Konflikthåndtering:
Har dit barn gjort noget mod et andet barn?
Når børn kommer i konflikt med hinanden, er det de voksnes ansvar at hjælpe dem. Sådan gør du, hvis dit barn er raget uklart med et andet barn på grund af noget, det selv har gjort.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: METTE EHLERS
1.
Lyt til både dit eget barns og det andet barns versioner uden at dømme eller gå op i en spids
Det kan være sårbart at opleve, at dit barn gør, eller bliver anklaget for at gøre, noget ved et andet børn. Du kan komme til at føle skam og afmagt, hvilket kan gøre dig vred og få dig til at glemme at lytte.
2.
Vis forståelse for det andet barns oplevelse
Det er fristende at begynde at forsvare dit eget barn, og sådan har de andre forældre det også. Men det gavner ikke børnene, at I som forældre fortsætter konflikten. Jo mere I kan arbejde sammen om at hjælpe børnene ud af situationen, desto bedre. Desuden fremmer forståelsen tilgivelsen mellem børnene, derfor er det godt, hvis du kan vise dit barn, at sandheden kan opfattes forskeligt.
3.
Undersøg, hvad der gør, at dit barn er kommet ud i situationen med det andet barn
Føler det sig udenfor? Er det utrygt at være i skolen? Mangler dit barn redskaber til at sige fra på en anden måde? Her kan du med fordel spørge de voksne, som er sammen med dit barn i skolen – og selvfølgelig dit barn. Husk, at det er skolens ansvar at lave et pædagogisk miljø, som alle børn kan trives i.
4.
Aftal med det andet sæt forældre og eventuelt skolen, at I hjælper de to børn til at komme overnes igen
Ikke at de nødvendigvis skal blive enige eller bedste venner, men de skal begge kunne gå trygt i skole uden at være bange for hinanden eller for repressalier.
5.
Tal med skolen om konflikten, så de kan samle op på konflikten derhenne
Dit barn har brug for noget, som det ikke får, når det reagerer voldsomt. Insistér på, at dit barn kan få det.
6.
Husk, at du er rollemodel for dit barn
Vil du lære dit barn at håndtere konflikter værdigt og konstruktivt, eller ønsker du for dit barn, at det står fast på sin egen mening uden at lytte til andre? Du skal selvfølgelig sætte grænser, men gør det på en måde, så du uden at blinke kan svare ja til, at du gerne vil se den samme adfærd hos dit barn. For det vil du sandsynligvis komme til.
7.
Hvis du er så meget i dine følelsers vold, at du ikke kan være en værdig version af dig selv, så lad så vidt muligt være med at deltage i kommunikationen
Lad den anden forælder tage over, eller søg hjælp fra en tredjepart, fx skolen. Det er altid bedre at trykke på stop- eller pauseknappen end at eskalere konflikten.
Kilder: Rikke Alice Bille, leder af Skole og Forældres forældrerådgivning; Mette Juel Madsen, faglig leder af Center for Konflikthåndtering
Forebyg konflikter
1. Lær hinanden at kende i klassen, både børn og voksne. Det er altid nemmere at ringe til et menneske, du har drukket en kop kaffe med eller været på hold med i rundbold, end en du blot kender som et navn på en klasseliste.
2. Lav gode aftaler i fredstid om, hvordan I håndterer konflikter mellem børnene. Hvem ringer I først til, hvordan taler og lytter I, og hvem kan hjælpe, hvis det er svært?
3. Tal ordentligt til og om hinanden, både i skolen og derhjemme. Børn, der hører deres forældre tale grimt om andre børn eller forældre, har nemmere ved at gøre det samme. Og det eskalerer nemt konflikten.
Kilder: Rikke Alice Bille, leder af Skole og Forældres forældrerådgivning; Mette Juel Madsen, faglig leder af Center for Konflikthåndtering
3 ting, du ALDRIG skal gøre i skolekonflikter
1. Tale grimt om andre børn foran dit barn. Husk, at du sender dit barn af sted hver dag for at være sammen med netop de børn, du taler om. Det skal helst ske med glæde og overskud.
2. Køre konflikten på AULA. Lange tråde med grimt indhold og et stort tavst flertal på ’medhør’ er gift for klassefællesskabet.
3. Danne alliancer mod den, du synes, er problemet. Ligesom vi ikke ønsker, at vores børn skal rotte sig sammen mod ét andet barn, er det også ufint at vi voksne at gøre det – og tegn på, at du er kommet ’ud af dig selv’ og har brug for støtte til at løse konflikten.
Kilder: Rikke Alice Bille, leder af Skole og Forældres forældrerådgivning; Mette Juel Madsen, faglig leder af Center for Konflikthåndtering
Konflikter …
- … er udtryk for, at et behov ikke bliver mødt.
- … starter altid med en sag, men kommer til at handle om relationen.
- … kan få dig til at gøre ting, du ellers ikke ville gøre, fx danne alliancer med andre mod nogen.
- … eskalerer eller deskalerer, alt efter hvordan parterne opfører sig.
- … kan godt ende godt, selv om I ikke bliver enige, så længe relationen bliver repareret.
Kilder: Rikke Alice Bille, leder af Skole og Forældres forældrerådgivning; Mette Juel Madsen, faglig leder af Center for Konflikthåndtering
Udgivet: august 2024
