Er dit barn højt begavet?
Lærer dit barn lynhurtigt? Har det dybe interesser uden for skolen? Leger det ofte med ældre eller yngre børn? Så er det måske højt begavet og har nogle andre behov i skolen end de fleste.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: COLOURBOX
Selma går i 1. klasse. I weekenden har hun læst i sin første Harry Potter-bog, i dag sidder hun i skolen og skal sammen med sine kammerater øve, at A siger ”a”, men kan også lyde som ”ar”. Selma vil gerne gøre det godt i skolen, så hun finder energien til at komme igennem A, hvorefter hun får at vide, at hun nu skal lave fire sider om B. I bedste fald går Selma fra dansktimen uden udbytte. I værste fald demotiveret og drænet.
”Vi har en gruppe børn på cirka 2-5 procent, som bliver systematisk understimulerede i skolen, fordi de har nogle helt andre forudsætninger for at lære end gennemsnittet,” siger Dea Franck, psykolog og forfatter til en række bøger om højt begavede, senest ‘Højt begavet – en guide til store børn og unge’.
En anden måde at være i verden på
Selma er højt begavet. Hun har det, man kalder en accelereret læringsevne. Det vil sige, at hun lynhurtigt kan danne sig erfaringer med nye ting, genkende mønstre og gennemskue situationer. ”At være højt begavet er en måde at opfatte og være i verden på, som rummer mange flere dimensioner end for den gennemsnitligt begavede,” siger Dea Franck:
”De højt begavede børn har en anden intensitet med sig på flere områder. De har en interessemæssig intensitet, hvor de kan fordybe sig rigtig meget i de ting, de synes er spændende. De har en emotionel intensitet, hvor de ikke bare bliver lidt glade, men ekstatiske, og ikke kede af det, men bundulykkelige. Og så kan de have en intensitet i forhold til noget sensorisk. De kan blive overvældet af lys- og lydindtryk, smagsoplevelser og så videre.
”I det hele taget kan du sætte ”mere” foran de fleste udsagn ved de højt begavede børn.
”De er mere intense. Mere eftertænksomme. Mere reflekterende,” siger Dea Franck.
14 og otte år på én gang
En anden måde at udtrykke det på er, at barnet har flere aldre på samme tid.
”En pige på otte år kan måske intellektuelt svare til en på 14. Men emotionelt er hun stadig kun otte år, og de eksekutive (hjernens styrende) funktioner, som gør, at hun kan planlægge, organisere, impulshæmme og initiere, er ikke lige så veludviklede som det intellektuelle.”
Så selvom Selma har lært sig selv at læse, har hun stadig brug for at lære at gå i skole.
”Hun har brug for at lære teknikker og strategier for at lære i en undervisnings-setting, ikke mindst når hun skal videre til en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse,” siger Dea Franck. Selma er altså ikke en lille voksen og slet ikke klar til at undvære undervisningen i dansk. Man kan ikke bare stikke højt begavede børn en opgave og sige, ”nu løber du ud og laver det her, og så har jeg udfordret dig”. Man skal stadig instruere, hjælpe dem med at forstå opgaverne og bryde dem ned i mindre bidder, hvis de har brug for hjælp til det,” siger Dea Franck:
”Der er stadig brug for rigtig meget undervisning og pædagogik, når man skal håndtere et højt begavet barn,” siger Dea Franck.
Det ved mange lærere godt, men de har også en lang liste af opgaver og særhensyn i forvejen. Derfor risikerer Selma også at blive sat til at hjælpe de andre frem for selv at blive stimuleret. ”Lærerne siger ofte til mig, at man lærer så meget af at undervise andre. Men hvis man lærer så meget af det, hvorfor er det så ikke de fagligt svage, der bliver sat til det?” siger Dea Franck.
Ondt i maven
Når Selma er færdig med dansktimen, er det tid til frikvarter. Hun leger med nogle piger fra klassen. Men mens de andre laver lidt om undervejs, følger Selma de regler for legen, som pigerne har aftalt. For hende er det frustrerende, at de andre ikke gør det.
”Det højt begavede barn gennemskuer, at reglerne er der af en årsag, og at hvis de bøjer dem her, kan de også gøre det i andre situationer, og så er det lige meget at have regler,” siger Dea Franck.
Her kan Selma gøre forskellige ting. Hun kan insistere på, at reglerne bliver overholdt, og så bliver hun måske ekskluderet af legen. Hun kan tilpasse sig og sætte tempoet så langt ned, at hun selv bliver understimuleret. Hun kan finde nogle ældre børn at lege med, som er på hendes intellektuelle niveau, eller nogle yngre børn, som accepterer, at hun bestemmer.
Hverken undervisning eller frikvarter giver Selma en god fornemmelse af at gå i første klasse. Hun kommer drænet hjem fra skole, og på længere sigt reagerer hun måske ved at få ondt i maven, udvikle angst eller i værste fald miste lysten til at gå i skole.
”Vi ser nogle tilpasningsreaktioner hos de højt begavede børn, fordi de er i miljøer, hvor de føler sig isoleret socialt, men hvis du tager dem ud af konteksten og ind i en setting med andre højt begavede, ser vi slet ikke de reaktioner. Så det bor ikke i barnet, men i miljøet,” siger Dea Franck.
Du skal turde tale om det
Hvis du har en “Selma” derhjemme, har du sikkert spurgt dig selv, hvad du kan gøre for hende. Måske har du talt med skolen, måske er du bange for at virke pralende eller tage fejl.
”Jeg møder en del forældre, som er tilbageholdende i forhold til det. De siger ”jeg har ikke lyst til at gå hen og sige, at mit barn er den nye Einstein, for synes alle ikke bare, at deres børn er fantastiske?”,” siger Dea Franck.
Jo, det gør alle forældre – forhåbentlig. Men hvis dit barn har lavet symmetriske perleklæder i en tidlig alder, har lært sig selv at læse inden skolestart, har naturligt flair for tal og ved vildt mange ting om et eller andet emne, er der nok noget om sagen.
“Så må man må godt gå til sin lærer og sige: ”Mit barn blev født med en bog i hånden og har kunnet læse i årevis. Kan vi gøre noget for hende, som udfordrer lidt mere?”
For hvis forældrene ikke gør det, hvem skulle så?” siger Dea Franck: ”Og der er en anden modtagelighed i dag hos lærerne i forhold til at snakke om høj begavelse, en anden åbenhed. Det har blandt andet screeningsinitiativet (se boks, red.) åbnet for.”
Folkeskolen kan godt
Ifølge Dea Franck er det absolut muligt for folkeskolerne at møde de højt begavede børn der, hvor de er, og samtidig hjælpe dem ind i sammenhænge, hvor de møder andre børn på samme niveau. Den helt store nøgle hedder holddannelse.
”Man kan holddanne på tværs af klassetrinene, og hvis der er for få dér, kan man tage hele indskolingen, mellemtrinnet eller hele udskolingen og holddanne. Måske skal man også indimellem lave en endnu vildere holddannelse på tværs af skolerne,” siger Dea Franck:
”Skoledistrikter kan jo sagtens bestå af flere matrikler, så der kan være flere måder, man kan kombinere på. Der er også gode forskellige indsatser, man kan trække på i den forbindelse, flere forskellige organisationer (se boks, red.), som arbejder med lige præcis det her.”
Til gengæld går Dea Franck ikke ind for, at du selv begynder at undervise dit barn derhjemme.
”Jeg er kæmpestor fortaler for, at når børn har fri, så har de fri. Hvis man som forældre underviser sit barn derhjemme, risikerer man også at lægge et endnu større kompetencemæssigt rum mellem barnet og klassekammeraterne. Det er ikke hensigtsmæssigt,” siger Dea Franck:
”Det handler om at tale ind i de faglige fællesskaber, der allerede er. Og hvis man synes, man ikke bliver mødt af skolen, så må man overveje, om barnet er placeret det rigtige sted.”
Anderledes, ikke forkert
For nogle børn vil det være en idé at komme på en friskole for højt begavede.
”Nicheskolerne for de højt begavede er nødvendige. Nogle børn er så ekstremt højt begavede, at de simpelthen ikke finder en spejling i folkeskolen, og lærerne har ikke en jordisk chance for at møde dem på deres niveau. Der kan også være nogle børn, som har brug for, at miljøet i højere grad er tilpasset til dem,” siger Dea Franck.
Ifølge hende vil de fleste højtbegavede børn dog kunne tilpasse sig på en almindelig folkeskole, og folkeskolerne vil kunne møde dem, ligesom skolen kan rumme børn med indlæringsvanskeligheder og/eller adfærdsforstyrrelser. Det vigtigste er, at børnene får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være højt begavet. Selma på otte år skal vide, hvorfor hun føler sig anderledes end sine kammerater.
”Hvis man sammenligner sig selv med gennemsnittet og oplever, at man ikke griner af eller interesserer sig for de samme ting og leger på en anden måde end alle andre, så kan man godt komme til at føle sig forkert. De højt begavede børn er enormt rigtige, men de skal sammenligne sig med den rigtige gruppe,” siger Dea Franck.
Gør de det, er der en stor gave i høj beGAVElse.
”For langt, langt de fleste højt begavede, så er det jo en god ting. Men den er ikke nødvendigvis lige så god, som den kunne være. Vi skal give noget ekstra godt til dem, som i forvejen lykkes ret pænt – og fange dem, som vi mister i løbet af skolegangen,” siger Dea Franck.
4 myter om højt begavede – fup eller fakta
1. Højt begavede er altid nørder
Fup. Når man er nørdet, går man op i én ting, fx rollespil, bare for hyggens skyld. Mange højt begavede har en dyb interesse, og også gerne flere, som de ved meget om og kan formidle til andre. Men særinteresserer kan også være tegn på autisme eller simpelthen bare: nørderi. Andre ord associeret med højt begavede er: Talentfuld: Barnet har brugt mange timer på at dygtiggøre sig inden for noget bestemt. Klog: Barnet har sat sig ind i en stor viden. For begge gælder, at det vil være nemmere for højtbegavede børn at nå dertil, men de er ikke synonymer med høj begavelse.
2. Højt begavede har nemmere ved at lære end andre
Fup og fakta. Højt begavede har en accelereret læring, hvilket vil sige, at de meget hurtigt kan sætte sig ind i noget nyt. Men de skal stadig have hjælp til at planlægge, strukturere og opdele en opgave, fordi deres eksekutive funktioner – støttefunktionerne til det intellektuelle – typisk kun er en smule mere udviklede end hos normalt begavede børn.
3. Højt begavede har dårlige sociale evner
Fup. Faktisk viser forskningen, at de bedst begavede har en højere grad af empati og kognitiv fleksibilitet end andre. De kan godt forholde sig til, hvordan tingene ser ud fra andres perspektiv. Alligevel kan de føle sig meget alene. Forskellen mellem de højt og de gennemsnitligt begavede er lige så stor som mellem de gennemsnitlige og dem med intellektuel funktionsnedsættelse. Så de højt begavede skal tilpasse sig meget og kan få en oplevelse af at være helt forkerte. Det gør, at nogle af dem trækker sig fra samværet med andre.
4. Høj begavelse er en diagnose
Fup. Man er ikke neurodivergent, fordi man lærer hurtigere end andre. For langt de fleste højt begavede er deres begavelse en fordel, ikke noget der skal behandles.
Kilde: Dea Franck, psykolog
Hvordan måler man høj begavelse?
IQ eller intelligenskvotient er måleenheden for begavelse. IQ måles ved en test hos en psykolog. Testen for et barn og en voksen er forskellig. Den mest anerkendte test til børn er Wechsler Intelligence Scale for Children (WISC), som findes i femte udgave nu. Den måler blandt andet verbal forståelse, rumforståelse, arbejdshukommelse med mere.
Sådan her placerer befolkningen sig generelt:
-
IQ = 0-70: dårligt begavet/mental retardering (2 %)
-
IQ = 70- 85: intellektuel funktionsnedsættelse (13 %)
-
IQ = 85-115: normalt begavet (68%)
-
IQ = over 120: særlige forudsætninger (10 %)
-
IQ = over 130 = højtbegavet (2%)
Hos psykologen kan dit barn også møde andre tests, og der vil altid følge en indledende samtale med. Du behøver ikke at lade dit barn teste for at gå til skolen med ønsket om flere udfordringer.
Se mere på www.deafranck.dk.
Screeningsinitiativ i 1. klasse
Fra skoleåret 2024/25 skal børn i 1. klasse med tegn på høj begavelse screenes. Til det har Undervisningsministeriet stillet et værktøj til rådighed for skolerne, som består af spørgsmål til pædagogisk materiale, forældre og elever. Værktøjet kan ikke direkte bruges til screening på andre klassetrin, men kan inspirere skolen til, hvad de skal se efter. Formålet er at opspore højt begavede elever tidligere og sørge for, at de bliver så dygtige, som de kan – hvilket de er berettiget til ligesom alle andre børn ifølge Folkeskoleloven.
Læs mere her.
3 råd til forældre
- Søg samarbejde med skolen. En meningsfuld og stimulerende hverdag i skolen er altafgørende for dit barns trivsel. Vær nysgerrig og åben, men hold også fast i, at dit barn har brug for noget andet end gennemsnittet – for det har det.
- Stil krav til barnet. Ikke om en bestemt karakter i skolen, men om at løse opgaver på et vist abstraktionsniveau. Også dit barn skal lære at stå på tæer, hvis det ikke skal blive demotiveret ved at lære.
- Test, om nødvendigt. For nogen, både børn og forældre, kan det give en ro og en afklaring at få sort på hvidt, hvad de allerede mærker. Forskellige test kan også give et meget klart billede af, hvor dit barn er ekstra stærkt, og hvad det har brug for undervisningsmæssigt. Det vil altid være en psykolog, som foretager testene.
3 organisationer, du skal kende
- Akademiet for Talentfulde Unge (ATU). Tilbyder programmer for børn helt ned til 4. klasse ved siden af den almindelige undervisning. Her kan dit barn lære mere og møde andre børn med samme forudsætninger og læringsbehov. https://talentfuldeunge.dk/
- Gifted Children. En forening for højtbegavede børn og deres familier, som blandt andet tilbyder netværksarrangementer og sommerlejre.
- Mensa. En verdensomspændende organisation for højtbegavede mennesker. Mest for voksne, men enkelte børn, en del teenagere og mange først i 20’erne er også med.
Udgivet: august 2024
