“Et vindue til skolen”

Eleverne lærer mere og trives bedre, når forældre inviteres til at løse faglige opgaver med deres børn derhjemme og på skolen. Det viser erfaringerne fra Bøgeskovskolen i Bjerringbro, der sidste skoleår gik ind i projekt Lær med Familien. Pludselig fik vi et rigtigt samarbejde, fortæller både lærere og forældre. Selv eleverne var begejstrede for at få opgaver med hjem. 

TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI

Det er nogle barske historier, der bliver fortalt henover spisebordet, mens Mathilde og hendes forældre klipper kirsebær og små ugler ud i pap, som de klistrer på et træ af papmaché.

”Din tipoldefar døde oppe i en elmast, da han kun var 43 år. Ved et uheld fik han strøm, da han skulle reparere den. Det var hans søn, der fandt ham på vej hjem fra skole,” fortæller Susanne, mens de sætter et kirsebær med hans navn fast på papmachétræet.

”Her har vi din oldemor Karen. Hun fik skåret begge sine ben af, fordi hun havde sukkersyge, og man ikke dengang kunne behandle det ordentligt,” fortæller Per. 

Historietime ved spisebordet

I morgen skal Mathilde have det lille træ på spisebordet – familiens stamtræ – med i skole og fortælle nogle af historierne til de andre elever i klassen, som også har lavet stamtræer med deres forældre. Det er en af de såkaldte ”familieopgaver”, som skolen har forsøgt sig med det seneste år som en del af projektet Lær med Familien. Gennem projektet er det gået op for skolen, hvordan familierne kan bidrage med noget ind i skolen, der både styrker eleverne fagligt og skaber et bedre samarbejde mellem skole og hjem. Arbejdet med stamtræet er en del af historietimen.

”Som historielærer giver det mig en kæmpe mulighed for at gøre historieundervisningen spændende og relevant for eleverne,” fortæller klasselærer i 5.a, Belinda Hornsgaard.

”Ved at arbejde med deres egen familiebaggrund kan de se, hvordan historien har betydning for, hvem de er i dag. Samtidig får de noget konkret historisk viden om, hvordan man levede før i tiden og hvilke andre udfordringer og forhold, man havde dengang,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Inddragelse af forældre forbedrer elevernes trivsel

”Det har også været godt for familien at lave familieopgaver, fordi det har været en god anledning til at være sammen på en anden måde end vi plejer. I dagligdagen går det hele så stærkt. Mathilde går til håndbold og er ofte sammen med sine venner, så det er sjældent, at vi får lavet noget sammen. På den her måde, så lærer Mathilde noget, samtidig med at vi hygger os sammen som familie,” siger Per Markvart Petersen. Hans datter er enig: ”Det er rigtig hyggeligt at lave noget kreativt med sin familie,” siger Mathilde.
”I begyndelsen var jeg måske lidt skeptisk, men efter jeg fandt ud af, hvad det drejede sig om, synes jeg, det har været en rigtig god oplevelse,” fortæller Mathildes far, Per.

Kreativt hjemmearbejde

Flere af familierne har gravet gamle dokumenter og billeder frem og talt med bedsteforældre og oldeforældre.

”Det har været sjovt at dykke ned i, hvor vores familier kommer fra og snakke med Mathilde om det. Når vi taler om vores bedsteforældre, oldeforældre og tipoldeforældre, kommer man naturligt ind på, hvad de arbejdede med og hvilke udfordringer de havde for eksempel med farligt arbejde, deres sundhed og med at tjene penge nok til mad. Jeg kan se, at historierne gør indtryk på Mathilde, og jeg er sikker på, at hun husker dem bedre, end hvis hun havde om ”gamle dage” i en bog,” siger Mathildes far, Per Markvart Petersen.

Familien har også være meget glade for familieopgaverne, fordi de har kunnet løse dem kreativt.

”Jeg synes ofte, at de kreative fag bliver glemt lidt på skolen, så jeg kan godt lide, at vi gennem familieopgaverne bruger det kreative til at lære noget nyt. Det giver Mathilde rigtig meget god energi på opgaven, at det er et kreativt projekt i stedet for nogle opgaver i en bog, vi skal løse,” fortæller faren.  Og så har det også været ret hyggeligt for forældrene. Og Mathilde:

”Det har været rigtig sjovt at have sine forældre med til at løse en opgave fra skolen. Det er der også kommet rigtig mange gode idéer ud af,” fortæller hun.

Familieopgaverne er lavet, så alle familier kan løse dem uanset deres baggrund og på en måde, som passer til deres evner, interesser og ressourcer. ”Vi ved, at alle forældre har noget at bidrage med til deres børns læring. Derfor er det vigtigt, at familieopgaverne giver alle familier mulighed for at deltage,” siger klasselærer Belinda Hornsgaard. Hvis forældrene ikke er så sprogligt stærke og kan læse opgaven, har lærerne klædt eleverne på til at kunne forklare det derhjemme.

”Når børn skal hjem og tale om dansk eller matematik med deres forældre på et hverdagssprog, så gør det også, at de lærer og forstår det på en anden måde,” siger Belinda. Enkelte gange er der familier, der ikke har løst opgaverne af den ene eller den anden årsag. Så har Belinda lavet opgaven med eleverne, så alle havde noget at fremlægge i skolen.

Bedre samarbejde mellem skole og hjem

En anden fordel ved at arbejde med Lær med Familien er, at forholdet mellem forældre og lærere er blevet langt bedre end tidligere. Det er både forældre og lærere enige om.

”Vi har været meget mere på skolen i år, end vi har været de tidligere år, og det har givet en rigtig god kontakt til lærerne også,” fortæller Mathildes mor, Susanne. Både familieopgaverne og de andre aktiviteter på skolen har givet forældrene et indblik i, hvad deres datter laver og lærer i løbet af dagen.

”Vi har ligesom fået et vindue til, hvad de laver på skolen. Før har vi altid spurgt Mathilde, hvad hun har lavet i dag, men nu har vi selv fået lov til at se det og være med til det. Det giver en meget bedre snak,” siger Per.

Lærerne ser det også som en klar fordel. Lær med Familien har givet mulighed for at arbejde på en anden måde, der har forbedret samarbejdet mellem skole og hjem. Vi har haft en stor opgave med trivslen i klassen, og der er vi bare nødt til at samarbejde, men det har været svært,” fortæller Belinda. I den forbindelse har det været en fordel, at projekt Lær med Familien kom ovenfra.

”Det var noget, som vi lærere blev nødt til at samarbejde med forældrene om. Selvom udgangspunktet er at eleverne skal lære mere fagligt, har det vist sig at være en vej ind til et godt samarbejde – også når det kommer til trivslen i klassen. Familieopgaver og familieferniseringer har været en positiv måde at arbejde sammen på, som har åbnet nogle døre. Vi har set hinanden meget mere i forskellige sammenhænge, så nu er jeg ikke bare ”læreren”, men ”personen Belinda”, der også er mor og skal lave lektier med mit barn. Det gør det meget lettere, når vi skal samarbejde om at løse eventuelle konflikter eller trivselsproblemer,” siger hun.

Eleverne har i årets løb haft forskellige opgaver for, som de skulle løse med deres familie. De har for eksempel i en periode aflæst el hver mandag for at regne på, hvordan forskellige tiltag havde betydning for forbruget. ”Det er fint, at vi som familie har fået et fælles ansvar for at løse de her opgaver,” siger Mathildes mor, Susanne. 

LÆS OGSÅ: Har bonusforældre en rolle i folkeskolen?

Lærerne ændrede syn på forældrene

Det er ikke kun forældrene, der har fået en andet syn på lærerne. Det går også den anden vej, fortæller Belinda.

”Tidligere har vi på skolen nok ikke været så gode til at se forældrenes ressourcer. Der har været nogle forældre, der kun sjældent kom på skolen, hvor vi før kunne finde på at sige: ”De kommer nok alligevel ikke.” Nu tænker vi mere: ”Det skal vi have løst. Hvordan kan vi få dem til at komme?”,” siger Belinda.   Tidligere foregik kommunikationen med forældrene ofte kun gennem Forældreintra, men nu ringer lærerne i højere grad til de forældre, som måske ikke er så gode til at læse eller ikke åbner Forældreintra. Det har vist sig at virke. Lærerne har også fået et andet blik på deres egen praksis.

”Vi ser på, hvad der mon var årsagen til, at visse forældre normalt ikke kommer til forældremøder og arrangementer, men pludselig er begyndt at komme. Måske er det fordi, der nu er opgaver, der skal løses med hænderne og ikke bare opgaver, som forældre og børn skal løse sammen med hænderne i stedet for, at lærerne står ved tavlen og leverer en masse information. Så er det måske mere den vej, vi skal gå i fremtiden. Vi har oplevet, at alle forældrene har ressourcer. Vi skal bare være dygtige nok til at finde dem og sørge for en ramme, hvor de kan bruge dem,” siger Belinda.

Det lyder måske som en stor ekstra opgave for lærerne at bruge aktiviteterne fra Lær med Familien, men sådan har de ikke oplevet det på Bøgeskovskolen.

”Aktiviteterne er super nemme at implementere i årsplanen. Der er ikke mere arbejde i det til lærerne, fordi det er en del af det, man allerede laver. Nu tænker vi fx bare familieopgaver ind i vores forløb og hjælpes ad i teamet med at nytænke og forberede forældremøderne,” fortæller Belinda.

”Nogen mener, at opgaverne mellem skole og hjem skal være meget adskilt, så skolen tager sig af undervisningen og forældrene tager sig af opdragelsen. Jeg synes, at skole og hjem har et fælles ansvar for at bygge eleverne op, så de kommer godt gennem livet. Derfor skal vi samarbejde om både det faglige og trivslen. Med Lær med Familien har jeg oplevet, hvor godt det virker at lærere og forældre samarbejder,” siger klasselærer i 5.a, Belinda Hornsgaard. 

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Så vigtige er forældrene

Maja interviewede sin morfar, da hun skulle lave familiens stamtræ derhjemme. Han kunne så mange spændende historier fra sine oplevelser blandt andet under Anden Verdenskrig, at Maja spurgte, om hun måtte tage ham med i skole, så de andre elever også kunne høre historierne. Klassen var helt opslugt, og flere talte om historierne i frikvarteret.

Udgivet: november 2018