Vælg Side

Vejen fra flugt til folkeskole

Alle flygtningebørn har ret til undervisning, når de kommer til Danmark, men der er forskel på om barnet kommer fra Syrien eller Ukraine. Her får du et overblik over, hvilke regler, der gælder for hvem.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÚHLBACH

Ankomst til Danmark

Når flygtninge ankommer til Danmark, er første stop et modtagecenter, hvorefter de bliver placeret på et asylcenter, mens deres sag behandles af Udlændingestyrelsen. Børn i skolealderen går enten på en særlig skole for asylansøgere eller på en lokal folkeskole. Det er denne del, som flygtninge fra Ukraine kan springe over, da de kan få opholdstilladelse udenom de almindelige asylregler og derfor næsten med det samme har ret til at bo i egen bolig, arbejde og tage en uddannelse. Det blev vedtaget af et flertal af Folketingets partier den 16. marts 2022 i den såkaldte Ukrainerlov. 

Når man får asyl eller opholdstilladelse

Flygtninge, der får asyl, fordeles i landets kommuner. Kommunen har ansvaret for at tilbyde en første bolig og kan vælge at fordele flygtningene rundt i kommunen. Flygtninge fra Ukraine får ”i videst muligt omfang” indflydelse på, hvor i landet, de vil bo – fx hvis de ønsker at bo i nærheden af slægtninge, der allerede bor i landet. Dog bor ukrainske flygtninge også midlertidigt på asylcentre eller lignende, da det kan være svært for kommunerne at finde boliger til dem.

Modtageklasse eller direkte start i almenklasse

I nogle kommuner foregår undervisningen af nytilkomne børn på få skoler i kommunen, hvor der er MODTAGEKLASSER. Her undervises eleverne som hovedregel af et lærerteam, der har en særlig uddannelse eller erfaring i dansk som andetsprog. Som udgangspunkt må en modtageklasse højest omfatte tre klassetrin og antallet af elever må ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, med mindre klassen undervises af to lærere eller andet personale i fællesskab. Hvis eleverne overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, kan kommunalbestyrelsen godkende op til 18 elever. Der er mulighed for, at eleverne løbende indsluses i skolernes almenklasse. Når barnet er helt klar til at komme i en almenklasse (senest efter to år), kan forældrene vælge om barnet skal fortsætte på den skole, hvor modtageklassen er placeret eller flytte til den folkeskole, der ligger i det skoledistrikt, hvor familien bor.

Flere kommuner har lukket modtageklasserne og indskriver i stedet nytilkomne børn direkte i almenklasserne. Børnene har krav på undervisning i basisdansk og i dansk som andetsprog i et omfang og af en varighed, der passer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. En undersøgelse fra EVA viser, at der i mange tilfælde mangler ressourcer og kompetencer til at give eleverne tilstrækkelig støtte i almenklasserne. 

 

LÆS OGSÅ: Hvordan modtager vi bedst flygtningebørn i skolen?

Ifølge særloven har ukrainske flygtninge foreløbig opholdstilladelse til den 17. marts 2024 med mulighed for forlængelse et år.

Alle asyltilladelser er midlertidige. Først efter minimum seks år i Danmark kan man søge om at få en permanent opholdstilladelse.

Kilder: uvm.dk/Røde Kors/EVA  

Ny aftale om
ukrainske flygtninge

I slutningen af april blev regeringen og et bredt flertal i Folketinget enige om nye regler for, hvilket skoletilbud ukrainske flygtningebørn kan tilbydes for at give kommunerne bedre mulighed for at kunne klare opgaven. Aftalen indeholder:

    • Mulighed for at fravige regler om sprogprøver og sprogstimulering i udsatte boligområder.
    • Mulighed for at anvende ukrainsk og engelsk som undervisningssprog samt tilrettelægge undervisningen som virtuel fjernundervisning i modtagelsestilbud.
    • Mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af modtagelsesklasser, herunder at fritage fra undervisning i enkeltfag (dog ikke i dansk og matematik) og mulighed for at etablere tværgående modtagelsesklasser, fx ved køb af pladser i tilstødende kommuner eller oprettelse af nye tilbud med tværkommunal drift.
    • Kommunerne får mulighed for at etablere særlige grundskoler til elever fra Ukraine. Ordningen vil ikke være omfattet af folkeskoleloven. Eksempelvis stilles der ikke krav om undervisningstimetal, fagrække, Fælles Mål, kvalifikationskrav til lærere og klassestørrelser. Samtidig gives der mulighed for ikke at undervise på dansk, og at en større del af undervisningen kan foregå virtuelt, herunder ved brug af materiale fra det ukrainske undervisningsministerium. Undervisningen skal dog stå mål med folkeskolens undervisning.
    • Kommunerne får mulighed for at fravige blandt andet areal- og ventilationskrav for dagtilbud og grundskoler.
    • Kommunerne får mulighed for at anvende ledig kapacitet på for eksempel den forberedende grunduddannelse, gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre til undervisning af fordrevne unge fra Ukraine i udskolingen.
    • Kommunerne kan desuden anvende de eksisterende muligheder for at købe pladser på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler, herunder finansiere forældrebetalingen, med henblik på at udnytte kapacitet på disse skoler, ligesom kommunerne kan indgå overenskomst om at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever på fri- og privatskoler.

      Se hele aftalen her.

UDGIVET: MAJ 2022

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.