Nu kan eleverne komme ud i den friske luft og få bevæget sig, præcis når de har brug for det.

   ”Før var der mange, som bare sad dér med kriller i hele kroppen og slet ikke kunne koncentrere sig. Det skabte også en masse uro. Børnenes behov er forskellige og varierer også efter de opgaver, der skal løses. Nogle kan sidde fordybet i lang tid, hvor andre har brug for at strække benene hvert kvarter,” fortæller klasselærer Signe Marmolin.

Før var det så kedeligt at gå i skole, men nu glæder jeg mig hver eneste dag,” lyder det næsten i kor fra en flok smilende elever, der med lys i øjnene fremviser det ugeskema, som på bare 1½ år har revolutioneret deres skolegang.

 ”UgeskemaRevolutionen er en top motiverende undervisningsform, fordi der er overskud til, at alle kan blive set og hørt, og fordi eleverne selv er med til at skabe deres egen skolegang,” fortæller klasselærer Signe Marmolin Thalwitzer. Hun deler elevernes begejstring i en sådan grad, at Ugeskemaet er gået fra at blive afprøvet i enkelte fag, til nu at fylde det meste af skoleskemaet.

   Signe fortæller, hvordan eleverne førhen ville juble, når skoledagen var ved at ende, men at de nu er så engagerede i deres opgaver, at de ofte ikke har lyst til at gå hjem fra skole. Og det er ikke uden grund, mener hun.

   ”Nu kan de selv bestemme. De kan udføre deres opgaver, præcis som det passer til deres behov og arbejde på lige netop det læringsniveau, som de befinder sig på. Det giver dem lyst til at lave deres ting,” siger Signe.

Lærerens traditionelle funktion som underviser er blevet suppleret med en coachende rolle, hvor det handler om at guide eleverne til at finde deres egne svar, fremfor at fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert.

   ”Gennem tæt dialog med den enkelte elev finder vi ud af, hvad der føles rigtigt for lige netop ham eller hende. Hvor er det godt at arbejde? Hvornår skal der arbejdes med hvad? Hvor tit skal kroppen røres og hvilken sværhedsgrad passer til lige netop denne elev? Alle har forskellige behov og det er vores opgave som lærere at hjælpe eleverne til at mærke efter,” siger Signe.

Nu vælger eleverne frit, hvor de vil arbejde, alt afhængig af hvad der giver bedst mening i forhold til den enkeltes behov og til de pågældende opgaver, der arbejdes med.

  ”Man behøver ikke nødvendigvis sidde rank på en stol i klasselokalet for at lære. Tværtimod. Der kan for eksempel være læse- eller researchopgaver, der for nogle elever indbyder til en mere hyggelig atmosfære - eller måske føler man sig træt og har bare lige brug for at ligge lidt ned, for at samle ny energi,” siger Signe.

Nu er der mulighed for at fordybe sig i en opgave, ligeså lang tid man har lyst til det. Eleverne bliver ikke længere afbrudt af at klokken ringer til frikvarter, hvorefter de skal skifte fokus til et andet fag. Mange af eleverne fortæller, hvor stressende og frustrerende det førhen har været, at blive revet ud af en opgave bedst som man var rigtig godt i gang.

Nogle gange har man brug for en pause, hvor det hele lige bliver vendt på hovedet.

”Hvis man går helt kold, kan man jo alligevel ikke koncentrere sig om at lave noget. Nu kan man bare tage en pause og så er man klar igen. Det er så fedt,” siger Sara, som sammen med Freja trænger til at slippe læsningen og regnestykkerne et øjeblik, så de kan tage fat igen med ny energi.

Eleverne opfordres til først og fremmest at spørge en kammerat til råds, når de har brug for hjælp og det har mange motiverende fordele; Eleverne kan komme videre med deres arbejde uden at skulle spilde tid på at vente. Der frigives tid b.la. til at læreren kan tage sig af de elever, der har brug for ekstra hjælp. Det styrker læringen for både den elev, der beder om hjælp og den, der bliver spurgt til råds. Samtidig skabes der en kultur for at hjælpe hinanden og det styrker fællesskabsfølelsen i klassen.

Når eleverne er færdige med et gøremål, sætter de kryds ud for den pågældende opgave og deres navn på Ugeskemaet. På den måde har eleverne hele tiden overblik over, hvor de befinder sig i ugens arbejdsproces og det er med til at skabe struktur. På den måde kan eleverne også se, hvem der har udført hvilke opgaver i forhold til at bede om kammerathjælp.