Vælg side

Lad dit barn medbestemme

Indfang dit barns idéer

Vil du lære dit barn at sige sin mening højt? Så skal det følges op af, at du rent faktisk hører efter, når holdningerne luftes. Det er demokrati for begyndere, og I kan sagtens gå i gang derhjemme med det samme.

TEKST: KAREN VEDEL
ILLUSTRATION JAVIER MUÑOZ

“Nå, hvad skal vi lave i dag.
Hvad synes du, Marie?”

Kunne sådan en sætning flyve ud af munden på dig, mens I sidder over morgenmaden på en lørdag? Eller er dagen for længst skemalagt efter de voksnes hoveder? For det er nu engang det nemmeste at springe diskussionsklubben over efter en lang arbejdsuge, ikke sandt? Men den går ikke i længden, råder familievejleder Christina Abildgaard:

”Børnene skal inddrages og have medbestemmelse, men det er stadig en demokratisk kravlegård, hvor forældrene har ansvaret for at sætte klare rammer op.”

Hun har specialiseret sig i Marte Meo, der er en metode til at forbedre samspil mellem mennesker og tager afsæt i, at alle i familien er ligeværdige – ikke lige, da forældre stadig bestemmer visse ting.

”Forældre skal følge barnet, se og høre det, samtidig med, at man fastholder rollen som lederen, der tilpasser niveauet af indflydelse efter barnets evner,” siger Christina Abildgaard.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Forældres demokratiske engagement smitter af på deres børn

10% af forældre til børn i folkeskolen mener, at deres børn i høj grad skal have indflydelse på de beslutninger, som træffes i hjemmet. 82% mener, at deres børn “i nogen grad” skal have indflydelse. Under 1% mener, at de slet ikke skal have noget at sige. 

Kilde: Undersøgelse for Magasinet Skolebørn foretaget i januar 2018 med besvarelser fra 1.270 forældre til børn i folkeskolen.

Sæt klare rammer op
Det er netop udfordringen. For hvad gør du, hvis Marie på 7 år skråler: ”Jeg vil i ToysRus!”. Så skal du til at hale dit tilbud i land, for det var ikke lige dét, du havde tænkt dig. Ellers ender du med et grædende barn i et overproppet storcenter.

”En syvårig har ikke altid forudsætningerne til at forstå konsekvenserne af sine valg. Derfor skal det være velovervejet, hvilke beslutninger, børnene skal være med i. Stil kun de spørgsmål, som dit barn må svare på,” siger Christina Abildgaard og foreslår, at oplægget i stedet for lyder: ”Hvad har du lyst til, at vi laver her i vores egen by i dag?”.

Inddrager du dit barns mening, skal du så vidt muligt også lytte til svaret. Ellers er den eneste visdom, du giver videre, at ”mor er ligeglad med, hvad jeg synes”.

LÆS OGSÅ: Ti kompetencer til fremtiden: Se hvad dit barn skal kunne

Din stemme er vigtig
Men hvorfor så overhovedet arbejde med at inddrage barnet derhjemme? Er det ikke kun sundt, at poden lærer at indordne sig under autoriteter?
”Medindflydelse er meget vigtigt. Et barn skal lære, at det har mulighed for at præge sit eget liv, og det kan man allerede øve, når barnet er lille,” siger Christina Abildgaard.

Får Marie lov at sige sin mening, lærer du hende helt basalt, at ’din stemme er vigtig’. Det giver selvværd og træning i at mærke sig selv, så hun i andre sammenhænge tør at sige højt, hvad hun synes.

At blive hørt er dog langt fra det samme som at få sin mening trumfet igennem. Der ligger en vigtig demokratisk læring i at blive spurgt og derefter at indordne sig under flertallet.

”Det er sundt, at et barn hviler i, at ’det ikke er sikkert, at mit forslag bliver valgt, men jeg er en værdifuld del af fællesskabet alligevel’,” forklarer familievejlederen.
Hun råder alle familier til at lave en runde omkring middagsbordet, hvor alle skal svare på, hvad det bedste ved dagen har været. Mor, far og baby skal også have ordet.
”Alle har en stemme, og alle skal lyttes til. Så lærer dit barn, at ’jeg har været den, der har lyttet, og jeg får også tid til at tale’. Jo mere barnet hviler i det, jo bedre ved det, at det også er noget værd, når det lytter – ikke kun når det taler,” slutter hun.

LÆS OGSÅ: Ti kompetencer til fremtiden: Se hvad dit barn skal kunne

Hvad skal mit barn inddrages i?

Aftensmad

6-8 år: Giv dit barn en ugentlig maddag sammen med en voksen, hvor han selv bestemmer menuen.
9-12 år: Fyld mere ansvar på, så maddagen også involverer indkøb og oprydning.
13-16 år: Giv den unge hele ansvaret for en ugentlig maddag. Hvis de ikke har lavet mad, så er den logiske konsekvens, at der ikke noget aftensmad den dag. Den unge lærer, at ’du og dit bidrag er værdifuldt for vores familie’.

___________________________________________________________________________________

Pligter

6-8 år: Dække bord, tømme spisebordet efter aftensmad, hænge jakker op og sætte sko på plads. Rydde op efter sit eget legetøj.
9-12 år: Giv barnet sit eget ansvarsområde, fx at hænge vasketøj op eller ordne sko og overtøj i garderoben.
13-16 år: Den unge skal have indblik i alle dele af husholdningen i denne alder, så han kan modnes til at flytte hjemmefra.
___________________________________________________________________________________

Tøj og udseende

6-8 år: Snak om, hvilket tøj, der er praktisk til årstiden.  Lad dit barn vælge selv inden for rammerne af, hvad der er praktisk.
9-12 år: Nu kan dit barn selv sørge for at pakke tøj til idrætstimerne.
13-16 år: Den unge kan selv styre, hvordan han ser ud, og som forældre skal du øve dig i at blande dig udenom og acceptere dit barns valg. Lav et tøjbudget, så dit barn lærer, at der kun er penge til ét par jeans, hvis det skal være mærkevarer.

___________________________________________________________________________________

Ferie

6-8 år: Det er de voksne, der styrer destinationen, men husk at høre barnets mening.
9-12 år: Kan pakke sin kuffert med hjælp fra en forælder. Må bestemme programmet på en af dagene på ferien.
13-16 år: Spørg om teenageren vil med. Hvis han til daglig nyder at trække sig tilbage på sit værelse, er det måske urealistisk, at I skal bo to uger i telt.

___________________________________________________________________________________

Fritid

6-8 år: Giv så vidt muligt barnet fri, når det har fri. Dit barn har brug for ikke-voksenstyret tid for at mærke, hvad han selv har lyst til.
9-12 år: Klæd dit barn på til at tage beslutningen om en ugentlig fritidsinteresse. Det er tilladt at melde afbud indimellem, hvis han er uoplagt.
13-16 år: Teenageren skal selv bestemme over sin fritid, og du har som forældre en coachende rolle.

 

Det fortæller forældrene om inddragelse af deres børn
Børnene bliver inddraget i de “lette” beslutninger såsom aftensmad, idet de selv skal hjælpe med at lave det. Så synes de, at det er sjovere. De får ikke lov til at vælge weekendaktiviteter, fritidsaktiviteter osv., men de kan godt få to valgmuligheder, som de så kan vælge imellem.

“Alt som kan diskuteres, tager vi fælles beslutninger og diskussioner (hvis nødvendigt) om. Og vi “kører” ikke videre, hvis én ikke forstår emnet.”

“Min datter har medbestemmelse inden for nogle rammer, vi som forældre sætter. Hvis hun selv fremsætter forslag tager vi det seriøst, og taler om det.”

“Jeg er ved at blive bedre til at udruste min datter til at blive mere selvstændig. Jeg har svært ved at slippe hende og gør hende en stor bjørnetjeneste.”

“Vi holder familiemøder over aftensmaden om søndagen, hvor vi planlægger næstkommende uger og snakker alting igennem.”

“Vi snakker om hvilke muligheder der er og så fortæller vi hver især hvad vi synes og på den baggrund tager vi beslutninger.”

“Hvis man gerne vil noget, så betyder det også, at man selv tager initiativ til det.”

“Vores yngste barn er 15 år, og vi bestræber os på at behandle ham som en person, der er på vej til at blive voksen. Det betyder, at han inddrages i det, der tidligere var voksensamtaler – herunder om politik, miljø, terror, nødhjælp og job – og at vi forventer, at han af egen drift bidrager til at få hjemmet til at fungere. Som en naturlig konsekvens af dette har han også indflydelse på familiens beslutninger i små, daglige ting og fx også i planlægningen af aktiviteter i weekender og ferier.”

“Oftest giver jeg mine børn to realistiske muligheder at vælge imellem. Uanset om det drejer sig om aftensmad, weekendaktiviteter eller rengøring af hjemmet. De skal altså vælge en af de to. Hvis jeg ikke gør det og de foreslår noget aftensmad, som jeg ikke kan/vil opfylde, så er de demotiverede fra start. Og da de selv skal hjælpe til med at lave maden eller gøre rent, så får de medbestemmelse inden for nogle givne rammer.”

“Jeg inddrager min søn i ting, der er direkte relateret til ham. For eksempel i forbindelse med noget mobning har han været inddraget i, hvordan det skulle løses, og hvornår læreren skulle inddrages.”

“De er blevet hørt, men det er ikke altid, at deres valg bliver til noget. Så snakker vi lidt om det.”

“Hvad vi skal se på vores ferie. Herigennem skal mit barn nemlig selv aktivt søge information om området/landet.”

“Vi skulle have været på ferie i julen, men aflyste, da vores ikke ville afsted.”

“Noget sker ved “forhandling”, dog vil det altid være ‘sure’ pligter som ikke står til hverken forhandling eller diskussion.”

Kilde: Undersøgelse for Magasinet Skolebørn foretaget i januar 2018 med besvarelser fra 1.270 forældre til børn i folkeskolen.

Det får andres børn lov
til at (med)bestemme

1270 forældre har svaret på, hvad deres børn er med til at bestemme derhjemme. Her kan du se, hvor mange børn, der bliver inddraget i hvilke beslutninger:
1

Hvilke fritidsaktiviteter, som barnet skal gå til: 96 %

2
Hvilke legeaftaler som barnet skal have: 94 %

3
Hvad familien skal have til aftensmad: 91 %

4
Hvad familiens skal lave af aktiviteter i weekenden: 87 %

5
Hvor I skal hen på ferie: 56 %

6
Hvilke pligter, som barnet skal have: 53 %

7
Hvordan højtider skal fejres: 53 %

8
Indretning af hjemmet: 38 %

9
Hvordan balancen mellem fritid og arbejde prioriteres: 33%

10
Hvor I skal bo: 7 %

11
Større investeringer såsom bil: 3 %

Udgivet: februar 2018

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.