Det kan koste samfundet dyrt at spare på folkeskolen
Selvfølgelig kan det svare sig at investere i folkeskolen, fordi det giver eleverne bedre fremtidsmuligheder, mener forskningschef. Fx giver flere lærere i skolen, udsatte drenge bedre jobs som voksne, viser ny undersøgelse. Forældre og lærere er heller ikke i tvivl om, at besparelser i skolen medfører en større regning på sigt i form af mistrivsel blandt eleverne, skolevægring og tabte fremtidsmuligheder. Men penge alene gør dog ikke nødvendigvis en forskel, viser forskningen også.
TEKST: LINE FELHOLT
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH
V il en skolegang med manglende støtte til udsatte elever, for få voksne i undervisningen og for mange uuddannede vikarer betyde, at nogle elever får dårligere muligheder senere i livet? Kan det omvendt betale sig at lave tolærerordning, højne lærernes kompetencer og sænke klassekvotienten, fordi det giver flere gode skatteydere?
“Selvfølgelig kan det det,” lyder det fra skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse ved VIA University College.
”Det har store etiske og samfundsmæssige konsekvenser ikke at investere i folkeskolen,” siger han.
Sammenhæng mellem skolegang og fremtidsmuligheder
Det er vanskeligt rent forskningsmæssigt at påvise konkrete langsigtede konsekvenser af henholdsvis investeringer og besparelser på skoleområdet. Men flere forskningsresultater tyder på, at der er en sammenhæng mellem en god skolegang og elevernes fremtidsmuligheder.
”Man ved, at gode elevpræstationer i skolen har betydning for de unges muligheder for at tage en ungdomsuddannelse, som igen har betydning for deres muligheder for videre uddannelse og efterfølgende job,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Man ved også, at det er de udsatte elever, der er mest sårbare, når der spares på skolen. Og omvendt har mest at vinde, når der investeres.
Flere lærere – bedre jobs (til drengene)
Skoleforskningen kan desuden med ret stor sikkerhed pege på, hvad der er den enkeltstående mest betydende faktor for, at flere klarer sig bedre i skolen. Nemlig:
”Gode lærere. Det vil sige lærernes kompetencer samt deres muligheder for at udøve dem,” lyder det fra forskningschefen.
Netop flere lærere pr. elev betyder, at drenge får en bedre uddannelse og en højere indtægt som voksne, viser et nyt norsk studie. Det gælder særligt drenge fra økonomisk udsatte familier.
”Vi ved, at drenge fra lavindtægtsfamilier har en tendens til at falde udenfor som voksne, men vores resultater tyder på, at øget lærertæthed kan modvirke noget at den ulempe for drengene. Med flere lærere pr. elev bliver de mere produktive som voksne, samtidig med at det bidrager til at udjævne sociale og økonomiske forskelle,” siger Audun Langørgen fra Statistisk Sentralbyrå, som er en af forskerne bag studiet.
Undersøgelsen kan vise effekten af ekstra lærerressourcer, fordi forskerne har sammenlignet uddannelse og job for henholdsvis store og små skoleårgange. Når de store årgange går ud ad skolen, har der været flere lærere pr. elev til de små årgange. Jo større årgang, der går ud, jo større fordel får de nye årgange. Undersøgelsen har dog ikke vist nogen effekt for piger.
Besparelser på tidlig indsats koster familier dyrt
Hvis man spørger lærere og forældre, der er tæt på børnene til dagligt, er de heller ikke i tvivl om, at besparelser kan have store negative konsekvenser – også på lang sigt.
“Vi oplever dagligt, hvordan manglende ressourcer i folkeskolen kan føre til mistrivsel hos eleverne og i sidste ende et stort fravær eller skolevægring, som går ud over hele familien,” fortæller Rikke Alice Bille, der er leder i forældrerådgivningen i Skole og Forældre.
Forældrene fortæller, hvordan problemerne typisk er begyndt allerede i indskolingen og kan også påpege, hvad de ofte oplever som årsagen: Lærere der står alene med for mange børn med særlige behov.
“Der er ikke tilstrækkelig med støtte til elever med udfordringer. Og selv de støttekroner, der faktisk er blevet tildelt en elev, bliver ofte brugt på noget andet, fordi skolen mangler penge,” fortæller Rikke Alice Bille.
Og uden forebyggende tiltag, får problemerne lov til at vokse sig store. Og dyre. Der skal eksempelvis ”massive indsatser på flere fronter” for at løse fuld skolevægring, påpeger rådgivningslederen.
”Når det først derud, er det ikke bare barnet eller den unge, det rammer, men rigtig mange andre. Og det er rigtigt dyrt for samfundet,” sammenfatter hun.
Også lærerne oplever konsekvenser af besparelser på skolerne – blandt andet lærerfyringer og manglende tid til den enkelte elev. 7 ud af 10 lokalkredse i Danmarks Lærerforening (DLF) forudser, at der er flere besparelser på vej i deres kommune, viste en rundspørge for nyligt. Det fik formand for DLF, Gordon Ørskov Madsen, til at opfordre politikerne til at tænke mere langsigtet.
”Ved at investere frem for at spare, kunne vi undgå store udgifter til og lette presset på psykiatrien. Få flere af forældrene til de 15.000 børn med skolevægring til at kunne tage på arbejde igen. Sikre os en situation, hvor vi ikke har over 40.000 unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde,” sagde han.
Det vigtigste er ikke (kun) penge
Penge er dog ikke altid nok til at gøre en forskel for skoleeleverne. Det er der også en vis enighed i international skoleforskning om, fortæller Andreas Rasch-Christensen. Fx lavede Aarhus Universitet i 2019 en undersøgelse med udgangspunkt i 40 århusianske folkeskoler, der viste at skoler, der får 10.000 kroner mere per elev end en anden skole i kommunen, ikke får højere karakterniveauer ud af det.
Andreas Rasch-Christensen understreger, at der selvfølgelig skal en vis sum penge til at drive en god skole, men forskningsmæssigt kan man ikke sige hvor meget. For det hænger sammen på en anden måde:
”Om investeringer i skolen kan betale sig, afhænger helt af, hvad der bliver investeret i”, lyder det fra skoleeksperten.
Når en skole modtager penge, kan det groft sagt ske på to måder: Enten ved, at skolen selv bestemmer, hvad pengene skal bruges til, eller ved at pengene er målrettet specifikke elevgrupper eller tiltag som for eksempel tolærerordninger.
Den århusianske undersøgelse har kigget på andet forskning på området og sammenfatter, at penge, der bliver brugt på specifikke tiltag i skolen, ser ud til at have en mere gavnlig effekt.
”Jo tættere beslutninger og investeringer foretages på de konkrete elever, som det vedrører, jo større er sandsynligheden for effekt,” Andreas Rasch-Christensen.
Ny model skal forudse effekter
Det kan være svært for politikerne at vide, hvilke investeringer, der kan betale og og ikke betale sig. For hvis man fx investerer i skoleområdet, kan det være et helt andet område, der får gevinsten – for eksempel socialområdet eller sundhed, forklarer Rasmus Højbjerg Jacobsen, der er projektchef og økonom i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive. Han har været med til at udvikle en ny socioøkonomisk regnemodel fra Undervisningsministeriet, Refud, der skal hjælpe politikerne til at få et bedre overblik over konsekvenserne af deres beslutninger på skoleområdet.
”Et tænkt eksempel kunne være, at en kommune, der investerer i undervisningskompetencer i grundskolen, vil spare penge på specialundervisning og opnå en bedre arbejdsmarkedstilknytning blandt forældrene,” siger han.
Modellen er dog kun fireårig i sine prognoser, så den kan ikke sige noget om konsekvenserne af investeringer eller besparelser på længere sigt.
Mange skoler må spare på lærertimerne, selvom
gode lærere, ifølge forskningen, har størst betydning for, at flere elever klarer sig godt i skolen.
LÆS OGSÅ: Skolebestyrelser: Vi gør en forskel
LÆS OGSÅ: Forstå folkeskolens økonomi
Udgivet: Oktober 2023
