Dette har virket for
vores børn

”Forståelse, omsorg og indsigt fra en lærer.”

“Efter skoleskift var der lærere, der hilste på mit barn, og med få enkle pædagogiske greb, skabte trygheden til at komme i skole.”

”At hendes lærer er gode til at se hende og hjælpe hende. Både i klassen, og hvis de ser hende udenfor. Så tager de hende med ind dér, hvor de er, indtil hun er faldet til ro og kan vende tilbage til klassen. Hun er ofte i ”sær-grupper” eller mindre grupper, så hun bedre kan løse opgaverne. Lærerne er meget opmærksomme på at rose hendes indsats, og det hjælper meget.”

”At have en fast voksen (trivselspædagog) som han altid kunne gå til. De har bl.a. gået ture og talt sammen om alt, hvad der rørte sig hos min søn. Langsomt er relationen blevet opbygget og stille og roligt er han begyndt at komme nogle timer i skole pga. trygheden ved at vide at hans trivselspædagog er til at få fat i og kan træde til og støtte ham.”

”For vores barn med opmærksomhedsforstyrrelse virker folkeskole med mere end 9 timer bedst. De er blevet brugt som to lærere i timerne – således, at vores barn ikke er udstillet, men kan få hurtig hjælp ved behov, uden, at de øvrige børn forstyrres.”

”Mit barn gik i børnehaveklasse i et specialtilbud, hvilket slet ikke var godt. Da han i stedet kom i en almindelig klasse med støtte, udviklede han sig meget bedre og blev mere glad for at kunne være sammen med andre. Han var aldrig blevet så udviklet hverken fagligt eller socialt, hvis han var blevet i specialtilbuddet.”

”Pædagog på til hele klassen i næsten alle timer. Accept af at vores barn har brug for flere pauser. Forståelse for adfærd og ikke irritation. Differentieret undervisning til en vis grad.”

”Skolens lærere blev undervist i Tourettes af anerkendte læger fra Skejby.”

”Dygtige pædagoger med forståelse for ADHD-pædagogik har hjulpet mest.”

”Når lærere og pædagoger accepterer barnets særlige behov og rummer, at barnet kan have brug for særregler for at kunne være med i undervisningen. Når lærere og pædagoger forstår barnet og dets udgangspunkt og reaktionsmønstre, så de kan understøtte barnet med vejledning, accept og støtte, når tingene er svære.”

”Den skole han går på, er også inklusionscenter, og det gør, at den generelle viden om atypisk autisme, som min søn har, er høj. Der bliver gjort en del for at indrette dagen efter ham og tilgodese ham i de perioder, hvor overskuddet ikke er så højt.”

”Hun er ikke med til idræt og der er lektier, hun ikke behøver at lave. Hun må være inde i frikvarterer med en ven, hvis hun har brug for det. De har særligt fokus på, at alle er forskellige og på, at hun ikke er den eneste, som har særaftaler, så hun føler sig ikke forkert, selvom hun er blevet klar over, at aftalerne gør, at hun stikker ud i forhold til de fleste andre.”

“Jeg har lavet en lamineret seddel med forklaring og beskrivelse af hans særaftaler, så vikarer og nye lærere bliver informeret, hvis det er blevet glemt:
1.han må forlade undervisningen og gå til aftalt stilleområde
2. Han er fritaget for udendørsaktiviteter og larmende aktiviteter og må blive tilbage i klassen
3. Forklar mere detaljeret – endnu engang
4. Han er undrende og nysgerrig, ikke uhøflig.”

”Fast struktur i form af piktogrammer over skoledagen for alle i klassen i en almen folkeskole. Aftalte legegrupper, der dannes inden et frikvarter starter.”

”Tidligere har mit barn fået særlig forberedelse og viden inden fx tur. I den periode deltog han i alle ture.”

”Vi har en meget organiseret klasselærer, der tydeligt beskriver, hvad der skal ske til hver enkelt lektion.”

”Vi er blevet mødt med forståelse hele vejen. Barnets behov og udfordringer er anerkendt og undervisningsmaterialet har taget udgangspunkt i dette.”

”Mit barn går på en inklusionsskole, hvor man tager udgangspunkt i hver enkelt elevs niveau og kunnen. Det har virket godt og har gjort, at mit barn er kommet længere, end vi havde turdet tro på.”

”Det gav gode resultater, da vi endelig fandt en skole, hvor der blev lyttet og vist hensyn – hvor vi blev mødt med nysgerrighed på en fælles løsning i stedet for nedgørelse og en ’vi-kan-ikke-se-at-der-er-noget-galt-i-skolen’-attitude.”

”Samarbejde med hjemmet og anerkendelse af forældres perspektiv.”

”God kommunikation mellem os og skolen med mulighed for, at vi som forældre selv vælger, hvilke aktiviteter barnet skal deltage i.”

”Et godt og tæt samarbejde mellem lærer i specialklassen og almenklassen, så mit barn kan blive inkluderet i almenklasse i de faglige fag, da han er stærk fagligt, men udfordret socialt.”

”En helhedsindsats tilpasset mit barn. Mit barn har svært ved at lande og komme godt i gang med skolen, så han starter dagen op i Ressourcen, hvor to pædagoger arbejder med børnene både fagligt og med deres personlige og sociale udfordringer. Der er få elever derinde ad gangen, og når der fx er en ukendt vikar, eller lunten er for kort en dag, kan han trække ”Ressource-kortet” og gå derind. Derudover samarbejder lærerne i klassen og vi forældre om, hvordan man bedst inkluderer ham fagligt og socialt. Er der emneuge bliver der lagt en plan for ham med hensyn til hans interesser og behov for pause.”

”Specialklasse for ordblinde på almindelig folkeskole.”

”Efter en 10 års kamp med systemet, 3 år i almindelig folkeskole, der fuldstændig nedbrød ham, og 1 år i privatskole, der smed ham ud, blev han endelig visiteret til et specialtilbud. OG DET ER FANTASTISK! Han rykker! Og for første gang nogensinde er han glad for at gå i skole. De er så professionelle og dygtige. De rigtige rammer rykker børn med særlige behov.”

”Fra 8. klasse kom han i behandlingsskole. Det var godt. Som min dreng sagde: Her må jeg være mig selv. De kan rumme mig. Deres pædagogik og fagligheden har hjulpet min dreng.”

”Specialtilbuddene har set og hørt det hele før og er uddannede i at rumme, støtte og guide både børn og forældre. Uden specialregi havde jeg nok fortsat haft en autistisk søn med skolevægring, og min ældste datter havde måske gjort alvor af sine trusler om at tage sig af dage. Af hjertet tak for specialskoler og specialklasser.”