Hvordan kan kontaktforældrene være med til at styrke fællesskabet i klasserne? Det var dagsordenen på et møde, som skolebestyrelserne på to skoler i Glostrup, havde indbudt skolernes kontaktforældre til. Der var øjenåbnere og gode input til arbejdet både i skolebestyrelsen og blandt kontaktforældre.
TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI
I
skolebestyrelserne vil vi gerne være med til at styrke fællesskabet i klasserne, men det store spørgsmål er, hvordan vi gør det”, fortæller skolebestyrelsesmedlem på Nordvangskolen og Skovvangskolen, Casper Larsen, som forklaringen på, hvorfor han har taget initiativ til arrangementet. Han har valgt at invitere en instruktør fra Skole og Forældre til at stå for mødet, fordi de har viden på området blandt andet gennem deres Projekt Fællesskabet, som lige er blevet lanceret. ”En facilitator udefra kan indtage en neutral rolle og sætte nogle samtaler i gang, hvor skolebestyrelsen ikke bliver part i samtalen, men bliver en medspiller. Det tror jeg kan skabe nogle gode refleksioner og samtaler, som er mere frigjorte, end de ellers ville have været,” siger han.
Fællesskaber er vigtigt for forældre
Fællesskabet i klasserne er oplagt at tage op på et møde med kontaktforældrene og skolebestyrelsesmedlemmer, fordi det er noget, som fylder hos begge parter, og et samarbejde mellem dem er nødvendigt. ”Jeg tror, at de fleste af os frivillige forældre engagerer os i skolen for at øge den sociale tryghed og styrke trivslen i klasserne, så vores børn har det godt og lærer mest muligt, mens de går i skole. Her ved vi, at sunde fællesskaber er afgørende. Jeg glæder mig til at blive klogere på, hvad vi hver især konkret kan gøre for at skabe en kultur, hvor alle føler sig som en del af fællesskabet,” siger Casper Larsen
Diskussion om forældrebetaling
Et sted at tage fat for både skolebestyrelser og kontaktforældre er forældremøderne. Her burde forældrene tale sammen om blandt andet sociale arrangementer, venskaber, konflikter og samarbejdet i forældregruppen. Men mange steder bliver forældremøder afholdt på en måde, hvor der ikke er meget tid til, at forældrene kan få gang i de vigtige samtaler. Og hvis der er tid, er det måske et par toneangivende forældre, der kommer til at styre, hvad der bliver talt om og besluttet.
”Det er rigtig svært at være opmærksom på det, man kunne kalde for det tavse flertal,” siger Casper Larsen. Det er netop noget af det, som Skole og Forældres Projekt Fællesskabet vil forsøge at udfordre med det nye Forældremødespil, som oplægget denne aften blandt andet handler om. Deltagerne får vist en af de små videoer fra spillet, hvor to kontaktforældre kommer i tanke om, at ”Monas mor” vist ikke har så mange penge, så hun måske ikke har mulighed for at deltage i den kommende forældrefest på en restaurant. Formålet med videoen er at skabe debat om, hvad der kan afholde børn og forældre fra at komme til sociale arrangementer for klassen. Og det er lige, hvad der sker denne aften rundt om bordene.
“Ved at skabe en bevidsthed om, at nogle forældre og elever kan opleve udfordringer ved at deltage i arrangementer – fx på grund af økonomien – øger vi sandsynligheden for, at der kommer en opmærksomhed i klasserne på at få alle forældre og børn med i klassefællesskabet,” siger skolebestyrelsesmedlem, Casper Larsen, der har taget initiativ til et arrangement for kontaktforældre om fællesskaber.”
Skolebestyrelsesmedlem, Casper Larsen, der har taget initiativ til arrangementet
Hvad må en fødselsdagsgave koste?
I en af grupperne taler kontaktforældrene om, hvordan de forskellige klasser holder fødselsdage. Tre kontaktforældre fra samme klasse fortæller, at det hos dem er op til de enkelte forældre at invitere til deres børns fødselsdag. På et forældremøde aftalte forældrene, at en fødselsdagsgave højest må koste 100 kr., hvilket de synes fungerer godt. ”Det kan da godt blive ret mange penge, hvis man skal købe en fødselsdagsgave til alle børn i klassen i løbet af året. Specielt hvis man har flere børn,” lyder det fra en af de andre forældre. ”Ja, men vi var alle sammen enige om det på forældremødet. Der var i hvert fald ingen, der sagde noget imod. Det er heller ikke alle, der holder fødselsdag,” lyder svaret.
Det er den perfekte anledning for Skole og Forældres instruktør til at komme med en vigtig pointe fra den research og analyse, der ligger til grund for Projekt Fællesskabet: ”Jeg tror godt, at der kan have siddet en eller flere forældre til det forældremøde, der syntes, at det var for dyrt, selvom de ikke sagde noget. Man kan ikke nødvendigvis regne med, at alle er enige, fordi ingen siger noget. Det er meget sårbart at sige højt i klassen, at man ikke har råd, og de færreste vil være den, der sætter en kæp i hjulet på noget, hvor alle andre virker enige,” siger instruktøren. Flere nikker rundt om bordene.
Nogle andre kontaktforældre deler deres erfaringer med at holde fællesfødselsdage, så udgifterne bliver holdt nede, og alle børn oplever at kunne holde fødselsdag, ligesom hele klassen er med og får gode oplevelser sammen. Der er også forskellige forslag til, hvordan udgifterne til gaver kan begrænses. Fx ved, at forældrene til fødselsdagsbarnet køber en gave til 200 kr. til barnet fra klassen, så alle får en gave, og hvert forældrepar kun skal købe én gave på et år. Nogle forældre efterlyser retningslinjer om fx forældrebetaling og fødselsdage fra skolens side, mens andre påpeger vigtigheden af, at forældregruppen selv skal beslutte deres egne retningslinjer, hvis det skal have en effekt.
Skolebestyrelsens rolle: Rammesætning og kultur
Diskussionen giver skolebestyrelsesmedlemmerne noget at arbejde videre med. ”Hvis der er stærke og fremadstormende forældre i en klasse, der hæver niveauet for arrangementer og forældrebetaling, kan vi risikere, at man – uden at ville det – kommer til at udelukke nogle forældre og deres børn fra fællesskabet,” siger Casper Larsen efter mødet. Han understreger vigtigheden af at få en god dialog i klasserne, hvor alle forældrestemmer kan komme i spil. Her kan skolebestyrelserne godt spille en rolle, mener han. ”Jeg mener ikke, at det er skolebestyrelsens rolle at diktere, hvordan hver enkelt klasse skal organisere sit fællesskab. Kontaktforældrene er tættere på forældregruppen og lærerne og kan derfor bedre finde den model, der passer til deres klasse. Men i skolebestyrelsen kan vi godt arbejde for at skabe en kultur og lave nogle rammer fx omkring forældremøderne, som gør det lettere for kontaktforældrene at handle,” siger han.
Patrick Olsen, kontaktforælder og far til et barn i 0. klasse:
”Små handlinger kan gøre en stor forskel for fællesskabet”
Hvilket ansvar mener du, at forældrene har for fællesskabet i klassen?
Det har stor betydning, at vi forældre viser interesse for skolen og deltager aktivt. Når vi engagerer os og skaber gode relationer mellem forældrene, så smitter det af på børnene og fællesskabet i klassen. Forældre har også et ansvar for at være opmærksomme på andre børn. Det handler om at fjerne skyklapperne og ikke kun tænke på sit eget barn. Hvis vi ser et barn, der virker trist eller udenfor, så kan vi tage initiativ til at tale med dem og inkludere dem.”
Hvad, mener du, er kontaktforældrenes rolle?
”Kontaktforældrene er vigtige, fordi de kan bygge bro mellem lærere og forældre. Det er lærernes ansvar, at børnene trives i skolen, men kontaktforældrene kan godt hjælpe med at spotte, hvis nogle forældre eller børn føler sig udenfor og hjælpe med til, at alle bliver hørt. En god dialog mellem forældre, lærere og børn er afgørende for at styrke fællesskabet.”
Hvad mener du er vigtigt at være opmærksom på, når I laver fælles arrangementer?
”Man skal tænke over, hvordan man tilrettelægger arrangementer. Det er vigtigt, at alle har mulighed for at komme. Sociale arrangementer behøver ikke at være dyre eller overdådige – det vigtigste er, at de skaber fællesskab. Vi har fx lige holdt en afholdt en MGP-aften. Det var vigtigt for os, at der kun var en lille egenbetaling, så alle kunne komme. Man skal også være opmærksom på transporten, hvis der fx er forældre, der ikke har bil. Vi skal som forældre være opmærksomme på hinanden og tage initiativ til at inkludere de børn, hvor forældrene måske ikke altid har overskud til at deltage. Fx kan vi sørge for, at andre forældre kan tage børn med, hvis deres egne forældre ikke kan.”
Hvad kan forældre konkret gøre for at styrke fællesskabet?
”Vi skal alle tage et ansvar for at skabe et inkluderende miljø, hvor ingen føler sig udenfor. Nogle gange er det de små ting, der gør den største forskel. At hilse på andre forældre og børn om morgenen og tage en lille snak med dem, tage initiativ til en legeaftale eller være åben for at hjælpe andre børn, hvis de har brug for det.”
Ida Rode, kontaktforælder og mor til elev i 0. klasse:
”Det skal ikke være dyrt at deltage i fællesskabet”
Hvilke erfaringer har du med forældrebetaling til sociale arrangementer?
”Mit barn er begyndt i 0. klasse i år, og vi ville lave et fastelavnsarrangement for klassen, hvor både børn og forældre kunne deltage. Planen var, at der skulle være tøndeslagning, godter og noget mad. Men da vi regnede omkostningerne sammen, kunne vi se, at det ville koste 150 kr. per person – og det følte vi var for dyrt. Derfor valgte vi at sætte ambitionsniveauet lidt ned og gøre det billigere. Vi endte med at tage lidt penge fra klassekassen og en deltagerbetaling på 40 kr.”
Hvorfor var det vigtigt for jer at gøre arrangementet billigere?
”Vi ville sikre, at ingen blev udelukket på grund af økonomi. Hvis vi havde holdt fast i de 150 kr., var der en risiko for, at nogle forældre ville melde fra, fordi de ikke kunne eller ville betale så meget. Det ville være en skam, da formålet netop var at samle klassen. Næste gang laver vi et gratis arrangement, hvor alle selv tager mad og drikke med.”
Hvilke erfaringer har I med at holde fødselsdage i jeres klasse?
”Vi har i klassen prøvet at lave fælles fødselsdage for flere børn ad gangen. Det fungerer godt. De børn, der har fødselsdag tæt på hinanden, kan holde festen sammen, og vi fordeler ansvaret mellem forældrene, så ingen står alene med det hele. Det gør det både billigere og nemmere end at arrangere individuelle fødselsdage. Samtidig er det en god oplevelse for børnene, fordi hele klassen deltager.”
Hvad tænker du om, at nogle skoler har fastsat rammer for sociale arrangementer?
”Det er fint, at skolen laver nogle retningslinjer og fx anbefaler fælles fødselsdage og en lav pris på gaver, men det er en balance, for forældrene skal også bakke op om det, hvis aftalerne ikke skal løbe ud i sandet. Så jeg synes også, at det er en snak som forældrene selv skal have i klasserne.”
Hvordan mener du, at forældremøder kan blive bedre?
”Jeg synes det er en god idé at facilitere møderne, så flere kommer til orde. Man kan bruge et spil eller andre inddragende metoder, så det ikke kun er de samme fire forældre, der rækker hånden op hver gang. Der skal være plads til forskellige perspektiver, så flere får mulighed for at deltage aktivt.”
4 ting
kontaktforældre kan gøre for at styrke fællesskabet
1. Sætte fællesskabet på dagsordenen på forældremøder fx med brug af Forældremødespillet. Der er temaer om sociale arrangementer, venskaber, konflikter og forældresamarbejde.
2. Tage initiativ til sociale arrangementer i klassen. Det behøver ikke at være kontaktforældre, der arrangerer fælles aktiviteter for børn og forældre i klassen, men de kan tage det op på et forældremøde og opfordre til, at andre forældre gør det – fx i aktivitetsgrupper, fødselsdagsgrupper eller et ”festudvalg”.
3. Tage ansvar for, at alle kan være med fx ved at sørge for, at forældrene får talt om nogle retningslinjer i klassen for blandt andet sociale arrangementer, legegrupper og fødselsdage, så alle har mulighed for at deltage.
4. Få nye elever og forældre med i fællesskabet. Det kan være en opgave for kontaktforældre at lægge en plan for, hvem der gør hvad, når der kommer nye børn (og forældre), så de hurtigt føler sig som en del af fællesskabet i klassen.
Udgivet: April 2025
