Vælg side

Forældre og eksperter:

Erfaringer med fjernundervisning bør bruges til børn med skolevægring

Forældre til børn med skolevægring eller langvarig sygdom har forgæves råbt på fjernundervisning i årevis. Da corona-virussen ramte Danmark kunne det hele pludselig lade sig gøre. Nu vil forældrene have, at erfaringerne kommer deres børn til gode. Men skolerne har tilsyneladende valgt at gå tilbage til det gamle. Mads og Heidi er begge forældre til børn, der stortrives med fjernundervisning.

TEKST: LINE FELHOLT
ILLUSTRATION: SOLVEIG HVIDT

Heidis søn er 12 år og går i 6. klasse. Eller han har sådan set ikke gået i en klasse siden 3. I 2,5 år har Noah nemlig haft fuld skolevægring. Skolevægring er ikke det samme som pjæk. Et barn, der lider af skolevægring kan sagtens være fagligt stærk. Som Noah er. Og vil måske gerne i skole. Som Noah gerne vil. Men kan af forskellige grunde ikke. For Noah er der autisme, en snert af adhd, tourettes og epilepsi. Han døjer også med angst. Mange eksperter betegner netop skolevægring som skoleangst.

Noah startede ellers sin skolegang i en almindelig klasse. Her fik han støtte. Indtil skolen, ifølge hans mor, fjernede den på baggrund af ændringer hos kommunen. Dér gik det for alvor ned ad af bakke. Han kom i specialafsnit, der blev lavet handleplaner, og hans skoleskema blev afkortet. Der var også særlige undervisningstilbud. Men som Noahs mor udtrykker det:

”Der var bare ingen af aftalerne, der holdt. Og de undervisningsting, de kom med, var langt under, hvor han ligger fagligt. Når han endelig var i skole, kunne han ringe og bede om at få lov til at blive der længere. Men det måtte han ikke. Så det fungerede bare ikke,” fortæller Heidi.

To og et halvt år gik der med at være hjemme hver dag. Indtil corona-virussen ramte Danmark.

11. marts blev en historisk dag for danskerne. For Heidi var den en skillelinje mellem nat og dag.

”Før corona havde vi i lang tid bedt om at få materiale med hjem til hjemmeundervisning. Men det var åbenbart en umulighed. Vi fik intet. Overhovedet. Noah havde haft 23 forskellige lærere og pædagoger. Ingen af dem, interesserede sig for hans undervisning og trivsel. Der var ingen interesse i dialog, trivsel eller noget som helst. Det var kun hans fravær, man registrerede,” fortæller Heidi.

Hun trækker vejret dybt. Og tilføjer:

”Men så kom Corona”.

HAR DIT BARN BEKYMRENDE FRAVÆR FRA SKOLEN?
RING TIL FORÆLDRERÅDGIVNINGEN 70 25 24 68

”Nærmest provokerende”

Der findes ikke solide tal på danske børns skolevægring. Det vurderes, at 1-5 procent af børn har symptomer, der kan kædes sammen med skolevægring. Oftest ses skolevægring i indskolingen og hos børn mellem 10-13 år. I de officielle statistikker er der en stigning i skoleelevers fravær, især blandt børn med mere end 10 procents fravær.

Typiske årsager til skolevægring er angst. For eksempel socialangst (mobning), seperationsangst (væk fra forældre), præstationsangst (ved test og fremlæggelse) og desuden ADHD, autisme, stress og depression. Også skilsmisse eller dødsfald i familien kan ligge bag. Uanset årsag stiger barnets fravær fra skolen og ender i hel eller periodevis skolestop. Nogle gange, som med Noah, i årevis.

Men så kom coronaen som sagt.

”For første gang nogensinde blev vi ringet op om trivsel. Pludselig var kommunen vildt interesseret i børns trivsel, når de var hjemme fra skole. For mig var det nærmest provokerende. Pludselig kom der også undervisning online. Og videolink. Og Noah blev en del af et fællesskab igen. Vi fik alle mulige gode læringsportaler, som åbenbart også havde været der før. Hold da op! Så sværere var det alligevel ikke? Det var jo noget, man gjorde fra den ene dag til den anden,” siger Heidi.

Frirum fra stress

Den omstilling, der fandt sted i de midterste uger i marts, med fjernundervisning, adgang til digitale læremidler og samarbejde online, er ganske rigtigt relevant i forhold til børn med skoleangst, mener Bente Anker Zingenberg. Hun er faglig koordinator i Institut for Kommunikation og Handicap ved Center for Anvendt Adfærdsanalyse (CAA) under Region Midt. Herfra tager fagpersoner som ergoterapeuter, fysioterapeuter, musikterapeuter, specialpædagoger og psykologer ud og hjælper kommuner med supervision af hjemmetræning i familier med diagnosebørn herunder skoleangst. Hendes erfaring efter lockdown i foråret er, at mange børn med skoleangst har haft virkelig gode dage med hjemmeskole. At børnene har oplevet fjernundervisning som et frirum fra den fysiske skoles stress eller tumult.

”For dem, det har fungeret godt for, er det min klare fornemmelse, at de har oplevet et fagligt boost og oplevelsen af at følge med. Når man har den oplevelse, så følger der et andet overskud med til at håndtere det sociale og andre uforudsigelige aspekter. Jeg kan se, at der skete noget under lockdown med de børn,” siger Bente Anker Zingenberg.

Men selvom det er positivt, så skal det ikke forveksles med, at fjernundervisning under lockdown gjorde skoleangste børn klar til at komme tilbage til en fysisk skolegang. For nogles vedkommende nok snarere tvært imod:

”Det kan være dobbelt så svært at komme tilbage til skolen, når man lige havde fundet en god rytme derhjemme med undervisning og socialt fællesskab online,” forklarer hun. 

Nederlag en gang til

Det var Bente Anker Zingenbergs håb lige efter sommerferien, at skolerne ville videreføre noget af det, man lærte i lockdownperioden i foråret. Til gavn for de elever, som har skoleangst. At man ikke bare ville gå tilbage til det, som var tidligere. Men:

”Nej. Desværre. Jeg kender ingen tilfælde, hvor man har gjort det. Jeg har ikke en fornemmelse af, at der er noget, der er taget til efterretning på skolerne. Men det kan jo være, at vi bare ikke har set resultaterne endnu. Det er helt klart noget, der er værd at holde øje med,” siger Bente Anker Zingenberg hvis team samarbejder med skoler over hele landet.

Heidi har heller ikke oplevet, at Noahs skole har taget erfaringerne fra fjernundervisningen med sig ind i det nye skoleår.

”Lige så hurtigt, skolen åbnede op igen, lige så hurtigt var det hele væk igen. Det var ligesom om man sagde, nu er alle børn tilbage igen. Nej, det er de faktisk ikke. Det gav vores søn et nederlag én gang til. Han gik fra at føle sig ligegyldig og ikke god nok til okay, nu kører det lidt igen. Nu var alle børn i samme båd, og han var ikke den unormale. Men så blev det hele fjernet igen. Han følte, at han var blevet lokket i en fælde. Nu kunne han blive til noget. Og så var det væk igen,” fortæller Heidi.

Hun skyndte sig ellers at skrive til skolen og fortælle, hvor godt fjernundervisningen havde fungeret for Noah. At hans trivsel var blevet meget bedre. Men:

”Ingen svar. Ingen respons. Heller ikke nogen trivselsopkald mere. Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke har lært noget af det her,” siger hun.

Betaler selv

15-årige Michael har faktisk modtaget onlineundervisning, før coronaen ramte Danmark. Han havde fuld skolevægring i to år, da han genoptog sin skolegang online hos Den Frie Digitale Skole. Et privat initiativ, hvor forældre mod egenbetaling eller med støtte fra deres kommune kan købe sig til onlineundervisning af deres skoleangste børn.

Før Michael blev ramt af skolevægring, var han vellidt i skolen og fagligt dygtig. Men en voldsom oplevelse med en anden skoleelev knækkede ham, så han burede sig inde derhjemme. Skolen stillede i perioder en vikar til rådighed, som kom hjem og underviste ham. Men som hans far Mads Laursen siger, så ”kom det aldrig rigtig op at køre”. De gange, Michael har taget sig mod til at starte fysisk skole op igen, har familien oplevet, at skolen ikke gjorde sig klar til at modtage ham. Så han endte hurtigt hjemme igen.

”På den måde gik der et år yderligere, hvor han bare lå derhjemme og kukkelurede, fordi skolen ikke havde et tilbud til ham,” siger Mads Laursen.

I desperation meldte hans sig ind i en Facebook-gruppe for forældre til børn med skolevægring. Her blev han opmærksom på Den Frie Digitale Skole. September sidste år startede Michael i 8. klasse – online. Her er han det seneste år blevet undervist i grundfagene dansk, engelsk og matematik.

”I starten var Michael afvisende over for det. Men han blev hurtigt afhængig af det. Læreren er god til at få ham med. Det har løftet ham helt vildt, Det går så godt, at vi regner med, at han får 9. klasses afgangseksamen. Det havde vi ellers opgivet. Vi har også som mål nu at få ham ud i sociale sammenhænge igen,” fortæller Mads Laursen, som selv har betalt for sønnens onlineskole det seneste år og som heller ikke havde glæde af lockdownens fjernundervisning, fordi hans søn slet ikke var tilknyttet en klasse længere, da coronaen ramte.

Skiller fagligt og socialt ad

Anni Pilgaard Christensen er initiativtageren bag Den Frie Digitale Skole. Hun er tidligere afdelingsleder af VUC-Fyns fjernundervisningsafdeling. Sidenhen underviste hun udenlandske læger i dansk online, inden de kom til Danmark for at arbejde. Og i august 2019 åbnede hun så Den Frie Digitale Skole, som følger folkeskolens faglige mål for de enkelte klassetrin. Undervisningen foregår via en hjemmeside, hvor eleven får sit eget online klasselokale. Der mødes elev og lærer og taler om dagens opgaver og lektier. Det tilbud er der et stigende antal forældre, der efterspørger.

”Vi er stadig en ny virksomhed, men vi oplever, at der er stor efterspørgsel på os,” siger Anni Pilgaard Christensen.

Det koster mellem 399 og 3.300 kroner om måneden at gå i hendes skole, og eleverne modtager typisk undervisning i 3-4 måneder. Derefter er mange klar til at prøve den fysiske folkeskole igen.

”Jeg er et supplement. Det er ikke meningen, at børn med skolevægring skal gå hos mig resten af deres skoletid,” siger hun.

Hemmeligheden bag hendes succes er ifølge Anni Pilgaard Christensen at skille læring fra det sociale. Mange af hendes elever får eneundervisning, fordi de skolevægrende børn ofte har behov for at genvinde det tabte fagligt – og dermed deres faglige selvtillid – før, de kan samle overskud til at komme tilbage i et socialt fællesskab i en klasse. Faktisk kan elever på hendes skole starte så blidt som med et ’brevkursus’, hvorefter der bygges op efter barnets behov, indtil det er i stand til at komme tilbage til den ordinære skolen igen. Hun er også begyndt på holdundervisning online, for dem, der er klar til det.

”Mange af mine elever er sindssygt dygtige fagligt, de skal bare lige finde ud af det. Det faglige og sociale har været en stor uoverskuelig mudderbøtte for dem. Ved at skille det ad for en periode, får de mod på at komme tilbage,” fortæller hun.

En samfundsopgave

Man skulle måske tro, at lederen af Den Frie Digitale Skole vil være kritisk over, at folkeskolen ikke har fortsat onlineundervisningen for de skolevægrende børn efter corona-lockdownen. Men:

”Så skal lærerne jo til at lave to forberedelser hver dag. Én til den fysiske undervisning i klassen og én til onlineundervisningen. Det er svært, når man som lærer i forvejen er presset. Jeg synes snarere, at staten skulle sørge for at tilbyde en skole som min. Det vil være for dyrt for kommunerne, men på statsligt niveau kan man nøjes med én skole, som kan nå alle de børn, der sidder rundt omkring i landet med skolevægring. Det burde ikke være mig, der lavede det her. Det burde være en samfundsopgave,” mener Anni Pilgaard Christensen.

Mads Laursen, der er far til 15-årige Michael, drømmer om en kombinationsløsning.

”Jeg synes faktisk, at et kombineret tilbud, der både består af fysisk og online undervisning, ville være godt. Men der er alt for meget kassetænkning i det her land til, at den slags kan lade sig gøre,” siger han.

Heidis søn Noah er blevet visiteret til en specialskole, som han skal starte i til november. Han vil gerne i skole igen. Han glæder sig for eksempel til at få tysk. Så familien ser lysere på fremtiden nu.

”Specialskoletilbuddet er en lettelse. Undervisningen er tilrettelagt efter den enkelte elev, og de har også et outdoor liv. De sidste 2,5 år har kostet os næsten alt. Ingenting har hængt sammen. Nu lysner det. Noah glæder sig til at komme i skole. Men samtidig har han mistet meget tro på voksnes ord. Det vil tage tid for skolen at vinde hans tillid,” siger Heidi.

Bente Anker Zingenberg fra Institut for Kommunikation og Handicap mener, at løsningen er, at vi som samfund opdager, at skoletilbud og undervisning bør være lige så forskellige og mangfoldige, som eleverne er.

”Der er måske nogle, der vil have glæde af at fortsætte med netbaseret undervisning i hele eller dele af deres skolegang,” siger hun.

Formand i Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, mener også, at skolerne skal have hjælp til at sikre fjernundervisning af elever med bekymrende skolefravær.
”Det er ofte et spørgsmål om ressourcer og dermed om kommunal økonomi. Der er kommet et tilskud i år, men vi kan se at dette område ofte ikke får den fornødne opmærksomhed i praksis,” siger han.

Heidi ønsker ikke, at hendes efternavn fremgår af artiklen af hensyn til familiens anonymitet. SKOLEBØRN er bekendt med Heidis efternavn.

Udgivet: oktober 2020

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.