Når Amalie, Gustav og deres kammerater begynder i 7. klasse efter sommerferien, skal de på en femtedel af landets skoler vælge sig ind på linjer som Science, International og Art, Music & Performance. Det gennemgående billede er, at de unge oplever det som noget positivt, når de får nye relationer og større mulighed for at vælge fag efter interesse, viser Center for Ungdomsforsknings (CeFU) store forskningsprojekt, Unges motivation i udskolingen.

    ”Hvis man var sådan lidt skoletræt efter 7. klasse, eller fordi det havde været sådan lidt kedeligt eller det samme hele vejen, så fik man lyst til at gå i skole igen, fordi der kom noget nyt,” siger eksempelvis en af de elever, der er blevet interviewet i forbindelse med forskningsprojektet. Det der især vurderes positivt af eleverne er muligheden for at vælge fag efter interesse, få nye venskaber og kaste gamle roller af sig.

Fagligt stærke motiveres mest

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop udgivet en rapport om linjer og hold i udskolingen. Den viser, at skolelederne generelt vurderer, at linjer har en positiv indflydelse på elevernes motivation og faglige udbytte. De peger dog samtidig på, at det især er de fagligt stærke elever, der bliver motiverede af linjerne. En lignende konklusion er Center for Ungdomsforskning kommet frem til. Deres forskning viser, at motivationen i særlig grad stiger hos de elever, der som udgangspunkt har en interesse for faget, mens andre elever har svært ved at koble deres interesse til de udbudte linjer. Interesse og lyst er langt fra det eneste, der motiverer eleverne, så et entydigt fokus på opdeling i linjefag risikerer at ramme ved siden af nogle elevers motiver for deltagelse.

   ”For nogle unge giver det at strukturerne brydes op, mulighed for etablering af nye relationer, fællesskaber og fornyet skoleengagement, men for andre skaber det usikkerhed og øget sårbarhed i en periode, hvor netop relationen til vennerne spiller en kolossal rolle,” lyder en af konklusionerne fra CeFU.

Risiko for social opdeling

Forskningsprojektet Lyst til læring i forskellige organiseringer af udskolingen har set på andre aspekter af, hvad det kan betyde, når skolens holddannelse er bestemt af elevernes valg. Her konkluderes det, at linjer i udskolingen kan betyde, at eleverne bliver mere socialt opdelt.

   ”Jeg kan se et mønster i, at børn med forskellige sociale baggrunde vælger forskelligt og at linjerne hierarkiseres i elevernes forståelse. I praksis er det for nogle elever svært at vælge og at finde sig til rette på den linje, de ellers fortæller, at de har meget lyst til,” siger Rikke Brown. Hun er ved at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling, der er et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCC og Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet. I forbindelse med projektet har hun lavet feltarbejde på en skole med fem udskolingslinjer og blandt andet observeret og interviewet elever i udskolingen og set på de spørgeskemaer, de udfylder, når de søger linje. Tendensen til, at elever med bestemte sociale baggrunde vælger bestemte linjer, viser sig især på to af skolens linjer. Her har Rikke Brown plottet elevernes adresser ind på et kort.

   ”Man kan se, at eleverne på den internationale linje stort set alle sammen bor i villakvarteret, mens over en tredjedel af dem, der går på Art, Music & Performance, kommer fra det sociale boligbyggeri. Eleverne på den internationale linje scorer også højest i de nationale test, mens de på den anden linje klarer sig dårligst,” siger hun. Eleverne oplever også selv, at man skal have et højt fagligt niveau for at gå på bestemte linjer. En af skolens drenge siger for eksempel i interview med Rikke Brown om Science-linjen:

   ”Den har jeg sagt nej til, for jeg er ikke klog. Man ville føle sig dum.”

Udfordring for klassens sociale liv

Inddelingen i linjer bryder med folkeskolens tradition for, at eleverne går i samme klasse gennem hele skoletiden, men også med skolens mulighed for at sammensætte klasser ud fra hensyn til blandt andet køn og social baggrund. Og det betyder, at der for skolens medarbejdere ligger et stort arbejde i at skabe socialt sammenhold i klassen.

   ”Derfor diskuterer man også flere steder, om det altid er en god idé at give eleverne deres første prioritet,” siger Rikke Brown.

   Der kan være brug for, at skolens medarbejdere og skolebestyrelse opstiller principper for, hvordan man sammensætter klasserne i udskolingen, når eleverne inddeles i linjer. En mulighed er at lade eleverne komme med to ligestillede ønsker. Så får eleverne et af ønskerne, men man kan også tage de normale hensyn, når man sammensætter klassen.

Forældrenes rolle

Når eleverne skal vælge linje, får de at vide, at de skal vælge ud fra lyst. Men de to forskningsprojekter viser, at elevernes valg af linje blandt andet også bliver styret af vennernes valg, forældrenes holdninger og elevernes drømme om og bekymringer for fremtiden.

   ”Eleverne fortæller om, at de selv og deres forældre kan bruge rigtig mange kræfter på valget af skole og linje. Som forælder er det en rigtig god idé at være opmærksom på, at nogle børn bliver meget bekymrede og usikre over valget,” siger Rikke Brown. En pige fortalte for eksempel, at hun havde grædt, da hun skulle vælge linje, og at hun ville ønske, at nogen havde taget valget for hende.

   ”Der er ifølge børnene, også forældre, som stort set ikke tager stilling til valget af linje, men bare skriver under på det, deres barn ønsker. Det er også vigtigt at være opmærksom på, for det øger uligheden mellem børnene, at det er så forskelligt, hvordan forældrene involverer sig i valget,” siger Rikke Brown.