Hvad, der sker i skoletiden, har betydning i SFO’en. Og hvad, der sker i SFO’en, har betydning for skoledagen. Lærere og pædagoger på Kongevejens Skole oplever at styrke elevernes trivsel og læring, når de samarbejder om at skabe sammenhæng i børnenes dag.

Prioriterer tid til samarbejde

Hver uge er der sat tid af i skemaet til, at lærere og pædagoger kan holde møde i deres team. I hverdagen er der også mulighed for, at de kan stikke hovederne sammen efter skoletid og vende, hvad der rør sig i klassen. Måske har der været en konflikt mellem nogle elever i skoletiden, som pædagogerne kan arbejde målrettet med i SFO-tiden. ”Pædagogerne kan fx sørge for, at de børn, der har været i konflikt, inviteres til en sjov aktivitet. Hvis vi kan lykkes med, at de får nogle gode oplevelser sammen om eftermiddagen, så tages konflikten ikke med i skole dagen efter. Det kan også være, at et barn, der ikke er blevet inviteret med i legen i skoletiden. Så er vi opmærksomme på, at han ikke bare tuller ned i et legehus alene, når klokken ringer, men bliver trukket med ind i nogle fælles lege, så dagen kan ende godt alligevel,” fortæller Gitte Grabas. Lærere og pædagoger samarbejder også om fællesindsatser i længere perioder, hvis der fx er et barn, der har behov for ekstra fokus. ”Det er vigtigt, at det er den samme indsats, som barnet og hans familie oplever, både fra lærernes og pædagogernes side, så vi ikke arbejder hver vores retning,” siger SFO-lederen.

Hvordan kan barnet lykkes i fællesskabet?

Lærere og pædagoger arbejder også med at trække elevernes successer og styrker fra SFO-tiden med ind i skoletiden og omvendt. ”Et barn kan have været urolig i dansktimen og var måske heller ikke verdens bedste arbejdsmakker i matematik. Men i SFO’en finder han på en god leg, som får en gruppe af børn til at have det sjovt hele eftermiddagen. Det handler om at få øje på de styrker og kompetencer, som børnene har. Nogle børn trives ikke i skolen, men har det godt i SFO’en eller omvendt. Så spørger vi os selv, hvordan vi kan bruge vores viden fra den ene del af dagen til at styrke den anden. Hvordan kan vi få barnet til at lykkes i fællesskabet?” Det er også et af de fokusområder, som lærere og pædagoger har, når de som en fast del af skemaet har timer sammen i deres klasse, som de forbereder i fællesskab. Når pædagogerne er med i undervisningen, er det også med til at skabe et godt læringsmiljø, er Gittes erfaring. ”Mens læreren fx er ved at vise noget på tavlen, holder pædagogerne øje med børnenes udtryk og reaktioner. Måske er der én, der sidder uroligt og lige skal have en hånd på skulderen. Eller én, der ser fortabt ud og skal have opgaven forklaret på en anden måde. To voksne i undervisningen giver også mulighed for at tage en mindre gruppe med ud af lokalet, som måske har behov for i højere grad at lege læringen ind, mens resten af klassen får ro til at fordybe sig i bøgerne.”

Tryghed i fællesskaber spreder sig

På Kongevejen Skole har de bibeholdt en del af timerne til ”understøttende undervisning”, der oprindeligt blev indført med skolereformen i 2014. Pædagogerne fra SFO’en har faste timer i skoletiden, hvor de laver forskellige aktiviteter, der skal styrke elevernes sociale relationer. Det, mener Gitte Grabas, kan gøre en stor forskel for eleverne: ”Nogle vil måske sige, at pædagogerne bare kan lave de aktiviteter med børnene i SFO’en. Men i SFO’en er det jo børnenes fritid, så der er ikke det formelle rum, hvor eleverne i en klasse er samlet. I undervisningstiden kan pædagogerne arbejde målrettet med, hvordan man kan være en være en god klassekammerat og have et godt fællesskab i sin egen klasse. Når eleverne lærer dét, bliver de også mere modige og får lettere ved at søge ud i andre fællesskaber med børn fra de andre klasser i SFO-tiden. Så hvis man får styrket det enkelte barns mod til at være sig selv og være en god kammerat i skoletiden, så får de også en meget større verden at indgå i uden for skolen.”

SFO’en skaber andre fællesskaber

Omvendt kan oplevelsen af at være en del af et fællesskab i SFO’en også have en positiv betydning for skoletiden. ”I SFO’en sætter pædagogerne gang i forskellige projekter – fx et filmprojekt eller et musikprojekt. Så oplever børnene at få et fællesskab med dem, de laver projektet med. Det kan også være, at der skabes gode relationer blandt børn, der interesserer sig for det samme, fx krea, skak eller fodbold. Selvom et barn er på kanten af fællesskabet i sin klasse, kan det godt have gode venner i SFO’en. På den måde prøver vi at udvide børnenes horisont og vise dem, at man kan være en del af fællesskaber forskellige steder,” fortæller Gitte Grabas. Hun oplever, at den oplevelse også smitter af på klassefællesskabet. ”Når børnene får øjnene op for, at der er andre ligesom dem et andet sted, så får de en større selvtillid og udstråler: ”Jeg er god nok, som jeg er”. Så prøver de ikke at lave om på sig selv for at passe ind i klassen, og det kan faktisk hjælpe dem til at få bedre relationer til klassekammeraterne også.”

Besparelser rammer elever med særlige behov

Selvom Kongevejens Skole og SFO har rigtig gode erfaringer med samarbejdet mellem pædagoger og lærere, vokser træerne ikke ind i himlen. Også her kan de mærke, at skolebudgetterne er stramme, og det kan være svært at få ressourcerne til at slå til. “Vi er særligt opmærksomme på, hvordan vi organiserer SFO’en, så den skaber deltagelsesmuligheder for alle børn. Det er en udfordring, for der er børn, der har brug for ekstra støtte til at kunne indgå i de sociale relationer. Nogle af dem formår måske at være i fritidsdelen, fordi der ikke er lige så mange krav som i undervisningstiden. Men de formår ikke at være en del af de fælles aktiviteter, fordi de fx ikke kan aflæse de andre eller gennemskue, hvad de skal uden voksenstøtte. Så er det nemmere bare at gå ned og lege i legehuset, men så er de jo stadig på kanten af fællesskabet. Uden de nødvendige ressourcer kan vi ikke udnytte det potentiale, som fritidspædagogikken faktisk har,” siger Gitte Grabas.