Select Page

Skolers konflikthåndtering kan gøre mere skade end gavn

Mange skoler bruger straf og sanktioner i forsøget på at løse deres udfordringer med elever, der ikke gør som der bliver sagt. Det forværrer som regel problemerne, viser forskning. Derfor er flere lande begyndt at arbejde med en ny metode – genoprettende praksisser. Det ser ud til at virke, og er så småt på vej til Danmark.

TEKST: MAGNUS EG MØLLER
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH OG GRO EMMERTSEN LUND

Når en elev laver ballade, kommer sanktionerne ofte på bordet. Måske bliver eleven sendt hjem, på kontoret eller til eftersidning. Men med sanktioner risikerer man at marginalisere eleverne.

“Idéen om, at når man sender en elev hjem på en ‘tænker’, så forsvinder den dårlige opførsel – den holder simpelthen ikke. Måske holder barnet lidt lavere profil i skolen, isolerer sig eller begynder at udvise mere problematisk adfærd, men problemet løses ikke,” siger Gro Emmertsen Lund, der er ph.d., konsulent og forfatter.

Derfor er skoler i flere lande begyndt at arbejde med en ny metode, de oplever virker: ”Genoprettende praksisser”. Det er så småt også på vej til Danmark.

Gro Emmertsen Lund oplever gennem sit internationale samarbejde med forskere på området, at brugen af genoprettende praksis i skolerne får flere elever til at gennemføre skolegangen – og det er en gevinst for samfundet.

Eleven er ikke problemet
Genoprettende praksisser er en betegnelse for forskellige tilgange til at håndtere samspilsproblemer. De er effektive til tage konflikter i opløbet, inden de vokser sig store, men de er også kraftfulde redskaber til at reparere relationer, når de er blevet beskadiget, og til at styrke skolens fællesskaber.

Det handler om ikke at se eleven som problemet, men i stedet se på de sociale faktorer, der har været med til at forme elevens handlinger. I den genoprettende praksis er det problemet, der er problemet – ikke barnet. På den måde kan skolen reagere på en måde, der løser problemet i stedet for at lede efter én at skyde skylden på.

“I Danmark har vi tradition for at løse vores problemer gennem dialog, men vi ser stadig sanktioner som bortvisninger og andre former for eksklusion og straf i skolerne,” siger Gro.

Så småt på vej til Danmark

Gro Emmertsen Lund tror på, at vi snart får mere genoprettende praksis i de danske skoler
og håber, at tilgangen fra New Zealand vil få stor indflydelse herpå.

Albertslund Kommune er med ’Albertslundprojektet’ som foregangskommune begyndt at arbejde med genoprettende praksisser på skolerne. De positive effekter ses allerede, selvom de næsten lige er gået i gang.
Her arbejder de med materialerne fra IIRP, der oprindeligt har baggrund i realismen, men ’Albertslundprojektet’ bygger på et stort forarbejde med at tilpasse materialerne til en dansk kontekst.

Katrine Barnekow Rasmussen er leder på projektet i Albertslund Kommune og arbejder desuden på et ph.d.-projekt om genoprettende praksis. Både hun og Gro mener, at man med fordel kan lade sig inspirere bredt af genoprettende praksisser frem for at følge den ene eller anden model slavisk.

“Vi har i Albertslund lagt vægt på at gå mere ind i teorien bag genoprettende praksis end IIRPs materiale lægger op til. Vi har været ekstra bevidste om, at vi skal undgå en systematiseret rolletildeling, og at vi skal være opmærksomme på vores egne roller i skolernes konfliktkulturer,” siger Katrine. 

Både Katrine og Gro fremhæver, at genoprettende praksis også handler om at arbejde systematisk med trivsel, relationsudvikling og social kapital for at forebygge konflikter og mistrivsel og styrke skolen som et læringsfællesskab – og altså ikke kun som et redskab til at håndtere konflikter, der allerede er opstået.

 ”Det handler blandt andet om, at vi skal tale ordentligt om og med børnene, forældrene og hinanden og forsøge at løsne op for de uhensigtsmæssige magtkulturer frem for at forstærke dem,” siger Katrine.

 

De to grene inden for genoprettende praksisser

Der findes to grene inden for genoprettende praksisser. De bruger mange af de samme begreber og metoder, men trækker på forskellige måder at forstå verden på og udøves derfor forskelligt.

1: Baggrund i socialkonstruktionistisk forståelse med fokus på samspil, relationer, værdighed og organisatorisk læring.
    Stammer fra University of Waikato i New Zealand, og er udrullet på alle ungdomsuddannelser i New Zealand og på vej i grundskolerne.

2: Baggrund i realismen med fokus på individer, problemer og retfærdighed Stammer fra International Institute for Restorative Practices, IIRP, med base i Pennsylvania, der har oplært over 100.000 professionelle verden over i genoprettende praksis To måder skolerne kan løse problemer på

To måder skolerne kan løse problemer på
Skolernes metode til at håndtere problemer mellem elever kan være med til at ekskludere eleverne, viser en phd.afhandling af Gro Emmertsen Lund. Hun har lavet to modeller, der viser hvordan forskellige tilgange til eleven henholdsvis kan løse problemet – eller udelukke eleven fra fællesskabet.

Når skolen fokuserer på eleven som problemet, kan de ende med at udelukke eleven fra fællesskabet i stedet for at løse problemet. I værste fald kan eleven blive nødt til at skifte skole.

Det illustreres her i ‘Eksklusionsspiralen’:

Der er større mulighed for at løse problemet, hvis man ser på eleven som én, der har brug for hjælp til at håndtere den problemstilling, vedkommende står i. Her illustreret i ‘Inklusionsspiralen’:

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.