Vælg side

Børn tabes i systemet og forældrene lades i stikken

Forældre oplever at stå alene i kampen for at redde deres børn fra en mistrivsel, der bringer deres skolegang og fremtid i fare. Hele familier går ned med stress og depressioner, når et barn har det så skidt, at det må blive hjemme i stedet for at blive undervist sammen med klassekammeraterne. Det kunne måske undgås med den rette støtte i rette tid. I Aalborg er forældrene gået sammen for at gøre noget ved sagen.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOZ

Tror du også, at velfærdssamfundet griber dig i sit net, hvis du eller dit barn snubler i livet? At der står et system parat til at hjælpe, når det virkelig gælder? For en del familier, hvis børn mistrives i skolen, har det ikke været tilfældet.

Det gik for alvor op for Claus Nielsen, at der var noget helt galt med støtten til børn med særlige behov i Aalborg Kommune, da han mødtes med de otte forældre, han havde samlet denne eftermiddag på en lokal folkeskole. Fælles for dem var, at deres børn havde det så dårligt i skolen, at de i længere tid ikke havde været der.

”Det var stærke forældre, men den behandling de fik hos skolen og kommunen havde væltet familierne i sådan grad, at forældrene ikke længere kunne passe deres arbejde,” fortæller Claus Nielsen.

HAR DIT BARN SVÆRT VED AT KOMME I SKOLE?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Det begyndte nogle uger tidligere, da Claus, der er formand i Skole og Forældres lokalafdeling i Aalborg, blev ringet op af Rikke fra Skole og Forældres Forældrerådgivning. Hun undrede sig over en række opringninger fra forældre i Aalborg Kommune, der kæmpede en ulige kamp for at få den støtte, som de og deres børn har ret til.

“Der var noget, der tydede på fejl i sagsbehandlingen og manglende viden i skolesystemet i Aalborg, så vi gik i dialog med kommunen for at undersøge det nærmere,” lyder det fra Forældrerådgivningen, der kan fortælle, at de samme udfordringer gør sig gældende i det meste af landet. Forældrerådgivningen har oplevet en fordobling i antallet af henvendelser fra forældre, hvis børn lider af skolevægring.

”Forældrene er desperate og føler sig magtesløse, fordi deres børn får det værre og værre og systemet møder dem med tavshed i stedet for den støtte, de så hårdt har brug for. I mange tilfælde oplever forældrene ligefrem, at systemet modarbejder dem,” fortæller leder af Forældrerådgivningen, Rikke Alice Bille.

 

“Det er meget morgenerne, der er virkelig svære, fordi det er lige, når jeg står op, så får jeg hjertebanken. Så kommer der en mærkelig boble, hvor jeg bare bliver nervøs”
Ella på 14 år, interviewet af Børns Vilkår

75.000 elever
havde mere end 10 % fravær i skoleåret 2018-2019
Undervisningsministeriet

85 %
af skolelederne har haft kendskab til en eller flere elever med skolevægring inden for de seneste seks måneder.
Rundspørge blandt 354 skoleledere foretaget af Institut for Menneskerettigheder

Elever der ikke passer i ”kassen”

Nogle kalder det skolefobi eller skoleangst – andre skolevægring. Der kan være mange årsager til, at et barn ikke kan komme i skole. En del af børnene viser sig at have en diagnose – det kan være angst, depression eller en autismespektrum-forstyrrelse. Nogle reagerer på udfordringer i familien – andre på et dårligt miljø i klassen med fx mobning, meget larm, ustruktureret undervisning eller dårlige relationer mellem elever og lærere. For de fleste børn med skolevægring er det en kombination af flere ting.

”Fælles for børnene er, at de ikke passer ind i den kasse, som skolen forsøger at presse dem ned i,” lyder det fra Claus Nielsen fra Skole og Forældre Aalborg. Forældrene, som han mødtes med, har alle sammen oplevet, at det har været en kamp at få skolen til at indse udfordringerne og handle på det. Når det så lykkes forældrene at få hjælp til deres børn, oplever de, at hjælpen er den forkerte eller ikke tilstrækkelig.

”De tilbud, familierne har fået, er hverken kommet hurtigt nok eller været gode nok. Kommunen har simpelthen ikke de varer på hylden, der er brug for. Samtidig er der mangel på personale, der er uddannede i at kunne håndtere børnenes udfordringer, så skolerne har ikke en chance for at forstå og hjælpe de her elever. Det betyder, at børnene får ar på sjælen, fordi de oplever nederlag på nederlag og så bliver det endnu svære at få dem tilbage i trivsel,” siger Claus Nielsen.

Flere undersøgelser om skolevægring peger på samme problematik, herunder Institut for Menneskerettigheder, der blandt andet konkluderer, at forældrene mener, at barnets skole ikke har de fornødne kompetencer til at skabe et undervisningsmiljø, der inkluderer deres barn.

”Manglende viden og kompetencer er en væsentlig barriere for at sikre den rette hjælp og støtte til børn og unge med skolefravær og deres familier,” skriver de blandt andet i deres rapport.

“Moren græder og kan ikke forstå, at man kan svigte et handicappet barn på den måde.”
Uddrag fra en sagsbehandlers referat af en telefonsamtale med en forælder.
Institut for Menneskerettigheder

i 51 % 
af klagesagerne om børn med handicap blev sagen afgjort forkert eller var så dårligt belyst, at kommunen skulle starte forfra med sagsbehandlingen.
Ankestyrelsens opgørelse for 2019

Skolernes løsning: Eksklusion fra undervisningen

Forskning i skolevægring viser, at det ofte er meget komplekse problemstillinger, der er årsag til børns længerevarende fravær fra skolen. Derfor skal indsatsen for at hjælpe dem være fleksibel og skræddersyet til det enkelte barn og dets specifikke udfordringer.

”Man skal ikke kun se på familierne eller barnet, men kigge bredt på, hvad årsagerne kan være. Kan der være noget i skolen, i klasseværelset eller uden for skolen, der spiller ind?” siger Trude Havik, der er en anerkendt norsk skolefraværsforsker. Herhjemme viser undersøgelser fra Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder, at skolernes handlinger i mange af de undersøgte sager tilsyneladende udspringer af et syn på barnet som problemet og ikke inkluderer en afdækning af trivslen og læringsmiljøet i klassen.

I en del sager har skolernes løsning på elevens udfordringer været at fritage dem fra dele af undervisningen i stedet for at tilpasse rammerne i skolen eller undervisningsmiljøet, så barnet kunne inkluderes i undervisningen. Et eksempel er Esther på 13 år, som har fortalt i interview med Børns Vilkår, at hun ikke kunne magte at være i klassen og fik hovedpine på grund af larm og uro i klassen, der opstod efter mange lærerskift og massiv brug af vikarer. Hun fik en skærm sat op ved sit bord, høreværn og mulighed for at gå uden for klassen under et bord, hvor der blev lagt et tæppe. Der sad hun så det meste af skoledagen. Uden at hendes forældre fik at vide, at hun ikke deltog i undervisningen.

”Det var meget som om, at det var mig, der var problemet i stedet for, at det var klassen. Det ville være rart, hvis de havde set på hele klassen og på, hvorfor der var så meget larm og uro,” siger hun.

I et andet eksempel fik elever med autisme tildelt et kælderrum på skolen, hvor de kunne sidde.

Forældrene i undersøgelsen beskriver også, at skolen i mange tilfælde udelukkende har fokus på at få eleven fysisk tilbage i skole fremfor at gøre noget ved barnets mistrivsel.

”Jeg tænker at hjælpen var mangelfuld. Det var sådan meget at… ja, han kom ikke skole, og det var det eneste, de forholdte sig til. Ikke så meget hvad baggrunden var for det,” fortæller en mor til en dreng i 7. klasse med skolevægring.

“Altså jeg føler lærere og elever bruger den nemmeste undskyldning for, at man ikke er i skole, nemlig “pjæk”. Det er ord, der bliver brugt forkert, fordi selv hvis det er pjæk, så er der vel en grund til, hvorfor en elev hellere vil være hjemme. Der er altid noget bag det, og det er ikke gået op for folk endnu.”
Amira 16 år i interview med Børns Vilkår

48 %
af elever med højt månedligt fravær har mindst ét dagligt symptom på mistrivsel. Det gælder “kun” for 26 % af elever uden fravær.
Spørgeskemaundersøgelse for Børns Vilkår blandt mere end 1500 elever.

Økonomiske hensyn: Sparret på den korte bane – tabt på den lange

For skolerne er også økonomiske ressourcer en faktor, der kan spænde ben for at håndtere elever med særlige behov og skolevægring. I en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder peger 46 procent af de skoleledere, der i høj eller nogen grad er udfordret i forhold til at håndtere skolefravær, at skolen ikke har de økonomiske ressourcer til at støtte eleven tilstrækkeligt. Når forældrene skal bedømme det, ser det endnu værre ud. 75 procent af forældrene oplever, at økonomien har indflydelse på, om deres børn får den nødvendige støtte, viste en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra april 2019 med besvarelser fra 1.175 forældre til børn med særlige behov.

En anden alvorlig udfordring for området er, at det efter strukturreformen i 2007 blev op til de enkelte kommuner at håndtere elever med særlige behov eller handicap, hvor ansvaret tidligere lå hos amterne. Det betyder, ifølge flere kritikere, at både kompetencer og de rette specialtilbud ikke er tilgængelige for eleverne i mange kommuner – blandt andet fordi de enkelte kommuner ikke har råd til eller prioriterer penge til området. Det er derfor en mærkesag for gruppen #Enmillionstemmer at få handicapområdet væk fra kommunerne. De har netop samlet over 50.000 underskrifter til et borgerforslag om dette, der derfor skal tages stilling til i Folketinget.

Manglende tilbud i kommunen er også noget af det, som forældrene i Aalborg oplever at kæmpe med.
”Det var rystende at finde ud af, at der ikke var passende tilbud til de her børn. Vi hører om tilbud i andre kommuner, hvor der er plads til de børn, der ikke kan være andre steder, men når man leder efter lignende tilbud i Aalborg Kommune, skal man lede længe. Vi har børn, der ender med slet ikke at komme i skole, fordi der ikke er et skoletilbud med de rette kompetencer til at håndtere elevernes udfordringer,” siger Claus Nielsen fra Skole og Forældre, Aalborg.

75 %
af forældre til elever med særlige behov oplever, at økonomien har indflydelse på om deres børn får den nødvendige støtte.
Spørgeskemaundersøgelse fra magasinet Skolebørn i 2019 med besvarelser fra 1.175 forældre til børn med særlige behov.

Frygter for børnenes fremtid

Forældrene i Aalborg har også det tilfælles, at de frygter for deres børns fremtid, hvis det ikke lykkes at finde det rette skoletilbud til dem.

”Når børnene ikke får den rette støtte, er det deres chance for succes i samfundet, der bliver belastet. Man glemmer at tænke økonomien ind i livslange forløb. En stor investering nu, kan forhindre en katastrofe på lang sigt. Man bliver nødt til at høre på forældrene, for når de vælger at gå til skolen eller kommunen, fordi de er bekymrede over, at deres barn ikke kan komme i skole, er de røde lamper allerede tændt. Så kan man ikke bare spise dem af med at rådgive dem lidt hver anden måned. Der kan man godt starte den store udrykning og give forældrene troen på, at det kan lykkes at få deres barn tilbage i skole og trivsel,” siger Claus Nielsen. Forældrene han har samlet er virkelig bekymrede for, hvorvidt deres børn får mulighed for at tage en uddannelse, da børnene efterhånden har været hjemme i en længere periode og er kommet bagud både socialt og fagligt i forhold til deres jævnaldrende. Og troen på, at de kommer på niveau med deres jævnaldrende igen, er skrøbelig.

 

“Jamen det der med, at tiden går, og der bliver ikke handlet på det (…). Og imens så er han bare hjemme, og jeg synes jo bare, han bliver mere og mere indelukket (…) Man føler bare, at tiden går, og man føler bare, at han får det værre.”
Mor til en dreng i 7. klasse i undersøgelse fra Aarhus Universitet

Fravær forværrer uddannelsesmuligheder

Og ser man på statistikkerne for elever med et bekymrende skolefravær, kan man godt forstå forældrenes frygt for deres børns fremtid. En stor analyse af fravær blandt danske skoleelever set over en årrække, foretaget af VIVE for Børns Vilkår viser, at alene et fravær på 10 procent giver lavere karakterer ved afgangsprøven. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at næsten halvdelen af de elever, der ikke var startet på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter deres afgangseksamen, havde over 10 procent fravær i 9. klasse. Det giver sig selv, at jo større fravær fra skolen, jo større bliver risikoen for ikke at kunne tage en uddannelse.

”Nogle af de her børn, der bliver tabt i systemet, kommer aldrig i stand til at udføre et arbejde. Man fratager børnene deres fremtidsmuligheder, når man ikke er i stand til at adressere de her problematikker. Hvis man derimod giver dem succesoplevelser og selvtillid, vil også de finde en vej i livet,” siger Claus Nielsen.

Også i undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder står det klart, at det høje skolefravær har store konsekvenser for børnene.

”Barnet har det selvsagt elendigt, da skolevægring netop handler om manglende trivsel og overbelastning. I de sager, vi har gennemgået, nedsættes børnenes funktionsniveauer betragteligt i forløbet. Et barn med autisme og ADHD får tillægsdiagnoser i form af angst og Tourettes syndrom – der forsvinder, når barnet er tilbage i trivsel. I en anden sag får barnet en depression udløst af belastningen i skoletilbuddet, og flere børn har selvmordstanker og er selvskadende,” står der i rapporten.

Institut for Menneskerettigheder påpeger, at det også har konsekvenser for samfundet, hvis børn med bekymrende skolefravær ikke får den rette støtte. 
”På samfundsniveau har skolevægring blandt børn med autisme og/eller ADHD alvorlige konsekvenser i form af uarbejdsdygtige, udbrændte forældre og børn med handicap, som mister mange års skolegang og derved får krænket deres ret til undervisning,” skriver de.

“Situationen er alvorlig for os, da både økonomi og familiens velbefindende er stærkt belastet. Blandt andet er vores arbejdsliv slået helt i stykker på grund af hendes meget fravær fra skole og SFO. Desuden er vores ældste datter meget belastet af lillesøsterens adfærd og har fået en depression.”
Mor i interview med Institut for Menneskerettigheder

Familien bryder sammen

Det er ikke kun børnenes liv, der er på spil i sagerne om skolevægring. Det er hele familiens liv. De danske undersøgelser viser, at langvarige skolefraværsforløb ofte får konsekvenser for familiens økonomi og trivsel.

”Alle fortæller, at det har haft store omkostninger og er en stor belastning for hele familien, at barnet ikke har gået i skole. Der er flere forældre i de sager, vi har aktindsigt i, der må sygemeldes med stress. Flere forældre beskriver en total udmattelse og magtesløshed i kampen med skole og kommune, mens de ser deres barn mistrives. Der er flere forældre, der enten mister deres job på grund af fravær, siger op eller skifter branche for at få familielivet til at hænge sammen. Flere forældre mister også deres netværk i processen, fordi der ikke er tid til at pleje sociale relationer,” skriver Institut for Menneskerettigheder.

Det er også erfaringen fra Forældrerådgivningen.
”Man er virkelig presset, hvis man er forælder til et barn med skolevægring. Det kræver ofte så meget tid og så mange kræfter at forsøge at få hjælp fra systemet, at forældrene bliver mere tovholdere end forældre. Samtidig er de selvfølgelig dybt bekymrede for deres børn og ofte presset på deres arbejde, som det er så svært at passe ved siden af, at mange helt må opgive at arbejde. Situationen bliver nogle gange så belastende, at forældrene til sidst selv går ned med stress eller depression. Og hvem skal så tage sig af barnet? I nogle af de her sager kan man godt tale om, at der er omsorgssvigt fra systemet. Når systemet ikke påtager sig ansvaret at hjælpe de børn og familier, så svigter systemet sit ansvar,” siger Rikke Alice Bille, leder af Forældrerådgivningen.

For familierne i Aalborg har det også haft alvorlige konsekvenser i form af mistede jobs, depressioner, skilsmisser og søskende, der også begynder at mistrives.

“Moren er grådlabil og ved ikke helt, hvor hun skal starte, og hvad jeg kan hjælpe hende med. Moren er blevet sygemeldt, da det hele har påvirket hende. Samtidig fortæller hun, at hun og barnets far er blevet skilt i mellemtiden. Moren er ked af det og ved ikke, hvad hun skal gøre.”
Uddrag fra en sagsbehandlers referat af en telefonsamtale med en forælder.
Institut for Menneskerettigheder

Gik sammen og gjorde en forskel

Da forældrene til de skolevægrende børn og Claus fra Skole og Forældre Aalborg mødtes gik det op for dem, at – selv om de har følt sig meget alene i hele processen – har de mange ting af de samme erfaringer. Mødet blev til flere møder, og forældrene besluttede sig for at lægge en plan. De ville se om de sammen kunne ændre situationen for forældre til børn med skolevægring i kommunen. Med råd og vejledning fra Forældrerådgivningen, Skole og Forældre og en inklusionskonsulent forberedte de sig til et møde med de ansvarlige i kommunen, som inviterede dem indenfor. Skole og Forældre Aalborg og forældrene fik et møde med Rådmanden, direktøren i Skoleforvaltningen og chefen for Forebyggelse og Fællesskaber

”Vi fortalte, hvordan vi har oplevet at være forældre til børn, der har svært ved at være i skole og om de udfordringer, der har været. De var meget lyttende. De sagde, at ’når Skole og Forældre kommer til os, så gør vi noget ved det’. De må have trukket i nogle tråde, for i hvert fald blev forældrene efterfølgende mødt med langt større lydhørhed på skolerne og der er blevet sat ting i gang, der har gjort en positiv forskel for de fleste af børnene, der er begyndt i skole igen og er begyndt at få venner og trives,” fortæller Claus Nielsen. Der er aftalt endnu et møde med forvaltningen, som dog er udskudt på grund af corona. Men arbejdet stopper ikke her. Skole og Forældre Aalborg er også i dialog med forvaltningen om en ny visitationsmodel, hvor deres forslag skal behandles på skoleudvalgsmødet.

I Aalborg Kommune er de også glade for, at forældrene valgte at henvende sig til dem med deres udfordringer.

”Vi er rigtig glade for det samarbejde vi er i gang med at opbygge med den lokale afdeling for Skole og Forældre. Det er så vigtigt, at vi rækker ud efter hinanden – også når samarbejdet er svært og måske er gået i hårdknude. Den gensidige tillid er helt nødvendigt for at vi lykkes sammen for børnene, så de både trives og lærer i deres skoletilbud,” siger Chef for Forebyggelse og Fællesskaber i Aalborg Kommune, Susanne Nielsen.

Claus Nielsen håber, at forældre i andre steder i landet også vil gå sammen i en lokalafdeling, hvis de mener, der er behov for ændringer på skoleområdet i deres kommune.

”Det gælder om at invitere sig selv ind for at få indflydelse. Når man går sammen som forældre og har en landsdækkende organisation som Skole og Forældre i ryggen, så bliver man hørt og kan rent faktisk gøre en forskel,” siger Claus Nielsen.

Hvad er forskellen på pjæk og skolevægring?

Skolevægring er et følelsesmæssigt ubehag ved at gå i skole. Barnet ønsker at gå i skole, men kan ikke. De bliver oprørte over tanken ved at komme på skolen og får angst, græder etc.

Pjæk er når barnet er umotiveret for at komme i skole, fordi han/hun synes det er kedeligt. Ofte sker det uden, at barnet siger det til sine forældre.

Hvornår skal skoler og forældre blive bekymret for barnets fravær?

  • Hvis barnet har været væk 25% af skoletiden i løbet af de sidste to uger.
  • Hvis barnet har store vanskeligheder med at komme ind til timerne i mindst to uger.
  • Hvis barnet har mere end 10 dages fravær i en periode på 15 uger.

  • Hvis barnet har oplevet noget alvorligt (eksempelvis vold, mobning eller overgreb), kan fravær være bekymrede fra første dag.

Kilde: Den amerikanske fraværsforsker Christopher Kearney

 

Hvad karakteriserer elever med længerevarende fravær?

  • Har lavere faglig trivsel.
  • Har lavere psykisk trivsel.
  • Oplever oftere mangel på støtte og inspiration i undervisningen.
  • Har oftere et kognitivt handicap (det gælder særligt autismespektrum forstyrrelser), adfærdsforstyrrelser og/ eller indlæringsvanskeligheder).
  • Får oftere medicin mod angst, depression, søvnforstyrrelser eller smerter.
  • Modtager i højere grad sociale foranstaltninger.
  • Etnisk danske elever fra resourcesvage hjem.


    Kilde: Analyse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) der baserer sig på data om mere end 87.000 elever.

Kilder

  • Konference om skolefravær den 4. november 2020 afholdt af Aarhus Universitet og Aarhus Kommune med oplæg af bla.to af nordens førende forskere i skolefravær førsteamanuensis Trude Havik og professor Mikael Thastum samt Klaus Nielsen fra Aarhus Universitet og PPR.
  • Undersøgelse under udarbejdelse med arbejdstitlen ”Elevfravær set fra et skole og forældreperspektiv” fra Aarhus Universitet, hvor 32 forældre, 11 lærere og 8 ledere er blevet interviewet. De foreløbige resultater blev fremlagt af Klaus Nielsen, der står bag undersøgelsen. 
  • Spørgeskemaundersøgelse fra magasinet Skolebørn i 2019 med besvarelser fra 1.175 forældre til børn med særlige behov.
  • ”Skolens Tomme Stole, Skolefravær set fra barnets perspektiv” fra Børns Vilkår i samarbejde med Egmontfonden. Baserer sig bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.521 elever i 5. og 8. klasse samt interview med fem forældre og 11 børn.
  • ”Retten til Uddannelse – Når børn med handicap ikke går i skole”: Undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder 2017.
  • ”Panelanalyse af bekymrende skolefravær”: Analyse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) der baserer sig på data om mere end 87.000 elever. Fra 2020.

Udgivet: februar 2021

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.