Find de højtbegavede i klasseværelserne og fold deres kompetencer ud

Fra skoleåret 2024/25 skal alle skolerne i gang med at screene for høj begavelse i indskolingen. Formålet er at identificere de højtbegavede elever og at støtte dem i at blive så dygtige, som de kan. Det gælder for alle elever i folkeskolen, at de skal udvikles til deres fulde potentiale, men for de højtbegavede skal der andre greb til, end vi er vant til i hverdagen. Her får du mere viden om, hvilken adfærd der kan kendetegne de højtbegavede, hvordan screeningen foregår og råd til hvad man som forælder og som skole kan gøre – allerede nu! 

TEKST: PSYKOLOG DEA FRANCK
FOTO: DIEGO CERVO

Der er stigende fokus på de højtbegavede børn i medierne og i samfundsdebatten. Det er der rigtigt gode grunde til. Forældre, pædagoger, lærere og fagfolk er i stigende grad begyndt at se et behov for, at vi også forholder os til en begavelse, der ligger over normalområdet, når vi sætter tiltag i gang i børnehaver, skoler og fritiden. For at skabe en større ændring må der dog være et politisk fokus også – og det er kommet nu!

Folkeskolen skal udfordre alle elever
Et af de nationale mål for folkeskolen er, at den skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskoleforligskredsen har indgået aftale om, at man fra skoleåret 2024/25 skal screene for høj begavelse i indskolingen. For at understøtte denne ambition bliver der udviklet et værktøj til screeningen. Værktøjet er en tjekliste, som repræsenterer kondenseret viden fra hele verden fokuseret på, hvordan høj begavelse hos et cirka 7-årigt barn ser ud i en skolekontekst. Tjeklisterne er netop nu under udarbejdelse i en ekspertgruppe nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet. Når tjeklisterne er klar, udfærdiges der også en lærervejledning, så de er klar til brug, når skolerne slår dørene op igen efter sommerferien i 2024.

Intelligenstests skal fastslå høj begavelse
Identifikation er dog ikke nok. Der skal mere til. Hvis en elev viser tegn på høj begavelse, skal eleven tilbydes en almindeligt anerkendt intelligenstest ved PPR (skolepsykologen) eller en tilsvarende funktion, så det kan endeligt afgøres, om der er tale om høj begavelse. Testresultatet og øvrig viden om den pågældende elev indgår som baggrundsmateriale for undervisningsaktiviteter og undervisningsdifferentiering, så potentialet hos eleven allerede fra indskolingen kan understøttes i sin udfoldelse.

Men hvorfor skal de højtbegavede have særlige indsatser? Det skal de heller ikke som sådan. Der er tale om normalpædagogiske greb med specifikke tilretninger i den didaktiske tilgang. Der er ikke tale om omfattende ændringer i hverdagen, men ændringer der kan forventes at blive rummet i lærerens daglige tilrettelæggelse af og udførelse af undervisningen. Det er i bund og grund ikke anderledes, end det har været før – nu er der blot værktøjer til arbejdet.

LÆS OGSÅ: Vi skal være bedre til at møde de højtbegavede børn

Flere højtbegavede elever i klasserne
I de fleste sammenhænge vil ”højtbegavet” omfatte personer med en samlet IQ over 130, svarende til cirka 2% af en årgang. I den nye indsats er man mere inkluderende. Her sammenlægger man begrebet ”elever med særlige forudsætninger”, som i VIVEs rapport fra 2015 omfatter elever med IQ over 120, med de højtbegavede, og kalder dem alle ”højtbegavede elever”. Det er således et mere inkluderende udtryk og vil komme markant flere elever til gavn. Elever med en IQ over 120 svarer til 10% af en årgang, og dermed cirka 2,5 elev i hver klasse.

Forperson for ekspertgruppen er Poul Nissen, som er rådgivende psykolog og dr. phil. Han har tidligere udviklet tjeklister til identifikation af højtbegavede og talentfulde elever. Disse lister rummer træk, som kan ses for elever på flere forskellige klassetrin. For ekspertgruppens kommende tjekliste vil der være fokus på indskolingen, og tjeklisten vil derfor se anderledes ud. I det kan du se eksempler på adfærd, man vil kunne se hos højtbegavede elever på flere klassetrin – jo flere der kan sættes flueben ved, jo støtte sandsynlighed vil der være for en høj begavelse. 

Disse træk viser en positiv side, og de fleste lærere og forældre ville elske sådan en udgave! Men for de højtbegavede som ikke trives eller brænder inde med et udviklingspotentiale, så kan det se ganske anderledes ud. Ud fra mine erfaringer i arbejdet med de højtbegavede i min klinik og på skolerne oplister jeg i det følgende tegnene, som kan ses på bagsiden af medaljen.

Det er de mindre attraktive træk. Det sidste punkt er vigtigt at hæfte sig ved. Langt de fleste højtbegavede børn har forældre, som mistænker, at deres barn er højtbegavet. De har set deres barn i et væld af forskellige situationer, og vil have set gennembrud af smarte løsninger, kløgtige sammenkædninger og knivskarp humoristisk sans. Hvis vi ikke møder og stimulerer de højtbegavede, risikerer vi at få mange flere bagsider af medaljerne at se. Det er hverken gavnligt for den enkelte elev, elevens potentiale, lærerens undervisningsmiljø eller den øvrige klasse.

Risiko for mistrivsel tyder på behov for tidlig opsporing
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye udtrykker det som følger: ”Elever med høj begavelse kan have en risiko for at komme i mistrivsel, hvis de for eksempel ikke får undervisning, der passer til deres niveau og tilgodeser deres faglige udvikling. Derfor er der behov for at styrke den tidlige opsporing af elever med høj begavelse, så de får den rette undervisning, så de kan udfolde deres potentiale”. Der er altså god grund til at sætte ind.

Når eleverne er fundet via tjeklisten og testet med en almindeligt anerkendt intelligenstest, så vil den samlede mængde af viden om eleven danne baggrund for at målrette niveauet af undervisningen til dem, og for at igangsætte de tiltag, der skal til for at tilgodese deres faglige udvikling. Der er et væld af muligheder her. Den største effekt opnår man ved at lave specifikke interventioner ud fra elevens styrkeområder og svagheder.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit højtbegavede barn til en god skolestart

Individuelle kortlægninger af læringsprofiler skal danne baggrund for tiltag
Én elev kan have en styrke i den verbale forståelse, men have en klar svaghed i det visuo-spatiale område. Det vil ikke være en elev, man motiverer eller udvikler gennem røre-gøre-opgaver – nærmest tværtimod. En anden elev kan være helt omvendt med en styrke i det visuo-spatiale og en svaghed i den verbale forståelse. Denne elev vil se sig stærkt motiveret af konstruktion, visuelle opstillinger og et røre-gøre-univers, og vil ikke føle sig motiveret af mere udfordrende læsestof eller krav til mundtlig formidling. Der er et væld af forskellige måder intellektet kan være sat sammen på. Dette er blot to simplificerede eksempler. Man kan komme meget langt ved at kende den højtbegavedes læringsprofils styrker og svagheder og tilrettelægge virksomme tiltag ud fra denne.

Ud over individuelle indsatser kalder det også på organisatoriske prioriteringer, for tiltag så som holddannelse, mentorordning eller virksomhedssamarbejde kræver mere, end hvad der kan tilgodeses i klasseværelset. Her skal skoleledelsen på banen og foretage ressourcemæssige overvejelser.

EKSPERTGRUPPEN BAG ARBEJDET
Ud over at udarbejde tjeklister til screening for høj begavelse i folkeskolen og en tilhørende vejledning om, hvordan tjeklisterne i praksis kan anvendes i folkeskolen, har ekspertgruppen til formål at komme med anbefalinger til hensigtsmæssig tilrettelæggelse af undervisningen, herunder anbefalinger til den kommende vejledningsindsats målrettet elever med høj begavelse i folkeskolen. Ekspertgruppens medlemmer er:

• Forperson Poul Nissen, rådgivende psykolog, dr. phil.
• Charlotte Dyreborg Madsen, ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet og lektor ved Professionshøjskolen UCN
• Peter Grubert, formand for Begavet med Glæde
• Anne Harrits, leder af Akademiet for Talentfulde Unge | Midt og Junior Talent Vest
• Dea Franck, privatpraktiserende psykolog
• Ole Lerke, skoleleder på Bohrskolen, Esbjerg
• Miv Munksgaard, lærer på Ålholm Skole, København
• Kate Brogaard, lærer på Nørre Boulevard Skolen, Holstebro

Der er også nedsat en arbejdsgruppe under ekspertgruppen, som har til formål at være konsultativ ift. ekspertgruppen. Dette kan eksempelvis ske gennem faglig sparring og input til leverancerne fra ekspertgruppen. Den konsultative bistand styrkes ved, at arbejdsgruppens deltagerkreds er bredt sammensat, sådan at der kan foretages brede drøftelser, herunder via deltagelse fra Sammen om Skolen. Yderligere skal arbejdsgruppen bidrage med input til lancering af tjeklisterne og anbefalinger til den kommende vejledningsindsats målrettet elever med høj begavelse i folkeskolen mhp. at sikre en kommende god implementering i praksis. Arbejdsgruppens medlemmer er:

• Ole Kyed, privatpraktiserende psykolog
• Kirsten Baltzer, ekstern lektor ved Aarhus Universitet
• Jan Andreasen, koordinator i Videnscenter for børn med særlige forudsætninger, Gentofte Kommune
• Lasse Hønge Flarup, sektionsleder af Børn og Ungeenhed, Aarhus Kommune
• Julie Ninn-Hansen, repræsentant for Dansk Psykolog Forening
• Jeppe Dørup, repræsentant for Danmarks Lærerforening
• Frederikke von Wieding, repræsentant for Skolelederforeningen

Udgivet: april 2023