Her gør de det der virker

Læringsmål og feedback. På tre engelske skoler har det været hovedingredienserne i den kur der har fået eleverne til at lære mere og hurtigere end de fleste andre. Skolebørn har besøgt skolerne for at se hvordan de gør

AF MAJ CARBONI

Hvad sker der, når en skole underviser eleverne efter de metoder, som ifølge forskningen er de mest effektive? Magasinet Skolebørn har besøgt tre skoler i det nordligste England, der i flere år har arbejdet intensivt med læringsmål og feedback. Resultatet er tydeligt: Eleverne lærer mere.

Fagligheden stiger

På kommuneskolen i den nordengelske kystby, Seaham, oplever de, at elevernes faglige resultater er blevet bedre år for år, siden de systematisk begyndte at arbejde med læringsmål og feedback. For fem år siden bestod skolen ikke den nationale kvalitetskontrol. Sidste år fik den en fornem pris af det engelske undervisningsministerium for ”Udvikling i særklasse” og kan bryste sig af at ligge blandt Englands bedste 30 skoler i forhold til at hæve elevernes faglighed. I gennemsnit har hver elev på skolen fået en karakter bedre end de ”burde” have fået, hvis de havde fulgt den gennemsnitlige nationale udviklingskurve. Og det er ikke fordi, at eleverne på skolen kommer fra veluddannede hjem og har fået akademiske færdigheder ind med modermælken. 70 procent af eleverne kommer fra arbejderklasse-hjem, hvor forældrene kun har kortere uddannelser eller slet ingen. Samme mønster gør sig gældende på to andre skoler, der ligeledes arbejder systematisk med læringsmål og feedback.
”Nogle af vores elever er halvandet år bagud i forhold til det nationale gennemsnit, når de begynder på skolen, men de udvikler sig hurtigt,” fortæller Anne Rutherford, der er skoleleder på Tweedmouth West First School i byen Berwick Upon Tweed.

Feedback for at løfte de svage

I England følger der en pose penge med til de kommunale skoler, når de modtager elever med særlige behov. Dem er der en del af på Tweedmouth West First School. I modsætning til i Danmark følger der et konkret krav med pengene: Skolerne skal dokumentere, at de bruger dem på en måde, der udvikler de pågældende elever fagligt. Skolelederen undersøgte derfor, hvad der har den største effekt på elevers læring.
”Forskningen viser, at det er feedback og læringsmål, så jeg besluttede, at vi skulle fokusere på det,” fortæller Anne Rutherford. Til at klæde lærerne på til opgaven hyrede hun den internationalt anerkendte læringskonsulent, James Nottingham, der har udviklet konkrete undervisningsmetoder på baggrund af uddannelsesguruen John Hatties forskning. Det viste sig at styrke fagligheden for eleverne med særlige behov. Og have en fantastisk sideeffekt:
”Det har haft en positiv betydning for alle elevernes resultater, så det viste sig at være en god investering,” fortæller en glad skoleleder.
De andre to skoler har ligeledes ladet sig inspirere af John Hatties forskning og James Nottinghams undervisningsmetoder.

Motiverede elever

Den øgede fokus på læring har ikke kun haft betydning for de faglige resultater, men også på elevernes trivsel og motivation, oplever alle tre skoler. På skolen i Seaham bliver omkring halvdelen af eleverne eksempelvis frivilligt på skolen efter at have fået fri for at arbejde videre på deres skoleprojekter. Skolebørns udsendte blev da også under besøget på de tre skoler ganske imponeret over både det faglige niveau i undervisningen og elevernes engagement og synlige glæde ved at lære. Der var næsten ingen uro i klasserne og stort set alle elever deltog aktivt i både klasseundervisning og gruppearbejde eller fordybede sig i deres egne projekter.

60 timers arbejdsuge

Selvom Skolebørns udsendte også oplevede stort engagement, stolthed og arbejdsglæde blandt lærerne stod det også klart, at de arbejder hårdt for sagen. Det tager tid at aftale individuelle læringsmål med alle eleverne og give dem konkret, fremadrettet feedback på deres opgaver.
”Her på skolen kunne vi aldrig mere finde på, at have en plan for en time, der hedder noget i stil med: I dag skal vi gennemgå side 24 og 25 i bogen. Vi tænker altid meget over pædagogikken og overvejer, hvordan de enkelte elever bedst lærer en bestemt ting på en måde, der også motiverer dem. Det kræver meget forberedelse,” forklarer Renée O’Brien, der er engelsklærer på skolen i Seaham.

Arbejder smartere

Det er almindeligt for lærerne på de tre skoler at arbejde omkring 60 timer om ugen. Lærerne mener dog ikke selv, at de arbejder mere end de fleste andre engelske lærere. De får tid til den grundige feedback og forberedelse ved systematisk at samarbejde og lade sig inspirere og genbruge hinandens undervisningsmateriale, som de tilpasser deres egne elever. Det har skolelederne sat i system med øget samarbejde på tværs af fag og lærere, fast jævnlig sparring og idéudveksling samt opsamling af lærernes undervisnings-materiale.
”Arbejdsbyrden er en udfordring for alle lærere i England. Jeg siger ikke, at lærerne på vores skole skal arbejde hårdere end alle andre lærere, men de skal arbejde smartere. I stedet for at have fokus på alt, skal de fokusere på de vigtige opgaver, som for eksempel feedback. Det betyder dog ikke, at alt skal rettes. Det er vigtigere at give grundig feedback på en del af opgaven og kun gøre det i forhold til læringsmålet. Det gælder også om at arbejde med feedback som en fast del af selve undervisningen,” siger skolelederen i Seaham, David Shield.

UDGIVET: Februar 2015