne.

På besøg i hinandens liv

Der var derfor ingen informationstunge enetaler fra UU-vejlederen, da forældre i tre 8. klasser ved årsskiftet var til café-dialog på Helsingør Skole. I stedet sad de i små grupper og blev guidet til at fortælle hinanden, hvad der er vigtigt i deres eget arbejdsliv, hvilke overvejelser de selv havde som unge, og hvilke personer der har inspireret dem til deres livsvej.

   Nøgleord fra samtalerne blev skrevet på papirdugen, før grupperne byttede borde og fortsatte snakken med afsæt i det, andre forældre havde noteret. Til sidst vendte de tilbage til deres eget bord og talte om, hvilken betydning oplevelserne kunne få for deres egen rolle som far eller mor til en ung, der skal i gang med voksenlivets valg. Forældrene fra hver klasse udpegede også en række udsagn, som de fandt vigtige. For eksempel at et sabbatår giver vigtige erfaringer, eller at arbejdsglæde betyder alt.

   ”Idéen er at få nogle af de mange overvejelser frem, som ellers er usynlige, fordi de kun bliver sagt eller tænkt derhjemme. Det kan bryde tabuer og stereotyper om, hvad der er rigtigt og forkert, når man opdager, hvad andre tillægger betydning,” siger Ian Iisager.

Refleksion afføder nye handlinger

Eleverne i de tre 8. klasser på Helsingør Skole har også deltaget i lignende café-dialoger i undervisningen. Det viste blandt andet, at de unge er fælles om at ønske sig frihed og penge som vigtige ingredienser i et godt liv, og at de gerne vil bruge familien som støtte til at vælge vej i livet.

   Planen er, at Ian Iisager og hans kolleger vil bruge den ny viden fra både unge og forældre i klassernes fremtidige undervisning om job og uddannelse og i individuelle vejledningssamtaler. Og så håber Ian Iisager, at familierne kommer til at snakke sammen på en ny måde.

   ”Vi har endnu ikke evalueret udbyttet, men vi har erfaring for, at når man opdager, at man kan blive spurgt på andre måder end man plejer eller får hjælp til at få øje på noget nyt i sine egne tanker, så lærer man noget, der også fører til, at man handler anderledes. Så mon ikke det også sker for forældrene,” siger Ian Iisager.

   Han opfordrer andre skoler til at eksperimentere med vejlednings-aktiviteter, der afføder refleksion. Skolebestyrelser, kontaktforældre og UU-vejledere er velkomne til at kontakte Ian Iisager for at høre mere om de teoretiske tankegange, den spørgeguide der ligger bag café-dialogernes form og hvordan man instruerer både voksne og skoleelever i at kunne fungere som procesledere ved cafébordene.

   ”Det afgørende er, at man kan facilitere en åben og nysgerrig proces, hvor alle bliver inviteret til at fortælle og lytte. Pointen er jo, at stemmerne er lige vigtige, uanset om forældrene er direktør eller kassemedarbejder, og om eleverne er boglige, praktiske eller begge dele,” siger han.