Vælg Side

7 ud af 10 skoleforældre vil hjælpe en flygtningefamilie 

Et flertal af forældre vil gerne hjælpe flygtninge på deres barns skole ved fx ved at invitere barnet hjem på legeaftaler, tage dem med til fritidsaktiviteter og hjælpe forældrene med skole-hjem-samarbejdet. Det kan gøre en kæmpe forskel for en flygtningefamilie, viser erfaringer fra Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Og så får de frivillige støttepersoner også noget ud af det. 

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACK

%

af forældrene vil gerne være ”venskabsfamilie”, der forpligter sig til at støtte en flygtningefamilie omkring 2-4 timer om måneden i en periode. Det kan være hjælp med skole-hjem-samarbejdet, sundhedssystemet, sociale arrangementer, fællesspisning og lign.

Undersøgelse er gennemført af Skole og Forældre i perioden 21.-28. marts med besvarelser fra 626 forældre til børn i folkeskolen.

”I morgen er det fem år siden, at I kom til Danmark. I kan tro, at jeg kan huske den dag,” udbryder Benedikte Lauridsen, da tre af ”hendes børn” kommer forbi Bornholmske Flygtningevenner i Rønne og bliver mødt af en stor krammer i døråbningen.

Da flygtningefamilien fra Eritrea kom til Bornholm, blev de budt velkommen af Benedikte, der blev netværksperson for familien. Hun hjalp dem med at forstå den danske kultur og en masse ting praktiske ting som tidsbestillinger, lægebesøg, bestilling af pas, kontakt til daginstitutioner og talepædagog, men også skole-hjem-samarbejdet for de tre børn i skolealderen, der begyndte i modtageklasser på Paradisbakkeskolen i Nexø.

”Det første år tog jeg med til forældremøderne. Jeg forstod jo, hvad der blev sagt og kunne forklare dem det hele bagefter stille og roligt. Bare det, at jeg var med, var en stor tryghed for dem. De kommer måske med nogle traumer i bagagen, og der er så mange nye ting, man skal vide og lære, så det at få hjælp fra en netværksperson, gør, at de bliver integreret meget hurtigere,siger Benedikte Lauridsen. Hun stod også som familiens kontaktperson på skolen, så lærerne kunne ringe til hende, hvis der var beskeder eller udfordringer.

”De er så dygtige i modtageklassen, så hvis der var noget, så fandt vi bare ud af det,” fortæller Benedikte.

”Det giver god mening med frivillige i skolen”

På Paradisbakkeskolen oplever de også, at de frivillige flygtningevenner har en positiv betydning.

”Det er en stor styrke for familierne, at der er nogen, der byder dem velkommen. Vi gør selvfølgelig, hvad vi kan som skole, men det giver rigtig god mening at have nogle netværkspersoner for familierne ved siden af,” siger Annika Bayskov, der er leder af udskolingen og modtageklasserne på Paradisbakkeskolen. At få hjælp til mange af de praktiske ting giver familierne mere ro og tryghed, men det er også en hjælp for skolen, at der er nogle der kan hjælpe med at forklare både de formelle, men også mange uformelle ting, man skal vide, når man går på en dansk skole.

Annika Bayskov kunne godt se for sig, at forældre til de andre elever på skolen kunne være en slags netværksfamilie for flygtningene, men det er også en stor opgave at organisere, så derfor er de rigtig glade for, at det også er frivillige fra Bornholmske Flygtningevenner, der står for at koordinere arbejdet med netværkspersonerne, der pt mest er pensionister. 

Benedikte med Biniam og Milion

Vi ser Benedikte tit. Vi tager hjem til hende eller hun kommer på besøg hos os. Hun er næsten som en bedstemor. Hun har også hjulpet mig med at starte til fodbold,” fortæller Biniam på 11 år (th). Det er Milion på 8 år tv. De er fem søskende i familien. Storebror på 20 er flyttet til København og lillesøster på 3 år er født i Danmark. 

”Benedikte har hjulpet os med mange ting i skolen, fx har hun hjulpet os børn med lektier og vores forældre med at forstå, hvad vi laver i skolen, hvad vi skal have med på madpakke, læse forældrebreve og den slags. Det var svært i starten, når vi ikke forstod sproget, så det var rart at få hjælp fra én, der vidste hvordan det hele fungerer. Så føler man sig mere tryg.”
– Delina 14 år, flygtning fra Eritrea

Giver flygtninge håb for fremtiden

Også i Dansk Røde Kors er erfaringen, at netværkspersoner kan gøre en stor forskel for flygtninge. Sammen med Dansk Flygtningehjælp har de projektet Venner viser vej, der matcher flygtninge, der kommer til landet med en frivillig ven eller familie. I et samarbejde med 83 kommuner er der over 9.000 personer med flygtningebaggrund, der indtil videre har haft en frivillig ven eller venskabsfamilie i kortere eller længere tid siden projektets start i 2016. Evalueringen af projektet taler sit eget sprog: Flygtningene trives bedre, bliver bedre til dansk, deltager mere aktivt i samfundslivet og får forbedret deres beskæftigelsessituation.

Flygtninge kan ofte havde det, man kalder ’eksilstress’. På den ene side er de overstimulerede, fordi alt er nyt og uvist. Samtidig er de understimulerede, fordi de ikke kan gøre så meget ved deres situation,” forklarer Mads Tanning Vestergaard, der arbejder i Røde Kors som projektleder for Venner Viser Vej. Og dér kan medmenneskeligheden fra en frivillig gøre en forskel.

Vi ved, at hvis vi kan give flygtninge en følelse af ro, tryghed, fællesskab og handlekraft, så får de håb. Håb om, at det kan blive bedre. Og det gør en enorm forskel og kan faktisk forebygge langtidsfølger af deres traumer,” siger han. Specielt gør det en forskel at støtte op om børnene.

”Det siger sig selv, at hvis børnene har det godt og trives, så kan forældrene også bedre falde til ro,” siger Mads Tanning Vestergaard. Deres erfaring er også, at flygtningeforældre har haft stor glæde af at blive introduceret til den danske folkeskole, da der kan være store forskelle på skolesystemet i hjemlandet og i Danmark og måden at være forælder til et skolebarn på.

%

vil gerne hjælpe en flygtningefamilie, hvis deres barn begyndte i deres barns klasse.

%

vil gerne hjælpe en flygtningefamilie - også selvom deres barn ikke går i deres barns klasse.

Forældre vil gerne inddrages 

Potentialet for støtte til flygtningefamilier i skolen er stort, ifølge en ny undersøgelse fra Skole og Forældre med besvarelser fra 626 forældre til børn i folkeskolen. Den viser nemlig, at hele 8 ud af 10 vil gerne hjælpe en flygtningefamilie, hvis deres barn begyndte i deres barns klasse. 7 ud af 10 vil gerne hjælpe – også selvom deres barn ikke går i samme klasse, som deres eget barn. Og 6 ud af 10 angiver, at de gerne vil melde sig som ”venskabsfamilie”, der forpligter sig til at støtte familien omkring 2-4 timer om måneden i en periode. Det kan være hjælp med skole-hjem-samarbejdet, sundhedssystemet, sociale arrangementer, fællesspisning og lign.

I de klasser, hvor der allerede går flygtningebørn, har forældrene gode erfaringer med at hjælpe på forskellig vis, men flere ville gerne have haft, at skolen havde været mere aktiv i forhold til at inddrage forældrene, når der kommer flygtningefamilier i klassen.

Vi har ikke været inddraget og har ikke oplevet at skolen har haft fokus på det, ved fx at gøre en ekstra indsats for at få forældrene inddraget til forældremøder og sociale arrangementer. Det har jeg savnet,” skriver en af forældrene i undersøgelsen.

Vi andre forældre bliver IKKE inddraget eller informeret omkring disse familier, men vi har selv været meget aktive til at invitere og involvere det flygtningebarn, der er i klassen,” skriver en anden.

Størstedelen af forældrene i undersøgelsen giver også udtryk for, at de ville have behov for viden om, hvordan de bedst kan støtte en flygtningefamilie, hvilke rettigheder og muligheder flygtningefamilierne har og lignende. 

Frivillige vinder også 

I dag er Benediktes familie fra Eritrea godt integreret på Bornholm. Faren arbejder og børnene går på den lokale folkeskole, har danske venner og går til fodbold om eftermiddagen. Familien klarer sig selv nu, men Benedikte ser dem stadig og har fået den fine status af bedstemor.

”At være netværksperson kræver en del timer, men man kan også få nogle dejlige relationer ud af det. Det er fantastisk at se den udvikling, der sker fra dag til dag. Man kan se, at børnene bliver gladere og gladere og kan mere og mere. Det bliver man selv glad af,” siger hun.

Det er også erfaringen fra Røde Kors, at de frivillige selv får noget ud af indsatsen.

”Man kan være frustreret eller indigneret over, hvad der sker i verden, men som frivillig handler man selv og er med til at gøre en forskel. Det føles godt som menneske at gøre noget godt for andre. Undersøgelser viser faktisk, at man lever længere, hvis man er frivillig, fordi det er sundt at lave noget, der er meningsfuldt. Og så kan man lære noget om andre mennesker, og om hvad det vil sige at være på flugt, og dermed få udfordret sit eget perspektiv på verden,” siger Mads Tanning Vestergaard. 

Sådan vil forældrene hjælpe en flygtningefamilie

  • 79 % vil invitere deres barn hjem til legeaftaler, tage dem med til fællesaktiviteter for klassen eller lign. 
  • 64 % vil gerne være ”venskabsfamilie”, der forpligter sig til at støtte familien omkring 2-4 timer om måneden i en periode. Det kan være hjælp med skole-hjem-samarbejdet, sundhedssystemet, sociale arrangementer, fællesspisning og lign. 
  • 61 % vil tage børnene og/eller de voksne med til fritidsaktiviteter, som man selv er involveret i som fx sportsklubber, foreningsarbejde eller lign. 
  • 52 % vil introducere dem til det danske skolesystem og være en støtte i skole-hjem-samarbejdet, fx ved forældremøder, skole-hjem-samtaler og lign. 
  • 17 % vil koordinere støtten til flygtningefamilier på deres barns skole.

Undersøgelsen er gennemført af Skole og Forældre i perioden 21.-28. marts med besvarelser fra 626 forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ og vægtet i forhold til respondenternes køn. Respondenterne er blevet bedt om at svare på om
de vil hjælpe flygtninge generelt. Undersøgelsen handler altså ikke specifikt om flygtninge fra Ukraine.

Udgivet: april 2022

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.