Hvordan modtager vi bedst flygtningebørn i skolen?Modtageklasser eller direkte i almenklasser?

Omkring halvdelen af landets kommuner var egentlig gået væk fra at undervise nytilkomne børn i modtageklasser for i stedet at integrere eleverne i almenklasser fra start af. Så meldte undervisningsministeren ud, at der igen skal oprettes modtageklasser i næsten alle kommuner for at tage i mod flygtningebørn fra Ukraine. Nu er der kommet en ny aftale, der giver kommunerne større spillerum for at løse opgaven.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH

Hidtil har det været op til den enkelte kommune, hvilket skoletilbud de vil give de børn, der kommer til landet uden at kunne dansk. Tidligere var det mest almindelige, at de nyankomne elever i de første år gik i modtageklasser med andre nyankomne elever. Men i 2016 gjorde Hørsholm Kommune sig bemærket, da de droppede modtageklasserne og i stedet sendte flygtningebørnene direkte ud i folkeskolens almindelige klasser.

Undervisningsministeriet gik dengang ind i sagen og godkendte kommunens praksis, da vurderingen var, at de holdt sig inden for lovens rammer ved sideløbende at tilbyde eleverne basisundervisning i dansk.

Den såkaldte ’Hørsholm-model’ spredte sig til kommuner i resten af landet og i 2019 viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at 56 procent af de danske kommuner indskrev nyankomne elever i almenklasser.

Dårlige erfaringer med direkte indskrivning

’Hørsholm-modellen’ er blevet kritiseret for at være en skjult besparelse, mens fortalerne peger på, at de nyankomne elever lærer hurtigere dansk og får bedre muligheder for venskaber ved at begynde i en almindelig klasse med danske elever fra start af. De undgår også at skulle skifte skole efter tiden i modtageklassen.

’Hørsholm-modellen’ har dog også vist sig at have en række alvorlige udfordringer i praksis, viste EVA’s evaluering i 2019. Mange af skolerne i undersøgelsen var ikke i stand til i tilstrækkelig grad at imødekomme de nyankomne børns behov for sprogstøtte, blandt andet på grund af besparelser.

En tredjedel af skolerne overholdt fx ikke kravet om, at nyankomne elever skal undervises i basisdansk på særlige hold eller ved eneundervisning. Vurderingen var også, at mange lærere mangler kompetencerne til at understøtte integrationen af eleverne.

Det kan gå ud over elevernes faglige udbytte og udvikling, at de særligt i den første tid på skolen har begrænsede deltagelsesmuligheder og begrænset udbytte af almenundervisningen, lød det i EVA’s undersøgelse.

Almenlærere i undersøgelsen vurderede også, at ordningen kunne få en negativ betydning for de andre elever i klassen, ”hvis den nyankomne elev har et øget behov for støtte fra almenlæreren eller udviser en frustreret og udadreagerende adfærd som følge af manglende støtte.” 

LÆS OGSÅ:​ 6 gode råd om venskabsfamilier

Minister: Skolerne skal ikke knække halsen på opgaven

Måske skævede undervisningsministeren til EVA’s evaluering, da hun i slutningen af marts vurderede, at den forventede flygtningestrøm ville være for stor en opgave for skolerne. 

”Vi har ikke sprogstøtte i det omfang, der skal til, og kan derfor ikke tage imod så stort et antal flygtningebørn i almenklasserne. Man kan ikke i en almindelig folkeskoleklasse se for sig, at der kommer syv ukrainske elever ind, der ikke kan sproget. Det ville være synd for både de ukrainske børn, der ikke ville få relevant undervisning, men også gå ud over undervisningen for de andre 21 andre elever,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til pressemødet i slutningen af marts, hvor hun bekendtgjorde, at kommunerne skal i gang med at oprette modtageklasser igen.

Klasserne skal bemandes med personale, der ”i udgangspunktet skal kunne undervise i dansk som andetsprog” og yde den omsorg for børnene i forhold til de udfordringer, de kommer med.

Ministeren påpegede dog, at der vil komme til at mangle lærere, pædagoger og tolke til modtageklasserne, og opfordrede derfor både pensionister og studerende til at melde sig til opgaven, ligesom lærere på deltid opfordres til at gå op i tid.

Hun tilføjede også, at der enkelte steder stadig kan komme en eller to ukrainske elever ind i en almenklasse, hvor de så skal tilbydes undervisning i dansk som andetsprog. 
 
Undervisningsministeren sagde på pressemødet, at Regeringen ville gå i dialog med Kommunernes Landsforening om oprettelsen af nye modtageklasser, og at der vil følge penge med fra staten til opgaven. I slutningen af april indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en aftale om, at give kommunerne videre rammer, så de bedre kan klare opgaven. Indholdet i den nye aftale kan ses herunder:

Ny aftale om
ukrainske flygtninge

I slutningen af april 2022 blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om nye regler for, hvilket skoletilbud ukrainske flygtningebørn kan tilbydes for at give kommunerne bedre mulighed for at kunne klare opgaven. Aftalen indeholder:

• • Mulighed for at fravige regler om sprogprøver og sprogstimulering i udsatte boligområder.
  • Mulighed for at anvende ukrainsk og engelsk som undervisningssprog samt tilrettelægge undervisningen som virtuel fjernundervisning i modtagelsestilbud.
  • Mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af modtagelsesklasser, herunder at fritage fra undervisning i enkeltfag (dog ikke i dansk og matematik) og mulighed for at etablere tværgående modtagelsesklasser, fx ved køb af pladser i tilstødende kommuner eller oprettelse af nye tilbud med tværkommunal drift.
  • Kommunerne får mulighed for at etablere særlige grundskoler til elever fra Ukraine. Ordningen vil ikke være omfattet af folkeskoleloven. Eksempelvis stilles der ikke krav om undervisningstimetal, fagrække, Fælles Mål, kvalifikationskrav til lærere og klassestørrelser. Samtidig gives der mulighed for ikke at undervise på dansk, og at en større del af undervisningen kan foregå virtuelt, herunder ved brug af materiale fra det ukrainske undervisningsministerium. Undervisningen skal dog stå mål med folkeskolens undervisning.
  • Kommunerne får mulighed for at fravige blandt andet areal- og ventilationskrav for dagtilbud og grundskoler.
  • Kommunerne får mulighed for at anvende ledig kapacitet på for eksempel den forberedende grunduddannelse, gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre til undervisning af fordrevne unge fra Ukraine i udskolingen.
  • Kommunerne kan desuden anvende de eksisterende muligheder for at købe pladser på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler, herunder finansiere forældrebetalingen, med henblik på at udnytte kapacitet på disse skoler, ligesom kommunerne kan indgå overenskomst om at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever på fri- og privatskoler.Se hele aftalen her.

LÆS OGSÅ: 8-10 skoleforældre vil gerne hjælpe flygtningefamilier

Fakta om flygtningebørn i folkeskolen

• • Hvad er en modtageklasse?

    I modtageklasser undervises de nytilkomne elever som hovedregel af et lærerteam, der har en særlig uddannelse eller erfaring i dansk som andetsprog. Som udgangspunkt må en modtageklasse højest omfatte tre klassetrin og antallet af elever ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, med mindre klassen undervises af to lærere eller andet personale i fællesskab. Hvis eleverne overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, kan kommunalbestyrelsen godkende op til 18 elever ved skoleårets begyndelse. Der er mulighed for, at barnet løbende indsluses i en almenklasse på den skole, hvor modtageklassen er placeret. Når barnet er klar til at komme fuld tid i en almenklasse (senest efter to år), kan forældrene vælge om barnet skal fortsætte på skolen eller flytte til den folkeskole, der ligger i det skoledistrikt, hvor familien bor.

    Hvilke regler er der for direkte indskrivning i en almenklasse?

    Flere kommuner har lukket modtageklasserne og indskriver i stedet nytilkomne børn direkte i almenklasserne. Det skal ske med fornøden sprogstøtte. Undervisningsministeriet har tidligere understreget, at man aldrig vil kunne konkludere, at nytilkomne elever fra start vil kunne modtage undervisning i en almenklasse uden nogen form for støtte. Derudover har eleverne krav på undervisning i basisdansk, som skal ske på hold med maksimalt syv elever uden for den almindelige klasses rammer eller som enkeltmandsundervisning.

    Undervisningen skal varetages af personale, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.

    56 procent af kommunerne indskriver nyankomne elever i almenklasser, men kommunerne kombinerer ofte forskellige modtagelsestilbud, hvorfor direkte indskrivning ikke nødvendigvis anvendes til alle nyankomne elever. Direkte indskrivning er mest udbredt i indskolingen, mindre udbredt på mellemtrinet og mindst udbredt i udskolingen.

    Nyankomne børns ret til undervisning

    Grundloven slår fast, at alle børn, der bor i Danmark, har ret til undervisning i folkeskolen. Barnet må som udgangspunkt antages at bo i en kommune, når barnet har haft ophold der i mindst tre sammenhængende uger uden for almindelige ferieperioder.

    Undtaget er børn, der bor på asylcentre. Her er der også undervisningspligt, men undervisningen kan foregå på særlige asylskoler.

    Flygtninge fra Ukraine får opholdstilladelse gennem særloven og skal derfor kort tid efter deres ankomst have tilbud om optagelse i en folkeskole. De har som udgangspunkt krav på at blive optaget på den skole, der ligger i det distrikt, hvor de opholder sig – eller en anden skole, som forældrene måtte vælge (jf. lov om frit skolevalg). Kommunerne kan dog ved optagelsen henvise eleverne til en anden skole end distriktskolen, fx en skole med modtageklasser, hvis barnet har et stort behov for sprogstøtte.

    Tolkebistand til forældre

    Ifølge loven skal en forvaltningsmyndighed sikre, at den er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge i forhold til sager inden for myndighedens sagsområde. En skole/kommune skal altså stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for forældre, hvis der er behov for det.

    Støtte til særlige behov

    Når flygtningebørn indskrives i folkeskolen, får de de samme rettigheder som alle andre elever, herunder fx henvisning til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR).

    Transport til og fra skole

    Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for transport mellem skolen og skolebarnets hjem (eller i nærheden), hvis vejen er lang (afhængig af barnets alder) eller hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Dette kan være særligt relevant for børn, der går i modtagelsesklasser, fordi der som regel kun er én eller få modtagelsesklasser i kommunen.

    Kilde: uvm.dk

     

LÆS OGSÅ: Forældres råd om modtagelse af flygtningefamilier

Udgivet: april 2022