Forældre om konflikthåndtering
på deres barns skole:
Dette virker –
Dette virker ikke 

Løser det konflikten, når “konfliktskaberen” sendes hjem fra skole? Eller når der bliver ringet til hendes forældre? Skole og Forældre har spurgt 980 forældre til børn i folkeskolen, hvad de oplever virker, når skolen forsøger at løse konflikter blandt børnene. Og hvad de oplever ikke virker.
Her får du nogle eksempler.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: METTE EHLERS

Når det ikke virker

%

oplever, at skolen løser konflikterne i øjeblikket, men ikke på længere sigt. 16 % oplever, at konflikterne ikke bliver løst eller bliver forværret. (19 % ved ikke, hvordan skolens konflikthåndtering virker.)

%

af forældrene oplever, at skolens personale ”i ringe grad” grad har kompetencer til at forebygge og håndtere konflikter. 4 % oplever, at de ”slet ikke” har det.

”Jeg kan gennem flere år med hjemsendelser af konflikt-skaberne (ofte de samme) se, at dette ingen effekt har.”

”Der var ingen hjælp at få. Det var nærmere os, der var problemet, da vi påtalte udfordringerne.”

”Vi oplevede, at skolen negligerede problemet og forsøgte at tale det ned. “Det er jo bare børn” fik vi at vide, da vi italesatte, at det var problematisk, at vores datter flere gange ugentligt blev udsat for vold.”

”Lærerne talte med forældrene til barnet, som de har gjort hundredvis af gange før uden resultat. Mit barn blev tvunget til at skifte skole. Jeg føler, at det er offeret, der bliver straffet.”

”Jeg har flere gange oplevet at få trælse beskeder på Aula som: ”Tal lige med dit barn” – ergo dit barn er problemet. De har ikke spurgt ham eller været nysgerrige på hans perspektiv.”

”De fokuserer på at placere problemet på det enkelte barn, i stedet for at se kulturen i klassen som et problem. Det skaber bare mange børn med problemer.”

”Vi fik at vide, at vi som forældre selv skulle håndtere det.”

”Sanktioner og trussel om bortvisning får mit barn til at føle sig forkert, når han kommer til at reagere uhensigtsmæssigt.”

Når det virker

%

af forældrene oplever, at skolen håndterer konflikter på en måde, så eleverne selv lærer af det.

%

af forældrene oplever, at skolens personale ”i høj grad” har kompetencer til at forebygge og håndtere konflikter. 40 % oplever det ”i nogen grad”.

”Der arbejdes på at styrke sammenholdet og venskaberne i klassen.”

”Lærerne er dygtige til at tage ting i opløbet.”

”Min søns klasselærer tog et stort ansvar, da min søns mangeårige vennegruppe var gået skævt af hinanden. Hun tog snakke, lavede aftaler, støttede, kontaktede hjemmene og orienterede og fulgte op. Kæmpe ros og respekt for hendes arbejde i en presset skolehverdag.”

”Skolens personale arbejder indgående med principperne for low arousal. Det kan mærkes i mit barns måde at håndtere konflikter på.”

Skole og Forældres konfliktundersøgelse
Undersøgelsen er gennemført af Skole og Forældre i perioden 21.-28. juni med besvarelser fra 980 forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ. Blandt respondenterne er der en overvægt af kvinder og af personer med videregående uddannelse.
Resultaterne er derfor vægtede i forhold til respondenternes køn og uddannelsesniveau.

HAR DIT BARN UDFORDRINGER I SKOLEN? 
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Udgivet: august 2024