Hjælp dit barn med at håndtere sine følelser
Dit lille skolebarn oplever mange nye ting, og det kan udløse stærke følelser. For at kunne navigere fornuftigt i skolelivet, har det brug for at kunne regulere dem. Mentalisering er en metode, som du hverken behøver være psykolog eller have læst en masse bøger for at bruge.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: ISTOCK
Hvordan har du det i dag? Er du lidt stresset? Nervøs? Forventningsfuld? Hvis du er forælder til et lille skolebarn, måske endda en skolestarter, er du sikkert lidt af det hele. Måske savner du også den gamle rytme og de kendte voksne i børnehaven en smule.
De følelser ved du som voksen er normale, for overgangen fra børnehave til skole er stor, og der er meget på spil for både barnet og jer. Men det ved dit barn ikke. At lære sine følelser at kende er en vigtig del af det at blive skolebarn – og menneske i det hele taget.
”Følelserne er en slags kompas, som er indbygget i os, og som fortæller os, hvad vi har brug for. Følelserne motiverer vores handlinger, og er vigtige både i forhold til at forstå os selv og for at kunne begå os blandt andre,” siger Sarah Long Jonsson, cand. pæd. psych. og sammen med Janne Østergaard Hagelquist forfatter til bogen Mentalisering i skolen.
Når børn skal lære om følelser har de brug for hjælp fra voksne.
”At skulle samarbejde med lærere og andre børn i skolen med dens nye krav og alle de nye legekammerater og derhjemme efter en lang dag med mange nye indtryk er for mange børn overvældende. Så når vi ser, at barnet er ked af det, vred, og kan virke urimelig, skal vi huske, at det sandsynligvis har brug for hjælp fra en rolig voksen, der nysgerrigt hjælper barnet med at sætte de ”etikker ”på barnets følelser. ”Det ser ud som om du blev ked af det. Er det rigtigt?” siger Sarah Long Jonsson.
Find frem til årsagen
Mentalisering er en evne, som alle mennesker kan udvikle. At mentalisere vil sige at forstå sin egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Altså at se på, hvilke tanker, følelser og behov, mål og grunde, der kan forklare adfærden. Og det behøver man ikke være psykolog for at øve sig i.
”Langt de fleste mentaliserer helt automatisk i hverdagen. Hvis Lasse på seks år sidder og ser tomt ned i bordet under aftensmaden, vil de fleste forældre med et åbent og nysgerrigt sind prøve at undersøge årsagen. Hvis far og mor selv er ramt af højintense følelser, er det straks sværere. Så når Lasse er blevet puttet, og han gentagne gange kalder på far og mor, der efter en lang arbejdsdag trænger til voksentid, kan det være svært at bevare mentaliseringsevnen.
Her er det vigtigt at forblive rolig og nysgerrig. Spørg dig selv: Hvorfor gør mit barn det her? Hvad har barnet brug for at lære? Hvordan kan jeg lære ham eller hende det?
”Barnets adfærd bliver ikke nødvendigvis mere hensigtsmæssig, men den vil være mere meningsfuld og forståelig ud fra de følelser, tanker og behov der ligger bag,” siger Sarah Long Jonsson.
LÆS OGSÅ: Få det sorte bælte i forældreskab
”Jeg vil ikke i skole!”
Det er selvfølgelig ikke nyt, at dit barn har følelser. Men i skolen er de fysiske rammer nye, barnet skal finde sig til rette i gruppen, og der stilles andre krav end i børnehaven. Derfor vil der opstå situationer, hvor du skal hjælpe dit barn med at regulere stærke følelser.
Et eksempel kan være, at dit barn ikke vil i skole. Hun gemmer sig under bordet og nægter at tage sko og jakke på. Den første impuls du får, er måske at sige ”Kom så, vi skal af sted nu!” Men hvis du i stedet går frem efter RAM-modellen, Roligere, Ansvarligere og Mere mentaliserende, får du et bedre resultat på kortere tid, og samtidig får barnet læring ud af den svære situation.
”RAM-modellen er en slags tretrinsraket, som kan hjælpe os, når vores mentaliseringsevne er udfordret,” siger Sarah Long Jonsson.
Selv om du har travlt, skal du prøve at trække vejret, stoppe op og finde ro. Det er dit ansvar, at I kommer af sted, og til det kan du bruge mentalisering.
”Hvis du reflekterer over de mentale tilstande, som er på spil hos dit barn, kommer du måske i tanke om, at hun i går spurgte dig, hvor Mille fra børnehaven går i skole. Du tænker, at hun nok savner Mille, og at hun måske er lidt stresset og overvældet over at være startet i skole med mange børn, nye voksne og nye krav,” siger Sarah Long Jonsson og fortsætter:
”Du kan sætte dig ved siden af barnet og sige til hende, at du godt kan forstå, det er svært at starte op på en ny skole, og at det er helt almindeligt at savne sine børnehavevenner.”
LYT OGSÅ TIL: Podcasten Skolevægring
Genkendelse skaber ro
Resultatet er, at dit barn føler sig genkendt i sine følelser, og allerede her er hun ofte reguleret ned. Derefter kan du for eksempel lade hende vælge, hvilken musik I skal høre i bilen, foreslår Sarah Long Jonsson.
”Når børn ikke vil samarbejde, er det ofte, fordi de mangler selvkontrol og derfor gerne vil have ydre styring. Hvis du først med RAM regulerer dit barn ned og derefter giver det et nemt valg, får barnet ejerskab og kan pludselig få en følelse af selvkontrol,” forklarer hun.
I situationen er det lige vigtigt, at du kan reflektere over både dine egne og barnets tanker, følelser, behov, mål og grunde. Du skal både være opmærksom på, hvad der forklarer dit barns adfærd, og hvad der gør, at adfærden tricker dit eget nervesystem.
”Når du mærker din egen vrede stige, kan du se indad og måske opdage, at du er i afmagt, fordi du er ved at komme for sent. På den måde undgår du at reagere ud fra dine følelser, men mærker dem, forholder dig til dem og håndterer dem,” siger Sarah Long Jonsson:
”Allerede når vi forstår årsagen til, at vores egne nervesystemer er aktive, er vi godt på vej til at regulere, og det smitter af på barnet – ligesom vreden også gør. Så spørg altid dig selv, om du er ved at konfliktoptrappe eller nedtone,” siger Sarah Long Jonsson.
Følelser har det i det hele taget med at smitte, både de rare og de ubehagelige. Så selv om det er vigtigt, at barnet ikke føler sig forkert, kan du også blive overinvolveret i følelserne.
”Hvis du bliver meget bekymret for, hvordan det går barnet ovre i skolen, og om han er ensom, vil barnet nok føle sig genkendt, men vil ikke blive reguleret. Vi skal huske at skille barnets følelser fra vores egne eventuelle dårlige skoleerfaringer,” siger Sarah Long Jonsson.
Sådan støtter du dit barn i situationen, hvor …
… barnet ikke vil med hjem fra SFO:
Barnets følelse: Irritation
Du kan sige: ”Jeg kan godt forstå, du synes, det er træls, at vi skal hjem. Det kender jeg godt, når man lige er midt i noget sjovt. Heldigvis kan I lege videre i morgen.”Hvis barnet fortsat har modvilje i forhold, kan du tilbyde hende at foretage et nemt valg som fx: ”Vil du sidde foran i bilen eller på bagsædet?”
Fordi: Barnet har behov for at blive valideret i sine følelser. Hvis barnet føler sig forkert, får tilliden et lille skår, og det fører ikke til læring. Du skal som voksen skal ikke give efter, for det bliver kaos, men vi skal validere følelsen og ønsket.
… har fået nej fra en legekammerat
Barnets følelse: afvisning, ked af det-hed.
Eksempel” Øv hvor træls, det lyder slet ikke rart. Måske du både blev ked af det og skuffet?”Senere, når barnet er faldet til ro, kan du prøve at nuancere billedet lidt: ”Hvordan var det nu egentlig det var i går, hvem legede du med der? ”
Fordi: Det er vigtigt, at barnet føler sig forstået og får hjælpe til at sætte ord på følelserne. Hvis du forsøger at tale til barnets fornuft imens det er ked af det som eksempelvis ”man kan ikke lege med nogen hver dag.” eller ”ej det er da ikke så slemt, du legede jo med nogen i går”– vil barnets følelsesintensitet muligvis stige, da det ud over at være ked af det, samtidig vil føle sig efterladt alene med det indre ubehag. Samtidig gælder det om at finde ud af, om det er et enkelt tilfælde, eller om det sker hver dag? Hvis det sker hver dag, er der behov for dialog med skolen. Det svarer til at sidde på havet i en storm, hvor bølgerne er barnets følelser. Det nytter ikke at sige, at solen skinner, og der er helt blikstille, for det er ikke sandt, og barnet vil her blive utrygt. Men du skal sammen med barnet få ro på stormvejret ved selv at bevare roen og lade barnet føle sig forstået.
… ikke kan knække læsekoden
Barnets følelse: Frygt, utilstrækkelighed
Du kan sige: ”Ih, det må også være irriterende at bakse med læsningen. Jeg kender godt til det at skulle lære noget, der er svært.” Hvis barnet føler sig rigtigt forstået, kan hun indimellem, uden vores hjælp, reflektere sig frem til nuancer: ”Heldigvis er jeg megagod til matematik. Så det er alligevel ikke alt, jeg er dårlig til.”
Fordi: Igen skal du altid validere barnets oplevelse og eventuelt senere spørge ind til noget, der kan hjælpe barnet med at se flere nuancer. I dette tilfælde er det også et spørgsmål om, hvorvidt barnet har behov for ekstra støtte, eller om det udelukkende er barnets egen oplevelse, fordi det ikke er den dygtigste. Så det handler om virkelig at pudse brillerne og se, hvordan situationen er, og reagere på det. Børn udvikler sig af at lykkes, ikke af ikke at lykkes. Tale med læreren om, at der stilles krav indenfor den nærmeste udviklingszone, ikke udenfor.
Uanset hvilken type udfordrende situation du står i med dit barn, kan det næsten altid være hjælpsomt at minde dig selv om tretrinsraketten Roligere Ansvarligere Mere mentaliserende.
Sarah Long Johnson er uddannet Cand. Pæd. Psyk., psykoterapeut (MPF) og skolelærer.
Hun er ansat på Center for mentalisering, hvor hun har specialiseret sig i implementering af mentalisering på skoler. Er sammen Janne Østergaard Hagelquist forfatter til bogen Mentalisering i skolen (2021).
Hvilke følelser har du indeni?
Eksperterne er ikke helt enige om, hvor mange grundfølelser, der findes – nogle siger fire, andre syv, atter andre ti. I Pixar-filmen Inderst inde har hovedpersonen fem følelser inden i sig: Glæde, Frygt, Afsky, Tristhed og Vrede. Filmen og bøger om følelser er et fint supplement til at lære barnet om følelser, især hvis I taler om dem undervejs eller bagefter.
OPLEVER DIT BARN UDFORDRINGER I SKOLEN?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68
Udgivet: September 2022
